Akelejen er uforudsigelig. Den er smuk og sart og alligevel så robust, at den kan vokse de mest forunderlige steder. Den findes allevegne i min have og den får lov til at brede sig lystigt og uden forbehold, for den fylder ikke for meget, blomstrer tidligt og forsvinder sidenhen for at give plads til alle de andre planter, som venter i kulissen.
Akelejen kan være meget forskellig og man kan aldrig vide, hvad man glæder sig til, når man er heldig og finde en ny af slagsen i havens gemmer.
Oskar og jeg gik på akelejejagt tidligere.
Oskar fandt den største af dem alle. Den store og rigblomstrende lilla, som står nede ved bålpladsen. Den er efterhånden blevet temmelig omfangsrig og derfor er der også mange blomster at beundre på planten.
Akelejerne bliver sjældent mere end 5 år gamle, men heldigvis smider de masser af frø, så de breder sig stille og roligt og har man dem først i haven, vil de dukke op forskellige steder.
Akelejen er giftig. Alle plantedele er faktisk usunde at indtage, så måske er det ikke en plante for småbørnsfamilier, men den er smuk og meget varieret, så jeg elsker den.
Akelejen er glad for lyse skove, men sjovt nok findes den slet ikke nede i vores skov, men alle andre steder i haven, så egentlig tror jeg ikke, at den er specielt krævende.
Det tætteste jeg kan komme på en akeleje i skov, er de akelejer, som vokser ovre under vores stynede træer langs den ene side af grunden. Her vokser den sarte lyserøde akeleje, som minder mig om en yndefuld danserinde.
Den er et lyserødt under med limegrøn kerne og tager sig fantastisk ud stående op af bark og bregner.
Akelejerne antager de mest fantastiske farver. Jeg har også tofarvede akelejer imellem alt det andet, som vokser vildt udenfor, men de er nok senere til at blomstre eller gået til, for jeg har kun fundet disse to foreløbig. Der venter dog flere forude og sikke et held, for de er helt vidunderlige.
Akelejerne kan sagtens tages indenfor. De holder længe i en vase og så elsker jeg det sarte og yndefulde, som kendetegner dem allesammen. De blomstrer i maj-juni og så er det slut. Det er med nyde, mens tid er og forøvrigt vokser de vildt allevegne, så hold øje med dem. De findes med sikkerhed masser af steder lige nu.
5 kommentarer
missmikkelsen
18. maj 2007 at 22:53de ville blive modtaget med kyshånd!!
Liselotte
18. maj 2007 at 19:42Jeg skal se, om jeg kan huske at samle frø :-)
missmikkelsen
18. maj 2007 at 17:58akelejen er min absolutte yndlingsblomst. har efterhånden samlet 8 forskellige på mit lille frimærke. den lyserøde du har, har jeg desværre ikke… den er skøn!!
Liselotte
18. maj 2007 at 17:51Ja, de er skønne. De er en gave, som dukker op hid og did. Det kan jeg godt lide :-)
Deborah
18. maj 2007 at 16:04De er skønne, jeg havde dem også i rigtig antal i min have. Det var min morfars yndlingsblomst – den lyserøde er da helt bedårende – tak for fine billeder :-) Nu vil jeg gå ud til kartoffelsalaten.