Som livet dog er godt og herligt. Oline har fået nyt spil og er nu optaget til langt op af dagen. Endda så optaget, at hun ikke kunne lokkes i svømmehallen af de andre, som nu sikkert boltrer sig intenst i vand og rutsjebaner.
Kenneth tager sig en velfortjent lur.
Jeg laver dette…
Side efter side glider ned, mens jeg sveder, hygger mig, drikker iskoldt og i det hele taget nyder, at sommeren tilsyneladende stadig gemmer sig lige oppe bag de skyer, som har holdt sig langt væk i nogle timer nu.
Når skyerne ind imellem rammer den plet, som jeg har indtaget som min, tager jeg førergreb på de stauder som bør plantes i dag.
Yngsteøglen kender sine lus på travet, så der er købt pinke fjervifter (Astilbe) til mig. De skal også i jorden, så vi kan nyde dem mange år frem i tiden, sammen med mynten, peberroden og de andre stauder, som er gravet op og transporteret til Gug af en kvinde, som ved hvor meget jeg elsker mit staudebed.
Det skal blive hyggeligt og jeg elsker, at sommeren kom forbi i dag.
11 kommentarer
Liselotte
4. juli 2007 at 10:34Det kan jo forsøges, Deborah – og hvorfor ikke, hvis bare krukken er stor nok… :-)
Deborah
4. juli 2007 at 10:16Jeg elsker også Astilbe, og nåede også at plante en i haven, inden jeg forlod den. Gad vide, om den kan leve i krukker?
Liselotte
3. juli 2007 at 23:54Det er en rigtig dejlig terrasse. Vi lever også helst derude hele sommeren – med undtagelse af tiden med syndfloder ;-)
Camilla
3. juli 2007 at 22:57Sikke en skøn terrasse du har. Den har virkelig sjæl. :)
Liselotte
3. juli 2007 at 18:03Ella, man kan da altid håbe… :-)
Johanne, jeg blev ved. Nu er jeg forsvundet ind i den og er glad for den, men det tog også mere end 100 sider, så det kræver tålmod :-)
Johanne
3. juli 2007 at 17:59Åh, den Astilbe, hvor er den smuk.
“Den stille Pige” – den opgav jeg kort efter, at jeg var startet på bogen. Måske holdt jeg ikke ud længe nok.
Ella
3. juli 2007 at 16:47Du er snart gennemstegt, Liselotte-lækkerbrun :-)
Liselotte
3. juli 2007 at 15:04Uha ja :-)
Anita
3. juli 2007 at 15:01Hun er også stærk. Det har jeg hørt…
Liselotte
3. juli 2007 at 14:59Farven tager jeg intet ansvar for. Det må være /manys ;-)
Anita
3. juli 2007 at 14:54Din slappe-af-stol… ER den virkelig tofarvet eller trænger den bare til /manys kærlige håndkraft med algerens? ;o)