Vi har stadig ikke taget beslutning om sommerens ferieophold. Jeg hepper på Irland, men der er familiemedlemmer, som ikke er nemme at overtale. Jeg har dog ikke opgivet endnu og jeg har da slet ikke fået ondt i maven over ikke at have besluttet og bestilt endnu. Vi er endda i maj.
Tidligere var det anderledes. Vi skulle være tidligt ude, for at tingene kunne fungere for Aexander og det gav os meget at glædes til i lang tid, så det var i orden, men er altså ikke længere nødvendigt. Friheden råder.
Det kan lyde som en enormt velorganiseret familie med tjek på sommerferierne, men det har vi nu ikke altid været. Der er også de år, hvor vi egentlig ikke skulle afsted, men i sidste minut alligevel har fået udlængsel og er rejst.
Et år var det sådan. Vi havde egentlig besluttet, at vi ingen steder skulle, men efter lidt overvejelse endte det med, at vi kiggede i retning af Toscana. Noget nyt måtte ske og heldigvis var vi omgivet af friske og impulsive mennesker, som hoppede på vognen, næsten som den forlod Danmark.
Vi endte i Cerageto, en lille landsby ikke langt fra Lucca. Den lå oppe i bjergene og hver eneste morgen stod vi op til en udsigt, som var helt og aldeles fantastisk.
Farverne dernede er helt specielle. Støvede om dagen, men mætte og tunge om morgenen, når solen stod op. I bjergene under os lå skydækket og forhindrede solen i at nå byerne, men oppe hos os var vejret lynhurtigt klart og varmt.
Det skulle vise sig, at vi boede helt fantastisk. Cerageto er en lille landsby, som hager sig fast på bjergsiden og derfor bestod byen mestendels af umage huse, som lænede sig venligt op ad hinanden med små, smalle stier til de fodgængere, som var tossede nok til at færdes på skråningerne. Det var vi naturligvis.
Når vi trådte ud af hoveddøren, kunne vi gå ganske få meter hen ad stien, tage turen gennem løngangen under kirken og ende ude på stien under valnøddetræerne. Den kunne vi følge ned forbi kirkegården, hvor legepladsen lå og lige henne om hjørnet var så den mest storslåede udsigt ud over bjergene. Den gik vi ned og nød de fleste aftener.
Moster og Alexander var modige og derfor tæt på skrænten. Om jeg fatter hvordan de nogensinde har fået mig overtalt til dette billede…
Vi fik set store dele af Toscana. Vi kørte mange og lange ture, for vi kan lide at køre allesammen og vi endte blandt andet i Pisa, fordi Oline så absolut måtte se det skæve tårn. Det vakte også en smule lykke, men størst var betagelsen nu af de gøglere, som vi mødte nede af en af de smalle gader i byen og sådan kan eventyret findes de fleste steder, hvis man bevæger sig en smule ud over det vante.
Med det in mente prøver jeg nu at overtale Kenneth og Oline til at prøve nye vidder. Jeg vil så frygteligt gerne til Irland. Jeg har supporter siddende derovre, som ind imellem sender små overtalelsesforsøg på mailen til Oline, men hun er ingen nem nød at knække.
Det sidste hun er kommet i tanke om er, at de jo slet ikke taler engelsk derovre, “så jeg kan alligevel ikke snakke med dem og så kan vi lige så godt tage ned til varmen”, og den er svær at argumentere imod, for jeg er ikke dummere end jeg ved, at varme ikke er garanteret, der hvor jeg gerne vil hen.
Jeg opgiver nu ikke så let.
37 kommentarer
snadblog » Blog Archive » Danish, anyone?
20. december 2007 at 18:52[…] sometimes I find myself really wanting the story behind the photo. Are these photos of her city, or was she on vacation? Who is this crazy lady? Who do I gotta kill to get a lilac […]
Janne
14. maj 2007 at 16:24Irland lyder herligt, har ladrig vaeret der, men vil frygtelig gerne. Og saa vil jeg da lige anbefale Portugal som feriemaal. Jeg bor i Cascais (ved kysten lige udenfor Lissabon), og her er i hvert fald ogsaa skoent og laekkert. Maaske det var noget at overveje til naeste aar. Her er baade sol, strand OG de mest bedaarende surfere, som kan deres kram og charmerer om kap… du faar ikke svaert ved at saelge ideen til Oline :)
Liselotte
14. maj 2007 at 09:05– ellers er der jo altid Krakow :-)
Fr. Møller
14. maj 2007 at 03:29Hælene i, Liselotte. Den, der betaler orkstret, bestemmer musikken :-). Det bliver jeres første sommerferie uden Alexander – jeg tror, det er vigtigt, den bliver anderledes! Hvis det er “vante omgivelser”, vil du (og Kenneth) bruge alt for meget tid på hele tiden at se for jer, hvordan I havde fået hans stol med om det hjørne, om det var muligt at få ham med ind her eller dér…
I vil naturligvis vide, at det er komplet irrationelt – men hjertet er jo netop – irrationelt! Lad bare Oline brokke – hun skal nok få en god ferie. Her er jeg nemlig dybt uenig med Hege. Tøsen er 12 år; i lære som menneske, har selvfølgelig præferencer for det, hun kender. Og du har så evigt ret i, at det netop er din “pligt” som mor at sørge for, at hun får en bredere horisont end som så. For ned til syden og varmen kan hun altid komme – det koster efterhånden ikke mange basører for en chartertur.
