Italiensk i Sydhavnen

Efter jeg havde modtaget min parkeringsbøde, var kørt tværs gennem København og endelig, langt om længe, fik tvunget Oline i tøj, tog vi bilen ned på Fiskerihavnsgade. Vi ville i Supermarco for at proviantere, men inden skulle vi lige beundre husbådene, der ligger nede i Tømmergraven.

Nok er det vel Sydhavnen, men jeg ville nu ikke sige nej, hvis jeg fik tilbudt et ophold dernede. Området bærer lige nu præg af alt det nye byggeri, som skyder op langs havnefronten, men henne i hjørnet, ind mod Skibbroen og Vasbygade, var der mere end skønt denne eftermiddag med 24 grader og sydlandsk stemning med italienske specialiteter indenfor rækkevidde.

Vi kunne have brugt lang tid på at iagttage den lille skibshund, som løb langs den hvide båd. Den rendte frem og tilbage, tæt trykket op af bådens side. Den var livlig og havde det vist rigtigt sjovt, men vi skulle jo i Supermarco.

Fristelser var der rigeligt af og der er provianteret, så vi kan klare lidt ekstra af alt det gode, når vi kommer hjem igen.

Det er ikke sidste gang vi har været der og Kenneth fik nyt køkkengrej, som skal afprøves så snart vi kommer hjem, er jeg sikker på. Jeg kan slet ikke vente.

Lige ved siden af Supermarco ligger det mest fantastiske hus. Smukt, gammelt og formentlig bevaringsværdigt, ligger det og troner, omringet af skrot. Et helt fantastisk syn.

Efter endt indkøb, beundring af skrotpladsen og lidt problemer med at få liv i Caravellen, kørte vi i retning af kolonihaven. Her har vi været lige siden. Om et øjeblik skal kødet på grillen. Der er varmt, dejligt og selskabet er i top. Det er et skønt sted at tilbringe den sidste aften i storbyen. Imorgen er sidste kursusdag. Når den slutter stryger vi nordpå. Jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem, men hvor jeg dog haft det dejligt.

Allerede i næste uge returnerer jeg for et par døgn. København, du kan bare vente dig…