Først var der alle gravskænderierne ude ved Gunderup Kirke. Man mente i det lille landsbysamfund, at det kunne være satanister, der var på spil, men siden skulle det vise sig at være to 15- og 16-årige drenge, som kedede sig.
Erstatningskravet er skyhøjt og straframmen ligeså, men landbetjenten har aldrig været uden evner, så nu er knægtene tilsagt kirkegården, hvor de skal reetablere gravstederne og hjælpe med at holde området pænt og sirligt. De var sat i arbejde fra morgenstunden i går.
Mon de hyggede sig?
Lidt længere ude af Hadsund Landevej, lige nede foran Lindenborg, var et vognlæs muldjord væltet. Ikke bare væltet, men væltet for alvor, så man ikke kunne passere og derfor stod en nydelig betjent og dirigerede køen indenom Håls.
Beskeden var, at vi bare skulle følge efter lastbilen, som er i gang med at dreje om hjørnet. Den kendte ruten indenom – vi skulle kun indenom 300 meter af hovedvejen – og så kørte vi ellers troligt efter den store lastbil, som fortsatte vestpå. Og vestpå. Og vestpå…
Da vi var kørt omtrent 10 kilometer mod vest, mente jeg alligevel, at der var noget galt, så jeg stak af og fandt ud til hovedvejen igen i løbet af et par minutter. Herfra kunne jeg se, at mulden lå spredt over et kæmpestort areal og ganske rigtigt ikke tillod biler at passere, men fra at skulle køre 25 kilometer, endte jeg med at have kørt næsten 50. Jeg nåede dog målet.
Dagen blev tilbragt med udsigt til marker og der er smukt derude lige nu. Alting står og strutter og der er ikke meget smukkere end Danmark, når sommeren byder op til dans.
Min umiddelbare udsigt var marker, køer, korn og siloer, som rummer høsten. De skinnede i solen, så man næsten kunne blændes, men det gjorde ingenting, for lige over hovedet fløj svalerne i fast rutefart mellem marker og rederne oppe under taget.
Efter dagens dont gik det hjemad ad landevejen. Ind gennem landskaber, som var ternede, stribede og mangefarvede. Agerhøns spankulerede i kanten af kornmarkerne og en enkelt mår passerede vejen, som jeg kom kørende forbi.
Den syregrønne farve ligger som bælter tværs gennem landskabet. I horisonten kunne man ind imellem se en af de mange gravhøje, men ellers var der bare højt til himlen, som der altid har været i denne del af Himmerland.
Lige inden jeg ramte hovedvejen, var der stop ved Skibsted Å, som løber tværs gennem landskabet herude. Et øjebliks stilhed siddende ved vandkanten og jeg var klar til at møde verden.
Jeg glæder mig til næste tur herud. Det kunne såmænd godt blive i dag, for jeg bestemmer selv, men i første omgang skal Annemette og Heidi vist snart vækkes. Vi andre har jo været vågne i timer nu, så ganske almindelig misundelse tvinger mig til at smutte indenom og smide med vand. Koldt vand.
15 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Fredagsfryd
27. juli 2007 at 15:57[…] kørte videre, for jeg skulle ud at ramme Hadsund Landevej. I dag var der ikke tabt muldjord eller andre obskure ting på kørebanen, så jeg kunne passere Lindenborg Gods og nu jeg alligevel […]
Mette
21. juni 2007 at 11:24Sikken dog en herlig landbetjent. Én ting er at få en bøde og en løftet pegefinger – noget helt andet at måtte stå der til offentligt skue OG samtidig få lov til at udbedre de skader, man har forvoldt. Det er da en konsekvens, de – forhåbentligt – lærer en hel masse af.
Liselotte
21. juni 2007 at 11:10Jamen jeg var lige på de kanter, Lone – der er smukt :-)
Lone
21. juni 2007 at 10:55Min barndoms by Terndrup, og mine forældre bor i Bælum, nu du skriver Skibsted Å, må du ha været lige på disse kanter… Gode sommer billeder.
Liselotte
21. juni 2007 at 08:55Jeg tror de er blevet en erfaring rigere – en af dem, de hellere havde været foruden.
Jane
21. juni 2007 at 06:39Det var da den helt rigtige måde landbetjenten greb det an.
Hvis man bliver ydmyget i den grad, som det er at stå til skue der ved landevejen, så tænker man sig forhåbentlig om en ekstra gang inden man gør noget dumt. Og til skræk og advarsel for andre unge, der liiiige kedede sig en aften… :o)
Camilla
20. juni 2007 at 23:54Det er da det mindste de drenge kan gøre for at råde bod… Jeg kan simpelthen ikke tage gravskænderi! Jeg bliver så harm indeni. Det har de rigtig godt af!
Liselotte
20. juni 2007 at 14:35De par knægte var ikke stolte ved at stå nede ved hovedvejen, men sådan må det så være, når man glemmer at tænke. Alt har konsekvenser og det er der mange, som har godt af at lære.
Da jeg kørte retur var de ikke længere at se. Enten havde de fået fri eller var flyttet længere ind på kirkegården, så de ikke længere kunne ses fra vejen.
De er helt sikkert flove over, at de har dummet sig sådan. Jeg tror det her hjælper.
Iduna
20. juni 2007 at 13:23Uhm lækre fotos igen igen, elsker valmuer, smukke og sarte.
Marianne/Amager
20. juni 2007 at 11:43Hatten af for landbetjenten. Det er blevet så modernet at sagsøge de unge Bøller på pengepungen, dvs. deres forældre. Hvad lærer de af det? Intet. Mor og Far betaler (hvis de kan). Landbetjenten har da set det rigtige; at de selv rydder op efter sig – tro mig det lærer de af, måske!
Ellers skønne billeder af et snit af Danmark!
Liselotte
20. juni 2007 at 11:12Turen i går var skøn. Vækningen i dag blev ikke nødvendig, for damerne er endelig oppe – inklusive højt hår og russerøjne ;-)
Tina - omme i London
20. juni 2007 at 11:08SUK, hvor jeg elsker at koere tur med dig i det ganske danske, Liselotte – tak for endnu en dejlig tur!
capac
20. juni 2007 at 11:00Hatten af for landbetjenten! Hvis han så lige kunne undervise dem lidt i danske begravelsestraditioner, etik og sådan, kunne hans fremgangsmåde måske skabe fortilfælde. ;-)
Ella
20. juni 2007 at 10:38Smukke billeder, Liselotte – den danske sommer lige på KORNET!
Jeg fraråder vand, kender jeg hende ret, er hævnen grum og når du mindst venter det;-)
Joan - røveren fra Rold
20. juni 2007 at 10:34Hahahaha min kollega fra Aalborg, kom også med en meget lang forklaring om alle de småbyer hun var kommet igennem. Hun udtalte navnene på byerne, som det er skrevet, så jeg forstod næsten ikke hvor hun havde været :)
Jeg skal ned til min onkel i Komdrup på søndag og uha som jeg glæder mig til en bette markvandring ;)
Hav en god dag. og jeg håber ikke du fik dem vækket med alt for koldt vand.