Klar til afgang

For ikke længe siden herskede her kaos. Nu er her orden igen og jeg har pakket. Bilen er det ikke fyldt i endnu, men det er pakket og jeg er klar. Det er store sager og jeg arbejder eminent under moderat pres.

Udenfor falder regnen stille. Lige sådan, som haven har brug for. Nye planter får vand i passende mængder og alting vil gro og spire. Lupinerne blomstrer mens jeg er væk. Det samme gør nogle af mine Clematis og andre af havens vækster, men man kan ikke få det hele. Denne formiddag får jeg regn.

Jeg klager ikke det mindste. Det gør det lettere at forlade haven til fordel for en lejlighed i Valby. Det er der jeg skal slå mine folder de næste mange dage, men jeg kommer til at savne Kenneth og Oline frygteligt, kan jeg mærke.

Jeg er stadig mærket af vores tab. Tyndhudet og skrøbelig i nogle situationer. Det ligner mig slet ikke og er nyt og anderledes, men det er ikke afskrækkende. Det er sikkert sundt også at have den ydmyghed med, når jeg, om nogle timer, sætter kursen mod København, kursus, venner og familie.

I går var det sommer. Jeg snød mig fra pakning og gemte mig i haven. Sikke et held, for jeg nåede det hele i fin stil og tilmed ved jeg, at jeg kører direkte ind i sommeren, når jeg bevæger mig sydøstover og det er ikke nogen ringe udsigt at have, når man er træg til at forlade.

Om nogle timer er jeg på vej med fantastisk musik i ørerne. Det skal nok blive godt.