14

Midsommerdejligt

Klokken 19.50 holdt vi på adressen, som aftalt. Vejgård var klar og jeg lod Ole føre an, for vi skulle ad stranden fra Rødhus og op til Blokhus, hvor bålet skulle tændes 21.30. Vi ankom uden problemer, men med Ole forrest er det ingen sag at lade som om, man har styr på skidtet.

Himlen var blå og luften frisk…

Ankommet

Vi parkerede syd for nedkørslen til stranden. Ole vidste hvad han gjorde, for da vi skulle hjem igen, kunne vi passere hober af biler i langstrakt kø og bare sætte os ind i vores respektive og køre syd ad stranden til Rødhus. Vi er smarte.

Kildetur

Inden det var tid til bål, var der en lille gnom, som måtte sættes på plads. En kæmpe kildetur uden mulighed for at undslippe og læser nogen i morgen i avisen om sagesløs dreng overfaldet af voksen kvinde, vil jeg til enhver tid benægte. Kategorisk.

Det hjalp gevaldigt. Han var så mild bagefter, men jeg er sikker på, at endnu en tur er påkrævet i morgen også.

Bål og brand

Endelig var det tid til bål og vi så det da. Båltale og siden sang druknede i vind og snak, men det gjorde ingenting, for vi hyggede os helt tossedejligt. Altså indtil Ella druknede Ac og mig i mælk, men skidt… det er jo ikke spor koldt at have våde numser i en strid pelikan ved Vesterhavet ;-)

Kaffe blev der drukket, is blev spist og siden en chokoladekiks eller to, for det eneste man heldigvis kunne, var at nyde at være til stede, så det gjorde vi. I rigt mål. Hold op, som det var en hyggelig aften.

På vej hjemad var der en tøsedreng, som måtte tvinges til at dyppe tæerne i Vesterhavet, men man har ikke været der rigtigt uden, så det var af med fodtøjet og tæerne i vandet og det viste sig slet ikke at være så ringe endda.

Vi blev våde

– Nej se nu! Din lille klovn! Nu er dine bukser blevet helt våde…

– Og har du måske set på dig selv?

Sådan kan jeg ind imellem være en anelse for hurtig, så vi var to, som gik hjem over stranden med våde bukser, men den slags gør ingenting, når det er midsommer og aftenen er rar. Vi var i hvert tilfælde ikke dem, der klagede.

Guld

Turen tilbage til bilen blev en skøn tur langs bølgerne, mens solen gik ned i vest. Udsigten er fanget af /many, som havde overtaget kameraet på det tidspunkt.

Bagefter gik det hjemad af stranden. Vi kørte lige igennem uden problemer, men vi havde også Ole, som styrmand. Det var dejligt betryggende og vi fandt vej uden problemer. Vores veje skiltes, da vi nåede tæt på Aalborg. Ole kørte – fornuftigt nok – udenom, men vi tog turen gennem byen, for jeg havde turister på bagsædet og der er nok at se på langs havnen så vi tog Limfjordsbroen og derefter turen langs Limfjorden. Hvis man ikke skal prale af Philippe Starck lamperne når der er sjællændere med i bilen, hvornår skal man så…

Hvor er jeg glad for, at Ella og familie gad at have os på slæb. Jeg havde en skøn aften.

Du vil sikkert også kunne lide