Og hvorfor er der stadig regn med mellemrum og kolde tæer i guldsandalen? Det havde jeg da ikke bestilt, da jeg drog hjemmefra, efter alligevel at have lokket manden i fordærv…
Abbé Pierre fik besøg. Der lugtede af gamle, hengemte stuer og støv. Der var så mange grimme ting, at jeg blev helt forskrækket, men sådan er lopper.
Vi travede gennem dynger af gammelt tøj, husholdningsremedier, plader, puder, tæpper, malerier, støvsugere, medaljer og alt det andet, som befinder sig sådan et sted.
Et øjeblik, lige ved siden af tændstikssamlingen, troede Kenneth, at han havde fundet guld…
I en glasmontre lå gamle fyldepenne, men det viste sig at være ringe erstatninger for den han virkelig ønsker sig, så de fik lov at ligge.
Jeg fandt et dejligt uldtæppe, som nu er i vaskemaskinen og de yndigste, små og blåmønstrede skåle, som vil være helt vidunderlige at servere sommerens kolde supper i. Sammen med dem stod en skøn skål og en sauceskål i samme sommerlige mønster, men så sluttede det også her. Snart efter var vi på landevejen igen i retning sydpå.
Vi handlede i Nørresundby. Der gjorde jeg til gengæld et kup. Nu kan jeg slet ikke vente med at tage hul på denne her. Sikke jeg skal svælge.
23 kommentarer
Liselotte
3. juni 2007 at 21:06Lige her, Adam: Abbé Pierres Klunsere,
Vesterholt, Ajstrup, Hjallerupvej 70, 9382 Tylstrup
Hver den første fredag og første lørdag i måneden holder de åbent mellem 10 og 16 :-)
Adam
3. juni 2007 at 20:54Hvor er de? Altså lopperne … adressen !?
Liselotte
3. juni 2007 at 09:47Er der en plet i solen, gider jeg også godt vente :-)
Susan
3. juni 2007 at 09:35Ja han er ikke til at hive vaek fra et loppemarked foer han har set paa ALT (ogsaa det der ligger i bunden af kassen/bunken), mens jeg helst koerer forbi, eller er faerdig paa 15 minutter :-)
Saa jeg er god til at parkere mig i en plet i solen (forhaabentlig) og proeve at vaere meget meget taalmodig.
Liselotte
3. juni 2007 at 09:29Aha… der findes altså mænd, som gider, Susan… :-)
Kenneth gider nu også godt, så jeg er ikke uvant med mænd og lopper ;-)
Og i lige måde – ha’ en dejlig søndag, når du når til den :-)
Susan
3. juni 2007 at 09:21Hmmm – jeg er ikke helt enig i det der med at loppemarkeder er en pigeting, her i huset er det en mandeting :-)
Hyg jer.
Liselotte
3. juni 2007 at 08:50Jeg tror det er en pigeting med de loppemarkeder, men jeg elsker dem også og finder altid et eller andet, som jeg synes er alt for godt og som derfor MÅ med hjem.
Bangsbo er så smukt et sted, så kommer der ingenting med hjem (som om…), så er turen derop alligevel en sanselig oplevelse. Jeg vil tage kameraet med og håbe på nogle gode stemningsbilleder, men allerbedst… så er ledsageren en blomsterelsker, som mig, nemlig Ella :-)
Madame
3. juni 2007 at 08:47Spændt på, hvad du hjemtager fra Bangsbo!
Jeg var også på lopemarked i går – på nordkysten af Sjælland. Er det mon en pigeting at gå på loppemarked? Jeg elsker det og har huset fyldt med fund, selv om husherren ikke helt forstår, hvad jeg vil med alle disse uundværligheder.
Liselotte
2. juni 2007 at 22:53Lilli, jeg ER overbevist – og har bestilt ledsagelse i morgen, så selvfølgelig smutter jeg op forbi Bangsbo. Jeg kan da slet ikke lade være :-)
Lilli
2. juni 2007 at 21:45En sidste tilføjelse: Jeg er ikke at finde i en af boderne, så det er ikke for at skaffe kunder eller få profit. Jeg købte heller ikke meget selv – for min veninde var med, og hun er bidt af en gal have. Så bilen var proppet med skønne sager til hendes matrikel- jeg var passiv nyder (jeg bliver vist snart nødt til at sende dig nogle fotos af min venindes haveeksperimenter).
