Feriestemningen har indfundet sig og utroligt nok så giver den pludselig hverdagens sysler et anstrøg af luksus. Selv strygetøjet har været en fornøjelse og der var ellers tonsvis af trængende tekstiler…
Faktisk blev det helt hyggeligt med Beolitten placeret på kanten af bordet, Danmarksmester i øret og en kop kaffe ved siden af. Det eneste, som kan forstyrre billedet er måske den meget fremherskende duft af lindeblomst, som for øjeblikket smyger sig rundt i huset.
Midt i en sirlig fugtseance røg låget af flasken og på gulvet røg hele skidtet. Det sprøjtede i imponerende eksplosion og nu er både bryggerset og jeg smurt ind i lindeblomst. Vi dufter som et horehus. Underligt udtryk i grunden. Hmm…
10 kommentarer
Liselotte
2. juli 2007 at 21:46Ja, der er klart et eller andet galt med de pumper og ikke os ;-)
Hanne
2. juli 2007 at 21:16Øv, dyre dråber at kaste med. Min gjorde det samme i forrige uge, men det var lavendelduft, så mit uheld kaldes nok et “fransk horehus”……måske man skulle skælde den lille søde blomsterdame ud, som har solgt pumpen og flasken….der må være noget galt……..
Liselotte
2. juli 2007 at 18:00Jamen der var ikke andet at gøre end grine… :-)
Deborah
2. juli 2007 at 17:23*Griner* – ja undskyld kan ikke lade være!! Aj altså den fine lindeblomst … Godt du tager det med godt humør, endda at stinke som et horehus – så har du også prøvet det ;-) Jeg elsker også at høre Danmarksmester!
Liselotte
2. juli 2007 at 15:59Selv tak da :-)
kokken på blokken
2. juli 2007 at 15:45Du fik mig lige til at mindes en fantastisk kollega jeg havde engang. Når huset trængte til en omgang sagde hun altid: Det ligner sgu et horehus i havsnød :-) Tak for det
Liselotte
2. juli 2007 at 13:55Det er lindeblomsten også i de her mængder, Sifka ;-)
Sifka
2. juli 2007 at 13:53Arj altså, du må ikke sammeligne lindeblomst med horehus. Horehus er tunge eksotiske dufte eller kvalmende søde, tror jeg:)
Liselotte
2. juli 2007 at 13:53Ja… du ville ikke bryde dig om mig for øjeblikket, Ella ;-)
Ella
2. juli 2007 at 13:42*gisp* ;-)