Blomsterfestival

Sikke et vejr. Sikke en dag. Sikke maveglæde… og planter…

Hvor er jeg glad for, at jeg lod mig lokke, for sjældent har jeg været et hyggeligere sted end oppe i Bangsbo til Blomsterfestival – og så i det helt rigtige selskab. Er der noget Ella og jeg kan finde ud af, så er det altså at hygge igennem og ikke have det mindste travlt. Langsommelighed, sanselighed og nydelse er vist kodeordene for de fleste af vores fælles oplevelser og ikke mindst for i dag, hvor sanserne næsten kom på overarbejde.

Allerede ganske få meter inde på pladsen, var vi overvældede ved synet af alle herlighederne.

Skal sandheden frem, så ramte vi kun den første bod, inden de første planter var indkøbt. Jeg måtte have kommen og solbærsalvie med hjem til Kenneth. Selvfølgelig.

Bagefter var der alle de andre boder, som måtte frekventeres og det allerbedste er, at være i selskab med et menneske, som begejstres ligesom en selv. Det har jeg været hele dagen, hvor vi sikkert har været temmelig anstrengende med alle vores “Næ” og “Åh dog…” og “Har du set?” og så alle de spørgsmål, som trængte sig på, hver eneste gang vi faldt over en plante, som vi ikke lige kendte. Faktisk tror jeg, at bodindehaverne kunne lide, at vi var levende interesserede og det er ikke få historier vi bærer med hjem.

Nogle boder havde naturligvis specialiseret sig indenfor hvert deres interessefelt. Et sted havde de petunia i enhver tænkelig kulør og lige fra de største af slagsen til de fineste og sarteste små blomstertrompeter, som kæmpede om hver især at være de smukkeste.

Denne bod bød også på andre gode sager og jeg skal gerne indrømme, at jeg mere end én gang var inde forbi, for at købe krukker og planter. Den fristede frygteligt.

Det var også her de havde de skønneste trædepindsvin…

Flade som pandekager – eller som bodindehaveren sagde “de ligner pindsvin, der er kørt over” – kunne pindsvinene placeres hvor som helst på plænen og fungere, som smukke trædesten. Jeg var ganske forelsket, men fik ingen med hjem. Det var nok en fejl, nu hvor jeg ser billedet, for skønne… det er de altså.

Der var Georginer så smukke, at man næsten tabte vejret…

Og så var der naturligvis Geranier/Storkenæb af enhver tænkelig slags. Den ene smukkere end den anden. Jeg fik to med hjem, men hvor var det dog vanskeligt at vælge…

Jeg elsker dem. Nu er der som sagt to, som skal i bedet. Yndige og sarte er de og jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg gerne skulle finde tiden til lidt havearbejde sidst på dagen.

Vi brugte frygteligt lang tid i denne bod, fordi jeg var så vægelsindet, men inden havde vi brugt endnu mere tid hos Pelargonieklubben Nordjylland, som havde en velsignelse af forskellige pelargonier. Ella forsynede sig med duftgeranier. Jeg nøjedes med en enkelt Appleblossom, som skal pynte herhjemme.

Bagefter var det tid for en kop kaffe… med hjemmebag…

For den rørende sum af ti kroner, kunne man købe en kop kaffe og et stort stykke hjemmebagt kage og ikke bare kage, men vel rundt regnet ti forskellige af slagsen, som man kunne vælge mellem. Det var svært.

Til kaffen, kagen og snakken var der ægte spillemandsmusik. Det var slet ikke så ringe endda, når man nu alligevel sad der og egentlig var hensat til en helt anden tid, med ternet dug og sommerstemning så det battede.

Lige ved siden af lå boden med brød og kager…

Vi syntes nok lidt af det fristede, men da vi så den forbryderisk grønne kant på jordbærtærterne, blev vi enige om at springe over. Det blev kun til kigget og en enkelt smagsprøve på noget dejligt brød – så var det hurtigt videre, for der var jo flere blomster at kigge på…

Midt gennem haven løber en stille bæk. Langs kanterne stod de smukkeste primula, som naturligvis måtte nærstuderes. Over bækken måtte vi og det endte heldigvis lykkeligt, selvom der i sekunder var fare for våde fødder.

Der blev knipset billeder og efter en tid med det, tog jeg mig en lille pause, mens Ella fortsat fotograferede, men det varede ikke længe før hun også var klar til et fjerkrækig…

Det var alligevel de smukkeste stykker fjerkræ vi længe har set. Øverst Wyandotter, hvor hønsene næsten overstrålede hanen med deres smukke, varierede fjerdragt og nederst danske landhøns, som også er utroligt smukke. Min trang til høns er ikke blevet mindre efter i dag.

Så nåede vi sandelig også en krystalbod…

Jeg blev draget af nogle af stenene og det var morsomt, at høre Ebba Wagner forklare hvad de forskellige sten symboliserede.

Jeg tog ubevidst en Apace tåre op i hånden, for at købe den med hjem til Kenneth og Ebba kiggede forfærdet på mig, hvorefter hun forklarede, at den var meget kraftfuld.

– Den symboliserer, at se lyset gennem mørket og er frygtelig effektiv ved sorgbearbejdelse, sagde hun og kiggede på mig i forventning om, at jeg ville lægge den væk. Jeg fortalte hende, at jeg lige havde mistet min søn og at jeg faktisk troede, at der var en mening med, at jeg havde følt mig tiltrukket af stenen. Det var vist rigeligt med vand på Ebbas alternative mølle, så jeg betalte hurtigt de sten, jeg havde valgt og så var det hurtigt videre ud i blomsternes verden, inden Ebbas af slagsen væltede.

For enden af stien var denne grønne oase, hvor vi satte os et øjeblik, for at sunde os. Vi blev hurtigt enige om, at vi trængte til koldt at drikke, så efter nogle få øjeblikke gik vi ned til boden, som solgte dejligt, koldt vand. Det gjorde godt og rustede os til de sidste meter ned ad stien, mens vi kunne iagttage hvordan boderne effektivt blev pakket sammen. Klokken var pludselig næsten 17 og det var på tide at finde hjem. Det var ikke stor kunst. Det er det heller ikke at finde sig tilpas i Ellas selskab. Sikke dog en skøn dag, jeg har haft. Flere af dem tak.

Dagens indkøb: To Geranier, to smukke kæmpevalmuer, En hvid og en rosa Astilbe, en Kommen, en Solbærsalvie, en pink Sundaville, en Apelblossom, krystaller og tre, smukke lerkrukker med blondekant. I morgen bygger jeg en overetage på haven.