Kaffen er brygget og jeg sidder ved bordet og vågner langsomt. Jeg behøver god tid om morgenen og har det sjældent, så jeg nyder disse feriemorgener, hvor ingenting endnu kalder på mig.
Huset er langsomt ved at vågne op. Ved siden af mig sidder Oline. Munden står ikke stille, men jeg er enormt god til at lade det flyde indenom, sige “Mmm” med passende mellemrum og ellers fortsætte med det jeg var i gang med. Kenneth er også oppe. Oline har en aftale klokken 9. Han har fået æren af at agere chauffør.
Resten af huset sover endnu. I hvert fald er de ikke stået op. Der var også meget at indhente i går aftes, for de to “store” har ikke set hinanden i et år og der sker meget, så der skulle deles. De er både sjove og enormt søde at iagttage, men de var ikke til at drive i seng og det hævnede sig en smule i morges, da vi skulle kalde på Oline, men hun klarede den tydeligvis og snakketøjet er desværre ikke ramt af strejke.
Nå, det var den sommer vi kom fra…
De lover opklaring senere og lige nu er der varm kaffe og lunt i køkkenet. Oppe i den anden ende af huset kan jeg høre nogen rumstere. Om et øjeblik har jeg igen selskab.
5 kommentarer
Liselotte
3. juli 2007 at 09:52Solen er næsten brudt gennem skyerne heroppe, så jeg håber fortsat og faktisk er vejret rigtigt skønt. Der er lunt og godt udenfor, så jeg klager ikke :-)
Sifka
3. juli 2007 at 09:35Godt at komme her forbi og se de dejlige billeder, for puha, hvor er der kedeligt vejr udenfor mine vinduer. Godt man har indendørs sysler på lager, til at brænde ferie af på:)
Liselotte
3. juli 2007 at 09:24Godmorgen Maria :-)
Tak skal du have, Lene – de er ved at være oppe allesammen :-)
Lene
3. juli 2007 at 09:00god morgen til dig og hele huset. Her er teen brygget og en ostemad smurt. Ha en god feriedag.
Maria
3. juli 2007 at 08:59Du beskriver stemningen smukt og præcist. Godmorgen!