9

Hvad sker der mon?

Der er sommer i staudebedet. Solen er forsvundet under et tæt skydække, men der er lunt og godt derude og så skal vi vist ikke klage.

Sommerbed

Jeg er kun hjemme på fransk visit, men har observeret malerruller og mennesker i slidt tøj. Jeg vælger ikke at blande mig. Jeg afventer. Det bliver sikkert godt.

I stedet smutter jeg igen afsted på arbejde. Om nogle timer returnerer jeg. Hvis jeg tør…

Update – og jeg turde jo godt, for jeg blev aflyst og er hjemme igen for at arbejde herhjemme fra, hvilket sagtens kan lade sig gøre, når det er grafik og ikke hænder, som skal tale.

Lavendlen

Der er gang i malerrullen inde på Olines nye Slyngelstue, som skal ende som et fristed med masser af puder på gulvet, tv og musik og så naturligvis masser af plads til overnattende gæster. Lige nu har vi feriebarn, som svinger malerrulle og støveklud. Det er ren overskudsforretning af have hverdagen beriget med sådan en gæst :-)

Imens traver jeg en tænketur i haven, som er fuld af liv. Der er masser af smukke farver derude, men det handler dybest set ikke spor om farver, men udformning. Den slags kan der sagtens hentes gode idéer til udenfor, hvor bedet summer…

Biliv

Jeg tror, at jeg overordnet er ved at have skelettet på plads. Nu mangler jeg de sidste delelementer, som skal udgøre brikkerne i puslespillet, som i sidste ende skal resultere i 5 brochurer, visitkort og diverse instruktioner.

Nå ja… og så mangler jeg tiden.

Du vil sikkert også kunne lide