Og ellers er der jo altid Krakow *G*.
Ferieservice « Furore
13. maj 2007 at 20:04[…] Med hjertelig tak for inspiration til Liselotte! […]
Irene
13. maj 2007 at 18:28;-)
Liselotte
13. maj 2007 at 17:21“Nåmenaltså… havde de der naboer nogle sønner eller hvad?”, er den sidste bemærkning der er faldet i anledning af sommerferien. Måske hun er ved at blive sprød… den bette ;-)
Irene
13. maj 2007 at 15:30Kom lige i tanke om dette her: http://rostapestry.com/. Et fantastisk projekt!
Liselotte
12. maj 2007 at 18:29Ja, ja… lad os nu se, hvad det hele ender med :-)
Irene
12. maj 2007 at 18:16Sifka, irerne taler det mest fantastiske engelsk, virkelig malende. De fleste har “kissed the Blarney stone” og kan “talk for Ireland”! Kom og prøv det selv, det er et dejligt land!
http://en.wikipedia.org/wiki/Blarney_Stone og http://www.blarneycastle.ie/
Irene
12. maj 2007 at 16:40For nu lige at give Oline lidt luft, så kan jeg virkelig anbefale Irland i juni og september/oktober og så holde sommer i DK … Right? Right! ;-)
sifka
12. maj 2007 at 12:12Jeg vil ikke blande mig i jeres ferieafgørelse. Jeg faldt bare helt og aldeles for det irske udtryk Irene bragte på banen. Jeg synes det er fedt :-)
Liselotte
12. maj 2007 at 11:10Johanna, tak for tippet :-)
Det er ikke godt at vide, hvor vi ender, men vi skal såmænd nok hygge os uanset hvor :-)
Irland kunne også være en efterårsferie er der medlemmer af familien, som anfører… ;-)
Liselotte
12. maj 2007 at 10:51Du har jo ret, Hege Glad, men jeg synes faktisk også, at det er min tjans at bestemme og jeg ved allerede nu, at det kunne blive en vidunderlig ferie, som Oline også ville nyde.
Jeg synes også, at det er mit privilegium, at kunne vise hende dele af verden, mens hun bor hos mig. Senere kan hun selv bestemme, som du skriver, men indtil da, er det mig der sidder på både pengekasse og lov og orden, så jeg vil nok ikke tvinge, men bruge heftig overtalelse, fordi jeg ved hun i virkeligheden vil elske sådan en tur med sine forældre.
Næste år er hun lovet en solskinsferie med vand og strand, ligesom alle de forgående år, så hun mangler vist ingenting i den retning ;-)
Intet er dog besluttet endnu og vi kan sagtens ende med at gøre alt muligt andet – endda ingenting :-)
Johanna
12. maj 2007 at 10:50Sikke nogle skønne billeder Liselotte.
Irland er et fantastisk smukt sted, så jeg forstår udmærket din iver for, at komme der over. Men nej, der er ingen solgaranti. Og egentlig gør øen sig også godt i lidt silende regn.
Hvis I lander nær Lucca, kan jeg varmt anbefale jer at køre over til Vorno. En lille bitte landsby. Når I står på hovedgaden som nok er kortere end en allé ned til en dansk bondegård… og vender snuden op mod kirken, så der på venstre hånd ligger byens “kro”, steder hvor man køber is. Neden under, i kælderen og i baghaven, ligger den mest fantastiske lille restaurant. Her finder du alle specialiteterne, hjertevarme mennesker og du kommer nok ikke uden om de traditionelle 7 italienske retter. Helt fantastisk.
Glæder mig til at se hvad I vælger. Om du får dine ønsker opfyldt ;)
God lørdag.
Johanna
Hege Glad
12. maj 2007 at 10:20Så er det visst bare meg som taler Olines sak. Man kan godt forhandle, overtale og alt man vil, – men faktum er at om meget, meget kort tid, så er det du og Kenneth som drar på ferier alene, hver gang, – og Oline drar med sine venner eller sin partner. Det er ytterst få unge voksne som drar noe særlig på ferie med sine foreldre. Kan dere ikke finne et reisemål som dere alle er tente på? Kanskje kan du og Kenneth få presset budsjettet til å tåle en langhelg i Irland til høsten, og så kan Oline bo hos noen andre de dagene. Så får dere i både pose og sekk.
