Dovenskab er ikke så tosset endda og der skal være plads til den, så vi bliver hjemme, for der kommer flere chancer for at rode og regere og egentlig gider resten af huset vist ikke et loppemarked i dag. Det er i orden med mig, at vi bliver hjemme. Der er nok at lave – også udenfor – men regnen falder tungt og minder mistænkeligt lidt om den sommer, som vist egentlig er startet.
Det blæser en smule oven i vandet fra oven, så det kræver snilde at lokke Oskar udenfor, men det lykkedes, for han vil alligevel ikke stå tilbage for mig, når jeg trækker derud. Vi runder haven hver formiddag og i dag er naturligvis ingen undtagelse. Vi var i hjørnet, som for øjeblikket får fred. Det kan ses.
Der er ingen sirligt slået græsplæne, ingen anlagt have, men en frodighed ud over det almindelige, for skvalder, græsser og mælkebøtter har fået overtaget og man kildres i haserne, når man bevæger sig indenfor.
Lige nu sender mælkebøtterne repræsentanter ud i verden. For hvert vindpust hvirvles små faldskærme afsted ud i verden og sådan er det så. Om et øjeblik blomstrer skvalderkålen og der kan hentes skyer af hvide skærmblomster indenfor, hvis man gider.
Nogle kunne få stress af alt det ukrudt, men jeg kan lide det vilde og egentlig ville det passe mig fint, hvis skidtet fik lov til at stå, men om et øjeblik har det slugt min stol og den sidder man nu så godt i, når solen skinner og en god bog er indenfor rækkevidde, så vi må vist til det…
10 kommentarer
Liselotte
2. juni 2007 at 21:11Jeg kan faktisk også vældig godt lide det vilde, men i moderate mængder – det lyder dine til at være, Johanna :-)
Johanna
2. juni 2007 at 20:55Smukt, og så ligner det min lille bitte have, som det så ud indtil for et par timer siden… Vild! Det ærgrer mig altid at skulle slå den smule græs jeg har… kan så godt lide det når man kan se alt det andet som var med i frøblandingen :)
Liselotte
2. juni 2007 at 18:11En skønne dag vokser det mig vel over hovedet. Så kan jeg gemme mig, når verden bliver for påtrængende. Det er slet ikke så ringe :-)
Donald
2. juni 2007 at 17:48@KarenS: Sidde i vildnisset – jo det går jeg ind for!
Liselotte
2. juni 2007 at 16:46Måske vi bare skal droppe den, Donald? ;-)
Karen S, man kan sagtens nyde vildnisset også – med en god bog og benene oppe :-)
Karen S
2. juni 2007 at 15:23Jeg ved ikke om ikke det nærmere er dig der skal reddes ud i alt vildnisset. Sådan som du har fotograferet det ser det nemlig ganske fristende ud som et fredeligt (og vildt) lille hyggehjørne hvor en god kop kaffen og en bog kunne nydes med benene krummet sammen under en…. *suk*
Donald
2. juni 2007 at 14:09Jamen selvfølgelig skal man ikke være bundet af geden! Og det var jo netop ideen med “Vejby Gede-udlån” at hjælpe haveejeren til frihed i perioder. Det er jo ikke alle, der lige har en stald og en halmballe til geden om vinteren:-)
En god ged kan hurtigt rydde et stykke af haven, og så skulle det smarte være at man kunne aflevere den igen og den fik friske urter et andet sted:-))
Det skulle jo nok helst være en multi-forretning med flere andre aktiviteter, ligesom Helsinge Kameludlejning. De lejede kamelen ud til fede fester, filmselskaber og andre, som ville lave noget i stil med Ørkenens Sønner. Og så er manden autoelektriker ved siden af.
Men jeg har lige konstateret, at Helsinge Kameludlejning ikke mere har et website. Måske har de lukket. Måske er ideen ikke så god alligevel.
Liselotte
2. juni 2007 at 12:44Donald, en haveged er en vidunderlig idé, som allerede er luftet herhjemme for år tilbage, for skidtet kan jo tøjres, så andre ikke får triste blomsterbede, men… friheden er vendt tilbage i vores liv og en ged er svær at tage med på improviserede ture ud i verden. Oskar kan trods alt næsten ligge i en lomme ;-)
Ella, jeg må hellere redde både have og stol snarest :-)
Ella
2. juni 2007 at 12:37Det vilde hjørne er vidunderligt og stolen er fabulous :-)
Donald
2. juni 2007 at 12:28Ja det er frodigt! Skønt, selv om billedet taler sit tydelige sprog, her er en stol, som er ved at blive invaderet.
Og hvor er det dejligt at det er så frodigt (har du nogensinde læst om sulten i det lille hus på prærien, når regnen svigtede?) så må vi jo leve med at fjerne noget af frodigheden der hvor vi færdes. En låne-ged ville være det rigtige lige her. Kan man holde ud at være i nærheden af sådan én, hvis man vasker den en gang i mellem?
“Vejby Gedeudlån” … mon det var en forretningsidé? “Vejby Gedevask” … hmmm:-)