Dinosaur

Og jeg nåede lige at skrive, at jeg ville forføje mig til haven igen, da der pludselig kom gæster op ad havegangen. Den slags er usundt for de flestes helbred, for når jeg er på den side af huset, er det ikke tøj jeg bruger mest af, men jeg nåede at redde dem fra et livslangt traume med en kjole, som hang over stoleryggen.

Det var Nokiaen med følge. En stående vittighed, for der lever faktisk dinosaurer endnu. I hvert fald indenfor mobilverdenen. Se selv…

Sanne, min fars kone, kom forbi med hendes nye mand, Flemming. De havde ting stående herude, som havde levet et stille og hengemt liv på vores loft de sidste tre år.

Sanne rutter ikke med Kongens Mønt, så når en mobiltelefon virker, bliver den ikke skiftet ud. Derfor har hun nu permanente slidskader i skulderen af at bære Det Gule Lyn, som jeg ikke husker alderen på. Jeg husker til gengæld min fars stolthed, da han for mange år siden kunne præsentere skidtet, som var helt nyt og fantastisk. Det må vel være i nærheden af en menneskealder siden, men som sagt virker skidtet endnu og faktisk holder batteriet – med konstant tændt telefon – stadig en uge. Imponerende håndværk.

Vi drak kaffe i solen, vendte verden og pakkede siden deres bil. Nu er de kørt. Vi er i gang med kartoffelcurryen, som dufter forrygende og får følgeskab af marineret kyllingebryst stegt med sesam. Uhm, bare vi snart kan spise. Udenfor. I solen :-)