Sommerferielæsningen er ved at være på plads. Jeg er kendt for at pakke voldsomt mange bøger, når rejser står for døren, for jeg elsker at læse og i ferierne er tiden til det. Jeg duer ikke til at lave ingenting. En god bog tvinger mig og en god historie fortalt med indlevelse er ikke det værste jeg ved.
I år skal vi ikke rejse, så der er måske ikke grund til at finde den indre bibliotekar frem, men hvis jeg ikke tvinger mig selv til at læse, kan ferien nemt ende praktisk og det skulle jo nødig hedde sig, så jeg har været i mit private bibliotek, for at finde et par bøger, som jeg har lovet mig selv at læse:
- Peter Høeg: Den stille pige, som allerede er påbegyndt. Jeg er på side 65, fascineret og ikke mindst imponeret som altid, når jeg læser hans bøger. Jeg er ikke altid vildt begejstret (Kvinden og aben, 1996), men jeg imponeres til stadighed over den intense research, som må ligge til grund for hans talent for at formidle. Jeg har læst samtlige romaner og yndlingene er Fortællinger om natten og Forestilling om det tyvende århundrede, som var min jomfrurejse med Peter ved roret.
- Anthony Burgess: Du skal æde din næste, som er læst og anbefalet af /many. En spøjs og foruroligende historie om en fremtid, som indebærer fortæring af overskudmennesker. Anthony Burgess er fader til A Clockwork Orange, som Stanley Kubrick filmatiserede i 1971. Den gør stadig indtryk. Den tager udgangspunkt i en ekskursion i ondskabens natur og Du skal æde din næste lyder også til at tage et opgør med menneskets grænser. Der er sikkert gru og rædsel i vente. Måske bare almindelig forargelse, men det er i orden med mig.
- Inge Eriksen: En kvinde med hat, som læses på anbefaling fra Ella, som var vild med bogen. Det er godt nok for mig. Jeg må i gang.
- John Irving: Slip bjørnene fri, bare fordi jeg kan. Jeg har aldrig fået læst hans debutroman, så det må være på tide. I bogsamlingen står de fleste af hans værker, men jeg mangler fortsat at få fingre i En bøn for Owen Meany og Om at redde Piggy Sneed, men det er vel bare et spørgsmål om tid.
- Ib Michael: Paven af Indien og Troubadourens lærling. Begge bøger har befundet sig i bogskabet adskillige år, men jeg har – uvist af hvilke grunde – lidt svært ved at få startet på hans bøger. Jeg elsker dem, når jeg først er i gang, men det tager tid og der er altid en lille portion stædighed ind over, når det lykkes.
Skulle ordene slippe op, er der stadig tusinder og atter tusinder ulæste nede i bogskabet og ellers er det ferie og tid for selvforkælelse, så der kan også købes en bog eller to. Jeg modtager gerne anbefalinger på sommerlæsning – bare du ikke foreslår en krimi ;-)
39 kommentarer
Liselotte
5. juli 2007 at 08:11Tak Irene, men jeg har den selv. Jeg brød mig bare ikke om den.
Irene
5. juli 2007 at 01:19Jeg har vist Kvinde og Aben liggende, skal jeg smide den i en konvolut?
Liselotte
4. juli 2007 at 23:11Tak for anbefalingerne, Tina :-)
Tina - omme i London
4. juli 2007 at 23:06Kvinden og Aben var jeg helt vild med, men den dersens om “mysteriet om danske droemme” eller hvad nu den hed, den var lige en tak for maerkelig til mig. “Pis liv” fniiiiis – den bliver jeg noedt til at laese, bare paa grund af titlen!
Irene foreslog Dermot Bolger; jeg har laest en af hans boeger: “Temptation”, som har gjort at jeg aldrig faar skrevet den bog jeg har inden i mig, for han har allerede gjort det. Den er faenomenal! (Naah, ja, saa er der den lille fikse detalje at jeg slet ikke kan skrive paa det plan, men det springer vi lige over.)
Jeg kan ogsaa staerkt anbefale Chimamanda Ngozi Adichies “Half of a Yellow Sun”. Jeg ved ikke om den er oversat til Dansk, men den er vildt god og har lige vundet en Orange fiction pris.
Liselotte
4. juli 2007 at 09:29Tusinde tak, Henritte – jeg Må læse dem nu, kan jeg mærke :-)
Lea
4. juli 2007 at 07:18Det var en fornøjelse! :-)
HenrietteB
4. juli 2007 at 05:35“En bøn for Owen Meany” handler om tro og er vel en slags moderne kristus-historie, fortalt gennem et klassisk Irving-persongalleri og med den mest finurlige humor tænkelig.
