Havetrissen

Blæsten er begyndt at tage fat, men der er stadig vidunderligt ude i haven, hvor alting i grunden trænger så frygteligt til lidt regn. I morgen kommer der vist en anelse, men indtil da må skidtet klare sig uden. Noget bedre end andet.

Mange af krydderurterne er upåvirkede af tørken og de står strunke og flotte og lyser på på en dag, som i dag. Nogle af dem er allerede i gang med at blomstre, andre venter en stund endnu, inden de begiver sig ud i kunsten at gøre krydderurtebedet endnu smukkere.

Nede i staudebedet er en ny plante, som jeg allerede har glemt navnet på. Den er fra Ellas have, yndig og sart og med medicinske egenskaber, som jeg altså ikke kan gøre rede for. Måske Ella kan, men smuk er den i hvert fald.

Den springer ud i trods, tror jeg, for den er flyttet med knopper og nødtørftigt stukket i jorden, men ikke om det skal forhindre den i at blomstre. Den er godt i gang.

Himlen skifter med sekunders mellemrum og er det ene øjeblik klar og blå og det næste tæt med skyer, som kunne varsle regn senere.

Det er vi nogle, som er ligeglade med. Den sidste sol skal udnyttes og de lune temperaturer nydes, for der varsles køligere dage om et øjeblik.

Oline har fundet sin foretrukne plads inde under halvtaget, hvor solen ikke generer læsende øjne. Hun hygger sig og jeg hygger mig med hendes tilstedeværelse.

Mens hun læser, laver jeg ikke meget andet end det lysten styrer. Det er ikke så tosset en afslutning på dagen og i morgen venter endnu en af slagsen. Måske lidt køligere, men ikke mindre god er jeg sikker på og skulle jeg få trang til Droning Ingrid – ja, så står de sikkert inde på Østerågade endnu i morgen, er jeg sikker på…