Appelsinsalvien står på spring. Jeg husker ikke hvem skrev, at hun havde den for de smukke blomsters skyld, men jeg tror næsten, at jeg forstår, for sikke en farve.
Blomsterne er lysende røde, sarte og spinkle, men endnu ikke sprunget fuldt ud. Det gør ingenting, for så er der lidt at glæde sig til.
Den vokser støt sammen med alle de andre krydderurter, som i aften skal tyndes en smule ud. Vi har inviteret gæster til lidt grillmad og masser af hygge. Vi glæder os til at se Ella og hendes familie. Vi glæder os til aftenens kølighed, vin, snak og grin. Vi ved det hele venter forude.
På en dag som denne, er de skønneste pletter dem, som byder på skygge. Nede i skoven er der helt vidunderligt inde under træerne, hvor der også lufter en smule. Jeg har også luftet lidt, nemlig ønsket om en hængekøje snarest. Det ville være helt og aldeles vidunderligt, at kunne ligge under trækronerne og nyde Vi, de druknede, som er en helt fantastisk dejlig bog, men allermest længes jeg efter Vesterhavet. En anden gang må det blive.
Imens ligger jeg på maven, inde i skyggen og læser. Side efter side sluger jeg, mens dejen til brød får lov til at hæve inde på køkkenbordet. Man skal ikke have travlt på en dag som denne. Jeg holder varmefri.
10 kommentarer
Liselotte
11. juni 2007 at 08:36Det var en dejlig dag i går. En af dem, jeg gemmer i hjertet til en kold vinterdag :-)
Hanne 2
11. juni 2007 at 07:12Det andet-sidste billede giver mig minder om den uskyldige barndom for M-A-N-G-E år siden p.g.a. jeres hus og nabohusets tæthed.
Var det fra “Børnene i Bulderby” (er ikke sikker!) ?….
…hvor ungerne, i hvert sit hus, firer breve over til hinanden ;-)
I grunden er det også lidt sjovere end en mail. :-)
Hanne
11. juni 2007 at 00:06Lækkert hjørne i har der. Plant to amerikanske balsampoppel til hængekøjen, så har du hurtigt et sted under store blade, som dufter :-)
Donald
10. juni 2007 at 23:38Dejligt at luge i krydderurter (man kan jo sniffe dem undervejs). Sikken en dejlig dag og sikken en dejlig grill-aften det må blive!
karen
10. juni 2007 at 20:38drømmevær, drømmehage – selvfølgelig må du ha hengekøye!!! jeg tror vi de druknede må med meg på ferie i år…
Irene
10. juni 2007 at 19:13Sommerhyggerumpetter i er!
Ella
10. juni 2007 at 17:21Lige om lidt – vi glæder os :-)
kokken på blokken
10. juni 2007 at 17:21Kan I ha’ en rigtig dejlig aften alle mand – det kan jo lissom ikke gå helt galt. Vejret er perfekt og det tror jeg også at gæsterne er .. hilsen herfra hvor vi puster sammen med resten af danmark ….
Hege Glad
10. juni 2007 at 17:15Kjøp en hengekøye, – men pass på å få en av det sør-Amerikanske slaget, – de som er elastiske og med plass til to. Nede i en sånn føler du det riktig trygg, og det går an å sove der uten fare for å falle ut. Dessuten er de ofte flettet av nylon, og det gjør at de kan henge ute hele sesongen uten å råtne om det regner. Det er en sånn Christer og Malene ligger i på mitt blogginnlegg fra i går.
Et Cetera
10. juni 2007 at 16:27God idé – at holde varmefri – jeg gør det også – efter et tiltrængt indhug i vasketøjsbjerget!