Mandag er en svær én sådan at få taget hul på, men det kommer vel. Lige nu er en grundig oprydning i gang, men ikke mere end jeg finder fristelsen til at sidde her større.
Horisonten er sort, men lige nu og her skinner solen, så jeg skal vel ikke klage det mindste. Vinden sender de saftiggrønne blade hid og did, så der er sikkert god tørring i luften. Det vil være praktisk i forhold til det vasketøj jeg har i maskinen, for nok er der ferie, men der er også masser af praktiske opgaver at tage hul på. I dag er forbeholdt hus og hjem, for der trænger.
Jeg går rundt omgivet af vat og bomuld og har følelsen af, at jeg ikke er rigtigt til stede. Jeg kravler rundt indeni i stedet for at smutte ud i virkeligheden, hvor der er nok af praktiske ting at forholde sig til, men jeg formår det ikke rigtigt.
Måske er det sådan en dag jeg skal have. En af de dage, hvor jeg er svær at fange og umulig at diskutere praktisk med. En af de dage, hvor man kan spørge mig om hvad som helst og jeg vil svare fraværende, men i positiv ånd. Det er på de dage, at jeg ind imellem får sagt ja til de mest utrolige ting. Når familien bagefter påstår, at jeg begejstret svarede ja til dette eller hint, kan jeg ingenting huske.
Det på dage, som i dag, at jeg ikke tager telefonen. Det er de dage, hvor jeg ikke orker at se eller forholde mig til andre mennesker. Så burde jeg være eneboer. Min indre eremit tager over. Det er vel i grunden okay og ofte viser det sig, at det ikke holder mere end et par timer. Så vender jeg tilbage til virkeligheden og bliver lige så irriterende nysgerrig på livet, som jeg plejer at være.
11 kommentarer
Liselotte
14. maj 2007 at 18:16Jeg tror helt klart det for mit vedkommende handler om, at være mæt. Hjernen har brug for en pause. Følelserne måske også…
sifka
14. maj 2007 at 17:35Det er en slags avanceret måde at falde i staver på, eller overload på intelligensen, men det interessante er også, at det man opfatter som værende noget man er ene om, i virkeligheden er et ret udbredt fænomen.
Liselotte
14. maj 2007 at 16:51Mor kom, så og sejrede over nullermænd og andet skidt i hygsom samarbejde med mig, så det endte med at blive en helt fin dag alligevel :-)
Marianne/Amager
14. maj 2007 at 16:32Jeg går hele tiden og spare op på min “livskonto” så jeg kan komme igennem de “mørke” dage, men nogen gange vågner jeg og så er der sgu overtræk på kontoen???
Så må jeg lige ligge på langs – og greje hvorledes de næste dage skal tage sig ud – og vupti så kommer det jo som regl altid til at flaske sig…….
Nød lærer som bekendt en nøgen kvinde at spinde – Jamen jeg skal lige finde garnet først, hø hø
Mange hilsner fra den hjemvendte fra Italien, med pt. overskud på “livskontoen”
Yrsa
14. maj 2007 at 16:29Hold da op ! og jeg troede kun det var mig som havde det sådan ind i mellem ! Og så er vi faktisk mange – måske skulle vi oprette en foreningen ;-)
Deborah’s » Blog-arkiv » Dahlia - er koden knækket?
14. maj 2007 at 14:27[…] Det er generelt ret så træls. Man kan godt have sådan nogen øv-dage, og som både Anita og Liselotte også oplever, og som Liselotte så var sød og sætte ord på for os alle. Det takker vi for […]
Ella
14. maj 2007 at 13:57God arbejdslyst – jeg kender tilstanden :-)
Deborah
14. maj 2007 at 12:21Jeg kender den også rigtig godt, så jeg takker også ;-) – har en idag, oven i at være syg! :-(
Liselotte
14. maj 2007 at 11:44Det er en underligt tilstand, som heldigvis ikke varer ved for evigt, men den er god at gøre rent til, for der bliver virkelig rykket igennem sådan en dag :-)
Moccapigen » Dér var den!
14. maj 2007 at 11:18[…] på tilstanden, da jeg stod midt i den. Kunne blot konstatere, at den ikke var helt almindelig, men nu har Liselotte gjort det for mig og Gudskelov for […]
Anita
14. maj 2007 at 10:56Og dér fik du lige sat ord på en tilstand, jeg indimellem befinder mig i, men som jeg af uransagelige årsager ikke kan finde ord for – når jeg står i situtionen. Derfor vil jeg henvise til dit indlæg her, næste gang det sker, og på den måde kan de som omgåes mig, det pågældende tidspunkt, blive en lille smule klogere på en lille del af personen Anita.
Tak for det ;o)