Det er lige nu og lige her. Ikke i morgen. Ikke på mandag. Lige nu…
Dagens opgaver glider mellem fingrene på mig. Jeg husker mine pauser. Jeg strækker mig, går en tur udenfor, trækker vejret ned i maven og snuser til lavendlerne. Bierne sværmer og spiser sig mætte i noget, som senere forvandles til velsmagende honning.
Senere skal støveklud, støvsuger og Ajax findes frem. Inden dagen er gået, skal der være klart til feriestart. Det er nemlig lige om et øjeblik. Ingen planer, men masser af tid og feriegæster på mandag. Noget at glædes til.
Oline er gået på sommerferie. Hun har fået fri før tid. Hun trængte. Nu sover hun, men vel kun på skrømt, for ud af højtalerne breder sig et blødt tæppe af vellyd. Det suser rundt i alle husets hjørner. Om et øjeblik står hun vel op. Imens nyder jeg livet og gåsehuden.
7 kommentarer
Deborah’s » Blog-arkiv » Bedring og blogrunde
1. juli 2007 at 09:12[…] Liselotte forsvandt overskrifterne på mystisk vis forleden. Det var et uheld, fordi hun roede for meget – Godt det kunne rettes tilbage igen!!! Ikke […]
Liselotte
30. juni 2007 at 20:36Sådan kan det gå, når man ikke kan lade være med rode :-)
Deborah
30. juni 2007 at 17:38Det tænkte jeg godt – Det var da så lidt, jeg undrede mig jo ;-)
Liselotte
29. juni 2007 at 18:57Næ, det var det ikke Deborah, så tak fordi du gjorde mig opmærksom på det – jeg har rodet lidt med koderne i formiddags og ind imellem går det lidt stærkt ;-)
Deborah
29. juni 2007 at 18:39Bare lige et sidespring – jeg kan jo kun tilslutte mig rosen. Er det med vilje, du har droppet overskrifterne?
Liselotte
29. juni 2007 at 14:21Mariie, det er så uendeligt vigtigt at huske at være tilstede i nu’et, for det er det eneste vi kan være sikre på :-)
Tak for de pæne ord om bloggen og billederne. De sidste kommer med øvelsen, tror jeg :-)
mariie
29. juni 2007 at 13:50Det er så vigtigt at være i nuet.
Tak for en dejlig blog. Jeg kommer her jævnligt. For dine ord og for dine dejlige, dejlige billeder. Om jeg begriber, at du kan fotografere så fantastisk med dit lille kamera. Jeg havde selv det samme, men har haft hele to andre kameraer siden. Og jeg tager stadig ikke halvt så fantastiske billeder som dig. :-)
Rigtig dejlig ferie.
Mariie