Den starter sådan her:
“Jeg er dømt til at mindes en dreng med en ødelagt stemme – ikke på grund af hans stemme, eller fordi han var det mindste menneske, jeg nogen sinde har mødt, og såmænd heller ikke fordi han forvoldte min mors død, men fordi det er hans skyld, at jeg tror på gud; jeg er kristen på grund af Owen Meany”
Romanen “En hårfin balance” af Rohinton Mistry foregår i Indien i 1975 og handler om 4 vidt forskellige mennesker, hvis liv flettes sammen i en lille lejlighed i en Indisk storby. Jeg husker ikke længere historien i detaljer, kun at romanen var en fantastisk læseoplevelse, næsten lige så stor som “Vi, de druknede”. Fornylig så jeg et sted, at den kunne fåes for den rørende som af 59,95 – og jeg kan dårligt forestille mig, at man kan få mere solid underholdning for den bette sum.
:-)
Irene
4. juli 2007 at 00:14Patrick McCabe, Colm Tobin og Dermot Bolger. Alle tre skriver smuk prosa, jeg har kun læst dem på originalsproget engelsk, så jeg ved ikke om deres fantastiske sprog kommer med i oversættelsen. De skriver dybt og ikke altid letfordøjeligt. Rammer livsnerven i mennesket.
Colm Tobin, er den mest berømte af de tre. Han skriver virkelig smuk prosa oftest socialrealisme. “The Blackwater Lighthouse” handler om en aidsramts familie. http://www.litteratursiden.dk/.....aid=683724
Patrick MacCabe, skrev blandt andet den filmatiserede bog “The Butcher Boy” (Slagterdrengen) fra 50ernes Irland. Jeg læste også bogen “The Dead School”, tragisk og fantastisk.
Dermot Bolger lader ikke til at være oversat til dansk, men her er et link. Han skriver smukt og socialrealistiskt. http://da.wikipedia.org/wiki/Dermot_Bolger
Sebastian Barry er også en irsk forfatter (som jeg er på nik goddag med) og hans roman “A long long way” (Og alt blev stille) om irske tropper under første verdenskrig er også smuk, smuk prosa, omend tragisk. http://www.cicero.dk/boeger/og.....tille.html
Liselotte
3. juli 2007 at 23:52Den lyder spændende… og en smule fantastisk, men den kunne godt lokke. Tak fordi du tog dig tiden, Lea :-)
Lea
3. juli 2007 at 21:24Liselotte, jeg gider i hvert fald godt…..et par ord om Pi’s liv følger her: Pi er en 16 årig dreng, der efter et skibbrud ender i en redningsbåd med bl.a. en hyæne, en orangutang og en bengalsk tiger ved navn Richard Parker….bogen beskriver rejsen over havet…hvad det ender med skal selvfølgelig ikke afsløres her!
På bagsiden af romanen sammenlignes den af en anmelder med “Moby Dick” og “Den gamle mand og havet”…begge klassikere, som jeg ikke kan prale af at have læst….men det har du måske?!:-)
(P.S. Undtagelsen syntes jeg til gengæld var kedelig…fik aldrig læst den færdig)
Lone
3. juli 2007 at 17:02Vil gerne tilslutte mig anbefalingerne af ‘Undtagelsen’ – den er fantastisk, noget af det bedste jeg har læst længe. Jeg kunne ikke begynde en ny bog lige efter, fordi den stadig fyldte så meget i mig. Først gad jeg ikke rigtigt læse den, da der i alle anmeldelserne stod, den handlede om mobning på arbejdspladsen, hvilket absolut ikke sagde mig noget – jeg tænkte, det ville være socialrealisme af værste skuffe, men både min mor og yngre søster læste den, og da begge var ovenud begejstrede, gav jeg den en chance – hvilket jeg absolut ikke fortryder! Den handler ganske vist om mobning på arbejdspladsen, men også om så meget andet, og alt er fantastisk beskrevet. Som der stod i et tidligere indlæg er det overraskende, at en mand kan beskrive kvinder og deres omgangsform SÅ overbevisende og gennemført, som der her er tale om. Et must hvis man ikke allerede har læst den.
PS: ‘En bøn for Owen Meany’ er også virkelig god.
