Blåmuslingerne i går gav anledning til et større videnskabeligt arbejde, for Oline spørger og nu har hun jo en kapacitet indenfor rækkevidde, så hun ville gerne vide hvordan muslinger formerer sig, hvordan og hvad de spiser, hvor gamle de bliver og så videre…
Det startede så et større detektivarbejde, for det er jo immervæk ikke det størstedelen af befolkningen vil anse som almen viden, men vi blev klogere og nogen siger, at hjernen rummer plads til uendelig viden, så vi slugte det.
En blåmusling kan blive op til femten år gammel. Hvem skulle have troet det, spørger jeg bare? Ikke mig i hvert fald.
Forøvrigt spiser den plankton, har en nyre på størrelse med rundetårn og en fordøjelseskanal der kan nå halvvejs rundt om jorden.
Vi blev både klogere og mætte. Det er sådan et aftensmåltid skal være.
12 kommentarer
Liselotte
18. juni 2007 at 10:09Prøv det… prøv det :-)
Deborah
18. juni 2007 at 09:22Nej det har jeg ikke, men på din opfordring vil jeg stærkt overveje. Min søster er helt vild med det også, så det kan være, jeg kan lokke hende til at servere ;-)
Liselotte
17. juni 2007 at 18:38Lad os enes om, at skallerne er et af livets mysterier så :-)
Deborah, hvis du ikke har prøvet friske, dampede muslinger, skal du gøre det. Det er en pragtfuld oplevelse :-)
Lene
17. juni 2007 at 17:57Velbekomme, jeg regner skallerne for et af livets mysterier… ;-)
Deborah
17. juni 2007 at 17:34Indrømmet, jeg er ikke muslingespisende, men dine billeder er lige før de kunne få mig til det – meget meget fine. Og nej det vidste jeg heller ikke om muslinger – altid godt at lære noget nyt – So many thanks!
Ditte
17. juni 2007 at 16:32Tænk, hvor er det dejligt, at man både bliver (mad-) inspireret og klogere af at gå herind og titte :o) Herligt med lidt muslinge-viden, og ja, hvem skulle dog tro, at sådan nogle små væsner kan blive op til 15 år gamle??
Og jeg er vild med jeres skål, som I serverer muslinger i – minder mig meget om tapas *Mums*.
Knus fra en anden Ditte
Liselotte
17. juni 2007 at 16:20Muslinger er en af de hyggeligste spiser der findes – sammen med krabbekløer, som vi også elsker. I går havde de muslinger på torvet, så sådan blev det. Uhm… og der blev en forrygende fiskesuppe også :-)
Tak for alle oplysningerne Lene. Hvor kommer så skallen fra? ;-)
Irene
17. juni 2007 at 16:09Og så sidder man der med den ene og piller ud af den anden … Elsker mad uden værktøj!
Lene
17. juni 2007 at 16:04Yay! sikke en sjov opgave ;) Jeg har lige været inde at konsultere mine gamle bøger og notater…
Muslinger tilhører klassen bivalvia; http://en.wikipedia.org/wiki/Bivalvia og phylum mollusca. De er enten han- eller hunkøn og formerer sig ganske rigtigt ved sperm og æg. hannen “sprøjter” sæd ud i vandet og hunnen optager den gennem sine kønskirtler (som hedder gonader hos dem begge).
De bliver herefter lykkelige forældre til en masse larver, der hedder trocophoralarver; http://en.wikipedia.org/wiki/Trochophore.
Når larverne er modne nok sætter de sig fast på hvad som helst og bliver til rigtige muslinger.
Rigtig god søndag!
Ditte
17. juni 2007 at 15:46Hmm, den dér med nyren, kan jeg ikke helt greje… :)
Liselotte
17. juni 2007 at 14:55Æg. Æg i massevis… og nærmere kom vi ikke på det, Sister Bonde :-)
Sister Bonde
17. juni 2007 at 13:57Fantastisk flot/farverigt billede. Ummmmm, der skal ikke gå lang tid, inden jeg skal have muslinger. Hvordan var det lige med formeringen ;o)