Det er jo ikke just fordi jeg mangler, men derfor kan man sagtens forelske sig hjælpeløst. Det er sket for mig, for jeg er ganske simpelt nødt til at have Astrantia i mit staudebed. Den sart rosa af slagsen.
Jeg skal altså ikke se den slags, for uanset hvor tæt der snart er dernede, kan jeg altid finde plads til lidt mere med en smule fingersnilde. Nu er det Stjerneskærm eller Astrantia, som den også hedder, som må stå for skud.
Jeg drømmer om at forvandle en større del af haven til staudebede fyldt med smukke, farverige og sarte blomster, som kan tages ind i hobetal. Jeg drømmer. Jeg er også en snert fornuftsbetonet, for jeg ved jo godt, at jeg har rigeligt at lave, som det er nu, men en enkelt skærm eller to kan der nu sagtens klemmes ind i det forhåndværende. Sagtens.
7 kommentarer
Liselotte
28. juni 2007 at 00:13Selvfølgelig har du sådan en, Anne :-)
Denorahm, de er så fine og smukke, så jeg må på jagt :-)
Deborah
27. juni 2007 at 20:12Det kan jeg godt for stå du MÅ! Nej hvor er den fin…
Anne Dyrholm Stange
27. juni 2007 at 14:52Stjerneskærm har jeg i det hvide staudebed, selvfølgelig en hvid af slagsen, men efter mit besøg i Hune har der også sneget sig en rosa ind, de er så fine!
digtafon
27. juni 2007 at 13:42Ja, det ville jeg også, og jeg tror, der er mange andre, der også ville.
Liselotte
27. juni 2007 at 12:48Ella, jeg er simpelthen NØDT til det ;-)
digtafon, en fotobog… tja, jeg ville selv elske at bladre i sådan en :-)
digtafon
27. juni 2007 at 12:35Mon der følger en dejlig foto-bog med alle de skønne billeder fra årets gang i haven? Det ville være en super idé!
Ella
27. juni 2007 at 12:24Det er en af de allersmukkeste stauder – også ifølge Søren Ryge – den må man gerne eje :-)