Det sker ikke sjældent, at jeg priser mig lykkelig over, at der er steder her på grunden, som får lov til at vokse frit og uden indblanding, for der gemmer sig eventyr allevegne. Man skal bare have øjnene med sig, så er naturen den ypperligste kunstner, der findes.
Farverne i blomsten her er simpelthen helt og aldeles fantastiske…
Tænk at de kaldes ukrudt og fjernes med hård hånd langt de fleste steder. De er ikke bare yndige, de er fascinerende perfekte, men desværre ikke meget større end en mariehøne, så det er ikke fordi det falder lige for, sådan at beundre dem i stilhed. Man skal ned på knæ, når man endelig har fået øje på dem, men så bliver man heller ikke snydt.
De vokser nede ved bålpladsen. Der er en guds velsignelse af dem og de får lov. Sammen med andre blandede vækster, gør de oplevelsen ved at gå på opdagelse derinde så meget større.
Jeg kender ikke navnet på dem. Det gør nok de færreste, men de fleste er stødt på dem allevegne. Sikkert uden rigtigt at se dem. Det er grunden så ærgerligt.
6 kommentarer
Liselotte
19. maj 2007 at 12:42Ja, de vilde blomster er ofte utroligt smukke – man skal bare få øje på dem, Sylvia.
København er ikke just en ørken, så mon ikke det går. Jeg tror det ;-)
Sylvia
19. maj 2007 at 12:13Jeg synes det ligner på en slags Sankthansblomst, jeg.
Jeg liker også ville blomster, for de steller seg selv.
God tur til København, Liselotte. Og gjør som jeg alltid sier når jeg drar på tur: Det jeg ikke har fått med meg, kan jeg sagtens få tak i der jeg kommer….om det ikke er i en ørken.
GOD HELG til deg!
Liselotte
18. maj 2007 at 15:51Øj… er det en storkenæb? Den er helt og aldeles fantastisk, Ege. Måske jeg kan snige en af dem i en potte, så den kan nydes endnu længere – det skal i hvert fald forsøges – tak for hjælpen :-)
Ege
18. maj 2007 at 15:35Storkenæb …geranium hedder den som hovedenavn
Og der findes tusind vis af dem ……..både som fine kulturplanter og som dine som vildarter
Liselotte
18. maj 2007 at 14:23Jeps, det er ukrudt også – det du har taget billeder af – det vokser også i vildskab her i haven. Det er smukt, men temmelig agressivt, så man skal lige have øje med det. Det kan omtrent sluge en have, men jeg ved faktisk ikke hvad det hedder :-)
Deborah
18. maj 2007 at 14:18Jamen det rigtigt, jeg kom også til at fotografere noget ukrudt forleden med nogen små hvide blomster, og de er altså heller ikke større ned tobak for en skilling. Det gælder bare om at have gluggerne åbne. Iøvrigt noget andet jeg har fotograferet, og troet var ukrudt viste sig at være rasp ;-) De er rigtig fine de små bitte nogen!