Stilhed indeni og udenpå

Jeg har fået grøn udsigt. Jeg har også fået ny plads. Jeg sidder ved køkkenbordet, med udsigt ud i haven og det er rart, lyst og ikke mindst i centrum.

Når jeg sidder midt i køkkenet, er der lytteadgang til hele huset og jeg kan følge med i det liv, som udspiller sig mellem væggene hver eneste dag. Der er fri adgang til mig, når jeg ellers er nærværende og jeg ved, hvad der er gang i rundt omkring i hjørnerne.

Det bedste er lyset, som falder ind gennem vinduerne lige overfor min plads. Udsigten til verden udenfor, som nu er blevet saftiggrøn og med løfter om varme, lange sommeraftenener, passer mig også vældig godt.

I vindueskarmen står nogle af mine geranier. De har det godt og vokser troligt for hver dag, der går. Lige nu sætter de af til endnu en blomstring. Det skal de ikke høre det mindste for, for de yndige små blomster pynter i vindueskarmen.

På hjørnet af bordet står den syregrønne kande fyldt med duftende syrener. De sender også sommerløfter min vej og et par tændte stearinlys fuldender morgenhyggen sammen med den varme kaffe. Jeg er svært tilfreds.

Om en times tid vil jeg hente mor. Vi skal en tur ind til byen og bagefter vil vi smutte op forbi Alexander, fordi vi kan. Måske jeg undervejs får købt bogen Drivhusdrømme. Sidst jeg forsøgte, var den udsolgt alle steder, men nye forsyninger må have ramt Aalborg nu, så jeg gør endnu et forsøg i dag.

Solen skinner og det vil den fortsætte med resten af formiddagen. I eftermiddag truer de med regn, men det er først i eftermiddag, så formiddagen skal nydes. Vaskemaskinen melder, at den er klar til endnu en vask, så måske jeg skulle løsrive mig og gøre alvor af det. Jeg har stilhed indeni og udenpå. Det er rart.