22

Øh?

I fredags var jeg, som tidligere skrevet, en smut inde i København. Jeg fik en vabel, som stadig plager, gåturen ned forbi Sankt Petri Kirke med tysk i ørerne og skuffelsen over ikke at blive det mindste fristet.

Jeg fik også syn for sagen.

Jeg krydsede på tilbagevejen ned gennem Larsbjørnstræde og lige som jeg havde passeret Sankt Peders Stræde, kom en BMW kørende i forkert retning, i den ellers ensrettede gade. Den stoppede, lige der på hjørnet, som jeg havde passeret. I bilen sad to indvandrerdrenge. En forbipasserende mand råbte chaufføren an, for at fortælle ham, at han kørte modsat kørselsretningen. Det blev gjort venligt, for tænk om der pludselig kom modkørende.

– Hvad helvede blander du dig i det for, gamle mand? Du er kraftedeme en idiot!

Svaret blev råbt ud gennem den nedrullede bilrude og manden forsøgte sig endnu en gang med en forklaring om, at han egentlig bare ville være venlig og…

Så trak den anden unge mand overkroppen ud af bilen i den modsatte side, kravlede halvt op på taget og råbte:

– Fede svin, hvad helvede bilder du dig ind, at blande dig. Skal jeg komme ud af bilen her? Hva’?… Hva’? Lede racist!

Den venlige mand trak på skuldrene, rettede lidt på skråremmen fra sin taske og tog så benene på nakken. De to unge mænd sendte ham fuckfingeren, mens de råbte trusler af ham, som han passerede mig i retning mod Nørre Voldgade.

Mig? Jeg stod bare måbende – 2 meter fra BMW’en – og var på nippet til at blive rigtigt gal, men så besindede jeg mig. Det sidste var sikkert en sund beslutning og inden jeg overhovedet nåede mere, speedede chaufføren op, drønede ned gennem Sankt Peders Stræde, modsat kørselsretningen, og forsvandt i retning af Jarmers Plads.

Hvad sker der lige?

Du vil sikkert også kunne lide