Liselotte
12. maj 2007 at 09:24Fru Møller, det vil jeg prøve ;-)
Lisbeth, at skiftes lidt om valg af destination er fint. Vi plejer sagtens at kunne enes, men i år stikker jeg lidt udenfor, med mit ønske om Irland, så måske vi skal til at indføre den slags aftaler ;-)
Lisbeth
12. maj 2007 at 06:36Irland lyder rigtig godt, og med lidt regntøj går det jo nok. I kunne prøve med en aftale (som vi har), at hver andet år går turen til varmen, hver andet år går den til norden/ikke så varme steder. Så har alle noget at se frem til, og man får tilgodeset alle behov.
Fr. Møller
12. maj 2007 at 00:45Altså Liselotte, hvis ikke Irenes salgsargumenter er nok, så tru Oline med, at alternativet bliver fjorten dage i Krakow – uden formildende omstændigheder :-).
Liselotte
11. maj 2007 at 23:11Jeg skal edderbrodermig gi’ det en skalle, skal jeg :-)
Irene
11. maj 2007 at 23:01Så er det på tide du får engelsktungen på gled!
Her i landet har man et udtryk, når folk kan snakke andre til hvad som helst, eller kan snakke sig selv ud af de mest utrolige situationer, så siger man at “she can talk for Ireland!”
You go girl, talk for Ireland! ;-)
Liselotte
11. maj 2007 at 22:23Irene, jeg har ikke luftet mit engelsk siden Ruder Konge var Knægt, men det med nabodrengene kunne blive tungen på vægtskålen og så må moderen bare finde sig i at blive til grin :-)
Jeg håber, jeg kan overtale dem :-)
Irene
11. maj 2007 at 22:15Irland er et rigtigt dejligt snakkesaligt land!
Sanne
11. maj 2007 at 22:08Ud og oplev verden… Irland er et dejligt land!
…men lille Danmark er nu også rart om sommeren:-)
Lene
11. maj 2007 at 21:59:-) Irene du sku være turistminister
Det ender med at i bliver invaderet af danskere her til sommer :-)
Irene
11. maj 2007 at 21:49Og jeg har en nabo der har tre rigtig flotte høje fyre i alderen 14 – 18 … ;-) Men de surfer godt nok ikke, men een af dem spiller guitar.
Irene
11. maj 2007 at 21:47Godtså, vi graver dybt i surferbølgen! ;-)
Liselotte
11. maj 2007 at 21:42Toscana er fantastisk, men Ireland drager…
Irene, det med surferdrengene hjalp ;-)
Esther
11. maj 2007 at 21:34Irland er et dejligt land, så opgiv endelig ikke overtalelseskampen med Oline ;)
Karin
11. maj 2007 at 21:27Jeg var i Dublin en uge for 10 år siden. Det var fantastisk! Det er et smukt land; dejlig “storby”.
Kæmp videre!!!
Irene
11. maj 2007 at 20:49OG så har vi nogle af verdens bedste surferbølger langs noget af kysten OG de der unge mænd der surfer er meget meget pæne!
Irene
11. maj 2007 at 20:43‘xcuse me! We most certainly do speak English over here, albeit Hiberno English and not at all at all like they do in Norther Ireland!
Og irerne ELSKER at snakke, helt ligesom Oline! Og man kan sidde oppe i bjergene og lytte til musik og se ud over det hele og trille en tur i biffen også! Og man kan se delfiner fra klipperne I County Kerry eller sejle med en båd ud for at se på dem i vandet. Og golfstrømmen er lige her, så vandet er altid varmt nok til at bade i også hvis det regner. Det er sjovt at bade i regnvejr!
Nå, ja!
Claus
11. maj 2007 at 20:31Irland kan bestemt anbefales!
missmikkelsen
11. maj 2007 at 20:11fantastiske billeder!!
det er som altid en fornøjelse at læse med (og lur mig om ikke miss mikkelsen en af dagene forsøger, at overbevise kæresten om at en forlænget weekend i toscana – uden børn – er lige det, der kunne få alle brikkerne til at falde på plads…)
Hege Glad
11. maj 2007 at 20:09Italia – Pisa – sukk hjerte. Men det er sikkert fint i Irland også. Dit vil jeg også gjerne. Men så spørs det hvor søtt ferien smaker hvis man har med et reisefølge som man måtte overtale. Det kan kanskje bli surt, i hvert fall hvis været og eventuelle andre eventualiteter ikke passer til forventningene?
Marianne
11. maj 2007 at 20:07Flotte billeder.
Irland lyder godt. Jeg er mest til storbyer og har aldrig holdt ferie ved vandet og i varmen syd på.
Jeg tager til Berlin.
Jeg må lige sige, at det er en lækker stol Alexander har på billedet.
Den måtte være noget nemmere at komme rundt med?
Lene
11. maj 2007 at 19:31Sikke da et dejligt sted I fandt der, der kunne jeg godt tænke mig at feriere. Jeg venter spændt på hvem der har de bedste argumenter på hånden og får det sidste ord :-)