Liselotte
3. juli 2007 at 14:10Årh nu også dig, Suzy… jeg er NØDT til at få fingre i den bog. Jeg ELSKER at have mindst en af Irvings bøger at læse i sommerferien – gerne to og så er det jo oplagt at gå på jagt efter denne ;-)
Suzy Q
3. juli 2007 at 11:46“En bøn for Owen Meany” er så hjertensskærende smuk og måske den bedste af alle Irvings. Man griner gennem tårer hele vejen igennem :) *suk*
Liselotte
3. juli 2007 at 08:01Tak Irene og Henriette – jeg elsker at få anbefalinger. Gider/orker I give mig et bud på genre og måske indhold i bøgerne? :-)
HenrietteB
3. juli 2007 at 04:51Jeg tilslutter mig første kommentar – “En bøn for Owen Meany” kan man ganske enkelt ikke leve uden at have læst, hvis man holder af Irving. Jeg mener, den er hans bedste arbejde og den er også på min Top 5 liste over læseoplevelser overhovedet.
Derudover kan jeg anbefale Rohinton Mistry’s “En hårfin balance” og “Et familieanliggende”, hvis du ikke allerede kender dem.
:-)
Irene
3. juli 2007 at 00:54“Pi’s liv” har jeg også læst og det i et læsehug, det var umuligt at lægge den fra sig … Bemærk iøvrigt apostroffen i den danske titel, den er der af en årsag! ;-)
Må jeg anbefale de irske forfattere Patrick McCabe, Colm Tobin og Dermot Bolger. Der er mange andre, men disse her kom lige til mig nu.
Liselotte
2. juli 2007 at 23:40Bettina, bøger er jo smag og behag, men jeg kunne lide den. Fuld af gode, skrækkelige, sande og usande, lykkelige og ulykkelige historier og skæbner. Jeg synes den var tiden værd :-)
Bettina
2. juli 2007 at 22:12Hej Liselotte.
God ferie.
Og sikke en masse spændende bøger du skal igang med, har lige selv pakket en masse ned, som skal læses i ferien.:-))
Hvad med “Vi som druknede”, var den god, for så kan det da være at jeg lige må omkring boghandleren i morgen:-))
Kh. Bettina
Liselotte
2. juli 2007 at 21:50Bodil, Den stille pige tegner rigtigt godt :-)
Hønsemor, jeg tror du har ret. Man vokser og forandrer smag, også med hensyn til bøger :-)
Lea, tak for anbefalingen :-)
Lea
2. juli 2007 at 21:20Jeg må anbefale “Pi’s liv” af Yann Martel…en fantastisk fortælling om godt og ondt, liv og død, saltvand og kiks. Læs den!!
Hønsemor
2. juli 2007 at 21:05Jeg mener også, at man læser udfra, hvor man er i sit liv.
Jeg fik i starten af 70’erne, forløst nogle af mine fustrationer ved at være kvinde i starten af 40′ med uforløst frihedstrang, ved at læse Anna Ladegård.
I dag siger hun som forfatter ikke kvinder okring 40’er noget, fordi de har opnået det vi søgte.
Ja, sådan er der så meget…:-)) Jeg læser Islansk Sagere nu, så alder skal ikke her skrives…
Bodil
2. juli 2007 at 20:03“En kvinde med hat” kan jeg også anbefale – og så foregår meget af bogen tilmed i Aalborg.
Peter Høeg har jeg læst meget af, så meget at jeg er blevet træt af hans stil, men “Den stille pige” skulle vist være rigitg god??
Der er skrevet så mange gode bøger – mange flere end jeg har tid til at læse, så det er om at vælge dem man bedst kan lide/får mest ud af…
Liselotte
2. juli 2007 at 19:09Hønsemor, jeg har tygget mig gennem Hundehoved for længe siden. Uffe brød sig ikke om den og så endte den i min postkasse. Gudskelov, for jeg elskede den :-)
Ella, du gør mig nysgerrig… :-)
Ella
2. juli 2007 at 19:06Undtagelsen er en gysende god bog og jeg har desværre stiftet bekendtskab med flere af den slags kvinder, så måske derfor er den så god at læse.
Hønsemor
2. juli 2007 at 18:58Mit forhold til Peter Høeg’s forfatterskab er meget ambivalent noget er brilliant skrevet og andet er i mine øjne noget hø og kogen suppe
Men, men Ib Micael er værd at stifte bekendskab med. Intil videre har jeg skrabt 28 bøger til mig.
