Aftenens absolut smukkeste blomst må være tobakken på terrassen. Den er tæt besat med lyserøde blomster, som overrasker med limegrønt centrum.
Yndighederne er svære at løsrive sig fra, men der er ikke kun én plante at vande, men mange, fordi jeg som sædvanligt har overgjort tingene og nu skal bruge vandmængder som omtrent modsvarer Haraldlunds ugeforbrug, når jeg hver aften går i gang.
Hyggeligt er det nu. Ren nydelse og så giver det sjælsro.
Jeg kan bruge timer derude på at flytte lidt rundt, potte om, nippe blomsterhoveder og i det hele taget bare være. Jeg elsker denne tid, som er så rig og varm og forøvrigt byder på mere end almindeligt store rabarberblade…
De spises naturligvis ikke, men pynter. Jeg elsker dem.
De får fred, som de står langs terrassen og giver en fornemmelse af rum og hemmeligheder, hvis man løftede bladhænget. Det gør jeg ikke, for tænk om jeg blev skuffet og ikke én eneste snegl havde fundet dem værdige.
Nå, endnu flere traveture med vandkanden venter forude…
12 kommentarer
Liselotte
10. juni 2007 at 10:25Jeg er nu vild med sko også… men de brede af dem ;-)
Helle
9. juni 2007 at 20:53Jeg “faldt over” din sunde og brede str. 40 – det kunne være mine egne fødder , jeg talte om. Det minder mig om min mor, som altid har sat en ære i små fødder – hun passede en str. 38, men brugte konsekvent en str. 37. Det lykkedes hende aldrig, at få mig til at købe smalle, spidse og høje sko, som helst også skulle være et nummer for små, så hendes replik til mig var altid: “Du behøver altså ikke købe dine sko så store, dine fødder bliver bare større og større….” i virkeligheden skulle jeg trampe rundt på en str. sofabord, hvis det holdt stik ;-) Desværre er min datter åbenbart blevet udstyret med nogle af sin mormors sko-gener, ikke at hun køber skoene for små, men hun går konsekvent i høje, spidse og hundedyre sko – jeg fatter ikke en meter, jeg er jo bare en gammel flipper, som voksede op i mao-futter og partisantørklæde og jeg har aldrig fattet det der med, at kvinder skulle være syge med sko.
Liselotte
9. juni 2007 at 17:57Det er da hørt før…
/many
9. juni 2007 at 13:01Straks? Kl. 07:25? Grillet, indbagt fisk til morgenmad? Tja, hvorfor ikke :o)
Liselotte
9. juni 2007 at 07:25Fr. Møller, jeg har vand enten i køkkenet (vandkandemodellen) eller ude på den anden side af huset (haveslange tværs gennem huset) og jeg gider ikke have beskidt vandslange, der snor sig tværs gennem huset og trækker lange sneglespor hen over gulvene hver aften, så jeg tripper glad og fro fra vandhane til blomster med kanden i hånden ;-)
Sifka, vi er stadig ikke i nærheden, men lille og elegant bli’r sådan en vist aldrig ;-)
Ella, de er helt klart et kup, for sjældent har jeg set så rigtblomstrende og sukke tobak, som dem vi fik med hjem den dag :-)
/many, jeg må straks prøve… :-)
/many
8. juni 2007 at 23:22Et stykke rå fisk, garneret med en krydderbuket af diverse fra urtehaven, salt og peber. Pak det ind i et rabarberblad og læg på grillen. Vend kun en gang, skal have et par min på hver side eller til bladet er knasende sprødt.
Det hele spises.
Smager fantastisk.
Ella
8. juni 2007 at 22:58Vandingen er nødt til at gøres hyggelig, for der er dælme mange der skal ha’ en slat, Liselotte ;-)
Vores lyserøde tobak er et kup – de er meget smukke :-)
Sifka
8. juni 2007 at 22:41Nå ja, så er vi i nogenlunde samme båd, stadig et stykke fra en Garbo!
Fr. Møller
8. juni 2007 at 22:13Jeg har ikke haft energi i år – det får hjælpe sig. Men – køb da en “slangevogn” – så er det ingen sag at vande en gård/terrasse igennem. Hm – kunne da være, jeg alligevel skulle på Grønttorvet efter noget at vande *G*
Iduna
8. juni 2007 at 22:13Yndige lyserøde blomster :-)
Liselotte
8. juni 2007 at 21:56En god, sund og bred størrelse 40 kaldes vel næppe meget små fødder, Sifka ;-)
Sifka
8. juni 2007 at 21:55Du må ha’ nogen meget små fødder! :-)