27

Bananmuffins

Jeg har prøvesmagt. De smager herligt og er lige tilpas luftige og fugtige med en guds velsignelse af chokolade allevegne, så jeg er tilfreds med resultatet…

Bananmuffins

Skulle du få lyst til at forsøge dig, kommer opskriften her:

Ingredienser

  • 50 g. smør eller margarine
  • 1 1/2 dl. sukker
  • 1 æg
  • 4 spsk. mælk – eller mælk til dejen er tilpas lind
  • 2 1/4 dl. hvedemel
  • 1½ tsk. vanillesukker
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 2 modne bananer -gerne meget modne
  • Chokolade – mørk eller hvid (måske begge dele, hvis man er en gris – det er jeg)

Fremgangsmåde

  • Fedtstoffet smeltes i en gryde. Pas på det ikke bliver mørkt.
  • Æg og sukker piskes sammen til en luftig masse.
  • Bananerne moses og vendes i dejen.
  • Bagepulver og vanillesukker tilsættes melet.
  • Alle ingredienserne røres sammen, til en smidig dej. Suppler med mælk, hvis den viser sig at være for tør. Den skal være tyktflydende.
  • Muffinsformene fyldes med 2/3 af dejen – og bages i en 225 graders varm ovn, ca. 10 min. (ca. 190 grader i en varmluftsovn)

I morgen pyntes de med glasur og små, friske violer inden serveringen.

Du vil sikkert også kunne lide