18

Flere, tak

Sommeraftener omkring grillen er ikke det værste jeg ved. Faktisk er det noget af det bedste, så jeg sidder denne morgen og er svært tilfreds efter en skøn en af slagsen.

Grillaften

Kenneth tryllede i køkkenet, så ingen behøvede mangle noget, da vi endelig nåede til at spise, for kullene drillede, men vi er tålmodige mennesker og tiden var ikke spildt, for vi er placeret omkring grillen imens og kan hygge og snakke ørerne af hinanden.

Ind imellem trak Kenneth og Ole indenfor eller en smut ned i haven, men det var vel også en hønsegård med både Ella, Oline, AC og mig siddende omkring bordet i skyggen.

Grillaften

Vi spiste godt og siden blev der hygget igennem. Mændene nåede ned i bunden af haven og starte Viragoen (en drengeting, tror jeg), vi drak kaffe og snakkede endnu mere, mens vi lyttede til pigernes hvin nede i bunden af haven og siden kunne konstatere, at varmen var intakt selv sent på aftenen.

En sommeraften udenfor i gode venners selskab er altså ikke det værste jeg ved. Mange flere af dem, tak :-)

Du vil sikkert også kunne lide