Abbé Pierres Klunsere

Da jeg var barn og farfar udlevede sin drøm om at bo på landet, kunne min far omtrent forudsige fremtiden. I hvert fald var det, hvad vi var helt og aldeles overbeviste om.

Vi blev placeret på bagsædet af den dagsaktuelle bil, som blev startet og så gik det ellers nordpå ad landevejen med udsigt til nogle timer med forkælelse og sjov udeleg. Når vi havde kørt nogle kilometer bad far os om at give ham det eksakte tidspunkt, hvorefter han højtideligt meddelte os, at vi ville køre ind på farmor og farfars gårdsplads eksempelvis klokken 12.07.

Hver eneste gang tabte vi både næse og mund i bar beundring over, at han var i stand til at beregne så præcist, hvornår vi ville ankomme og hver eneste gang viste det sig, at han havde ret. Vi ankom præcist, som far havde forudsagt. Vi syntes han var frygteligt klog.

På vej mod Ørum Sønderhede var forskellige ting at pejle efter. Èn af dem var gården, som husede Abbé Pierres Klunsere. Med store, sorte bogstaver stod Abbé Pierre på gavlen af gården, som lå en stenkast fra landevejen og når vi nåede den, vidste vi, at vi var ved at være fremme.

Jeg prøver at overtale. Fra ti til seksten er der åbent for godtfolk deroppe i Tylstrup. Gården er fyldt med sjove ting og jeg gider godt køre derop. Jeg gider også godt brillere med ankomsttidspunktet, hvis det kan lokke, for han er jo forlængst gennemskuet, ham min imponerende, kloge far.