God tur i morgen
Lilli
Liselotte
2. juni 2007 at 21:35Fandens Lilli! Nu har du næsten overbevist mig ;-)
Lilli
2. juni 2007 at 21:31Du plejer ellers ikke at mangle mod, Liselotte!
Planterne, som jeg har beset i Bangsbo i dag er af en meget fin kvalitet, og der var mange spændende ikke helt almindelige eksemplarer, f.eks clematis med de største og smukkeste blomster (3 for en hund), callaer i de smukkeste nuancer, primulaer så lette og yndige (15 kr), storkenæb i mange afskygninger…….. og jeg kunne blive ved. Med din interesse og nydelse af planter er jeg nødt til at presse dig! (men tag tidligt derop, mange har opdaget eventyret).
Mange hilsner
Lilli
Liselotte
2. juni 2007 at 21:10Lilli, du lokker så frygteligt… ;-)
I vinter var jeg på Bangsbo Museum, hvor de svor, at jeg ville dø af bar griskhed, hvis jeg tog derop i denne weekend. Jeg er bange for, at de kunne have ret og har ikke rigtigt modet til at se, om det holder stik ;-)
Lilli
2. juni 2007 at 20:36Jeg synes, du skal køre nord på i morgen igen – hvis du tør.
I Frederikshavn, nærmere bestemt i Bangsbo Museets park, er der Blomsterfestival. Tag kontanter (og digitalkamera) med for du vil blive frister over evne af de mange smukke – og for en dels vedkommende meget billige planter.
http://www.blomsterfestival.frederikshavn.dk/
God fornøjelse.
Mange hilsner
Lilli (som næsten dagligt nyder dine skriverier og fotos)
Liselotte
2. juni 2007 at 19:34Ella, du skal låne, så vi kan snakke om :-)
Sifka, du gør mig sådan helt… utålmodig :-)
Jonna, lopper er ikke tossede. I vaskemaskinens bløde vand skvulper et skønt, tæt uldtæppe i den skønneste flødefarve med himmelblåt mønster og i opvaskemaskinen står de skåle, som bliver sommerens yndlinge :-)
Jonna
2. juni 2007 at 19:11Har også været på loppe i dag, så i vinduet står nu en smuk kaffekande med sukker skål, uh er af dem der skal passe på fingerne når jeg er sådan et sted.
Så et par ting mere kom der med hjem, bogen tror jeg er rigtig godt der er da nogle timers hygge gemt der.
Sifka
2. juni 2007 at 19:10Fed, fed bog. Glæd dig!
Ella
2. juni 2007 at 18:55Uhmmm, jeg elsker tykke bøger – jeg hader at sige farvel til mine romanbekendtskaber ;-)
Liselotte
2. juni 2007 at 18:35David fik lov at ligge – og hvem forstår nu det…?
Bogen er på tætskrevne og runde 700 sider, så det er jo lige noget for skvat som mig, der næsten er grædefærdig, når de gode historier får en ende ;-)
Ella
2. juni 2007 at 18:33Jeg får nogle frygtelig abstinenser, når jeg ser billederne – lod du David Hasselhoff ligge? ;-)
Tillykke med bogen – den er dejlig tyk – 900 sider? Måske må man låne bagefter.
Liselotte
2. juni 2007 at 18:12Iduna – man skal gide det – eller skal man bare holde sig langt væk :-)
kokken, jeg glæder mig sådan til at springe på hovedet i… :-)
kokkenpaablokken.blogspot.com
2. juni 2007 at 17:59… og tillykke med bogen .. ham jeg deler alt med , sidder gemt bag den lige nu og jeg skal hilse og sige at det er et digert værk .. god fornøjelse!!
Iduna
2. juni 2007 at 17:53Årh, bare jeg var bedre til “den slags” – er så dårlig til lopperier…
Men tillykke med fundene.