Familien er returneret og der er udvekslet store og små ting i en pærevælling. Der var meget at dele i dag, så tiden er rendt fra os. Helt og aldeles.
Mens jeg nipper blomster og vander lidt, ligger Oline inde under halvtaget på maven med en bog lige under næsen. Temperaturen er fortsat 23 grader, så der er rigeligt varmt til lidt aftenhygge udenfor og vi trænger i grunden så frygteligt.
Aftensmad glemte vi i skyndingen, så nu er Kenneth sendt ud som stafet. Vi håber han snart returnerer med noget spiseligt, for vi vansmægter. Næsten.
Mon jeg skulle finde et hjørne, inden under halvtaget hos Oline, og få læst en side eller to i den aktuelle bog? Jeg tror det. Sommertemperaturerne skal nydes. Helt til sidste grad. På onsdag gi’r de os kun 15 af slagsen og en bunke regn, så man skulle være et skarn, hvis man ikke lige gav den en sidste skalle derude ;-)
7 kommentarer
Liselotte
12. juni 2007 at 13:24Aftenen var rigtigt dejlig og kameraet er ikke så ringe endda :-)
God solskinsdag til dig også, Johanne :-)
Johanne
12. juni 2007 at 07:55Aftenen var skøn udenfor i aftes, ja. Utroligt at nogle i det hele taget har energi endnu til at holde sin blog så godt vedlige :-) Men det nyder vi andre jo godt af. Tak for det.
Det må være et fantastisk kamera, du og Ella har, for Jeres billeder er fantastisk smukke.
Carsten Jensens bog er jeg færdig med…men den kan sagtens læses flere gange.
God solskinsdag fra Johanne.
Liselotte
12. juni 2007 at 07:20Aftenen udenfor var skøn. Temperaturen var behagelig, selskabet udsøgt og så tørnede jeg ind, for varmen tapper mig for alle kræfter, så jeg har faktisk ikke det mindste imod et par dage eller tre med regn. Haven har heller ikke ;-)
Jonna
11. juni 2007 at 23:12Her er det allebedst ude på altanen men der er også som man næsten ikke næner at gå i seng.
Alt er faldet til ro nu og aften er så smuk og ondsdag regn ja det gælder om at nyde tiden.
Hvor er din blomst smuk.
Deborah
11. juni 2007 at 23:11Jeg elsker ellers at læse, men har ikke fundet roen på det sidste. Men jeg har noget let læseligt liggende, der passende kunne få mig “op af starthullerne” – det må prøves imorgen på altanen, hvor det ikke skulle blive helt så varmt. Sov godt og god dag imorgen.
Bettina
11. juni 2007 at 22:03Kære liselotte.
Det lyder vel nok hyggelig:0)
Ang. bogen, jeg tror snart jeg må købe den, lyder som om den er super:-)…Det var faktisk også din skyld, at jeg i sin tid købte “Drageløberen”, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for den var alle pengene værd.
Ha`en fortsat god aften.
Knus og kram Bettina-fra Ballerup
Kaja
11. juni 2007 at 21:52Du må hygge dig med din bog. Det er også meget mere behageligt at være udenfor på denne tid af dagen.
Der skal skabes meget skygge for at være udendørs midt på dagen.
Sikken en flot pelargonie du har.