Onsdagsaktiviteter

Endnu en skøn dag på skolebænken. Vi har haft det vældig sjovt og på et tidspunkt var der døvblindeledsagning på Kristianiagade, så vi har underholdt flere end os selv, er jeg sikker på, når vi usikkert tumlede ned langs gaden.

Frokostpausen blev tilbragt på en solrig plet i gården og jeg trængte til pause. Det er uvant, at sidde stille på en stol uden selv at være aktiv og jeg kan mærke, at det gør mig træt, men det er samtidig ren luksus sådan at kunne være lidt tilbagelænet.

Efter frokosten var der mere sjov og siden kunne jeg køre hen om hjørnet og indtage eftermiddagskaffen i det bedst tænkelige selskab. Hjemmebagte småkager og jordbær, masser af snak og nogle timer senere, vendte jeg så snuden mod Vængedalen, hvor jeg lige er ankommet, efter en gevaldig tur rundt i byen.

De har gjort sig umage. Alene for at irritere mig, har de uejliget sig med at klippe plænen med en neglesaks og siden har de så i sirlighedens navn været i samtlige bede, plantet de to Clematis jeg kom med forleden og arrangeret salat, gjort klar til grill – kæmperejer og mørbrad. De er i det hele taget ovenpå og der er ikke et sted, som roder, men heldigvis har jeg noget på dem lidt endnu…

Om nogle timer skal vi (måske, for det er min afgørelse) redde dem fra at have Vængedalens grimmeste havehynder. Symaskinen står klar på bordet, men hører jeg mere om deres orden, manglende ukrudt og hjemmerørte dressing, er jeg ikke sikker på, at jeg vil være i stand til at sy så meget som et sting.

Nu vil jeg til gengæld kaste mig over et glas iskoldt cola, ryge en cigar, opføre mig uanstændigt og i det hele taget sørge for, at ingen glemmer Annemettes søster. Den slags skal man aldrig holde sig for god til. Specielt ikke, når de tilsyneladende har fået gjort indtryk af at være de sødeste to væsner på jorden. Tænk at føre en hel kolonihaveforening sådan bag lyset.