Christian Jungersen “Undtagelsen” er jeg for gammel til at forstå jeg har aldrig kendt den slags kvinder.
Men Hundehovedet” var morsom og underfundig , skrevet lidt anderledes, det kan jeg godt lide. Forfatteren har jeg glemt, men dansk det er han.
Liselotte
2. juli 2007 at 18:01Tak for anbefalingen, Kate :-)
Kate
2. juli 2007 at 17:56Jeg vil gerne gøre opmærksom på Christian Jungersen “Undtagelsen”, den er, efter min mening, rigtig god og mega uhyggelig og menneskelig. Da jeg læste den, måtte jeg lige tjekke (altså omslaget på bogen) om forfatteren virkelig var en mand. Hvordan en mand kan skrive sådan om kvinders tanke- og handlemønstre er mig en gåde.
Go’ ferie
Kate
Liselotte
2. juli 2007 at 16:55Tak for anbefalingen, Jane. Den lyder underfundig :-)
Jane
2. juli 2007 at 16:50For ikke så længe siden læste jeg Erling Jepsens : Med venlig deltagelse… den fortæller på en humoristisk måde om en tragedie i familien… eller var der nu en tragedie ???… det vides jo ikke helt… :o)
Kan godt lide hans måde at skrive på… en af hans bøger er lige blevet filmatiseret : kunsten at græde i kor….
Liselotte
2. juli 2007 at 15:58Knud Romers bog vil jeg gerne læse. Jeg havde glemt den et øjeblik. Tak for påmindelsen, Pia :-)
Pia
2. juli 2007 at 15:54Champagnepigen af Leonora Christina SKov – den giver tanker. og ‘Den som blinker, er bange for døden’ af Knud Romer – den har fået de gyldne laurbær – og det har den fortjent!
Liselotte
2. juli 2007 at 13:54Emmaline, Kejserens Atlas er slugt, så det er vist bare de andre, som venter – jeg tror det lykkes denne ferie :-)
Emmaline
2. juli 2007 at 13:42Rigtig god bogliste og så er vi enige angående Peter Høeg, jeg har selv “En stille pige” til gode. Jeg elsker Ib Michaels bøger, det har jeg ikke altid gjort, men da jeg læste “Kejserens atlas” var jeg solgt og har været det lige siden, så den kan varmt anbefales sammen med “Paven af Indien” som du også nævner – og John Irving, han er suveræn…
Liselotte
2. juli 2007 at 12:35Dolci, jeg har som sagt ikke læst bøgerne endnu, så anbefalinger er det ikke, men mere en liste med lidt inspiration :-)
Ella, vi to er – sjovt nok – ikke enige omkring Peter Høeg, men det er da skønt :-)
Inge, tak for anbefalingerne, som jeg vil tage til efterretning :-)
Inge
2. juli 2007 at 12:29Hej!
Jeg vil anbefale dig “Det jeg elskede” af Siri Hustvedt + “Den Tidsrejsendes Kvinde” af Audrey Niffenegger. De er vidt forskellige i sprogbrug og tema, men begge er nogle supergode, underholdende og tankevækkende moppedrenge!!!!!!!
Ella
2. juli 2007 at 12:19Jeg elsker Peter Høeg – jeg har læst de fleste og de er placeret dybt i hukommelsen.
Hans evne til at researche er nemlig helt uden sidestykke, men De måske egnede, er helt uden sidestykke. Den bog lå lejret i mig meget længe efter :-)
Der er dømt læsning – jeg elsker de bøger jeg har lånt/ fået af dig, Liselotte :-)
Dolci
2. juli 2007 at 11:46Flott liste med bøker dette, jeg tar den med meg videre :-)
Jeg har ikke fått lest “Slip bjørnene fri” av John Irving (om den ikke heter noe annet på norsk, da :-) ), men har derimot lest det meste han har gitt ut. Kan anbefale varmt ” En bønn for Owen Meany”. En fantastisk bok.
Liselotte
2. juli 2007 at 11:18Jeg vil til enhver tid anbefale hele Irvings forfatterskab, men det vil lyde lidt hult, hvis jeg ikke lige får fingre i de sidste to bøger. Du frister mig Fisker, så jeg må vist ud at lede :-)
fisker & fernández
2. juli 2007 at 11:10Skynd dig at faa fingre i ‘En boen for Owen Meany’. En tragikomisk historie, som saa absolut giver stof til eftertanke. Den kan varmt anbefales :-)