Solen skinner udenfor. Kaffen trækker på et køkkenbord, som heldigvis er ryddeligt og ikke levner spor fra gårsdagens sene filmaften. Forude er fridag. Det er i orden med mig, men jeg er rastløs. Jeg forstår ikke hvorfor, men det er jeg. Jeg trænger til at gøre et eller andet. Jeg ved ikke hvad, men jeg trænger. Det skal ikke være vinduesvask. De trænger til gengæld også, vinduerne, men jeg gider ikke den slags.
Udenfor skinner solen. Indenfor sniger en hovedpine sig ind over panden. Langsomt kryber den langs hovedbunden, mens jeg stille skriger STOP, for jeg gider ikke. Jeg ved slet ikke, hvad jeg gider. Måske gider jeg lave mønster til den sommerskjorte, som egentlig er så pæn og kunne syes på en times tid, men det er langt fra sikkert.
Når jeg får det sådan, hader jeg mig selv. Jeg bliver så irriterende at være sammen med, for jeg bliver vægelsindet og utilfreds. Den indre dialog kører på højtryk dagen igennem, men den er meningsløs og kun et forstyrrende element i en verden, som gerne måtte være stille. Velbehageligt stille.
Om et øjeblik finder jeg vel fokus. Gør jeg ikke, siger jeg undskyld på forhånd.
11 kommentarer
Liselotte
10. maj 2007 at 12:31Kamilla, han er fantastisk – det har nu ikke det mindste med tegnsprog at gøre, men jeg kunne jo sagtens inspireres, for han er afsindig dygtig ;-)
Ella, ikke om jeg går i Ådalen i det her lede regnvejr, men det hjalp også med lidt tid udenfor på terrassen. Praktisk arbejde hjælper mig altid på sådan nogle dage og nej! Det blev ikke det mindste for meget med dig og Oline. I er så søde, så mit hjerte bliver blødt som smør :-)
Ella
10. maj 2007 at 12:18Rastløshed er noget fanden har skabt – Oskar vil elske at gå en dejlig lang tur – den tur du om lidt går nede i en vidunderlig Østerådal. Det er det du trænger til. Husk at tage en lille flaske VAND med.
Jeg håber ikke at Olines og mit snakkeri blev for meget ;-)
Kamilla
10. maj 2007 at 12:11Du kan jo fokusere på denne her!
http://www.youtube.com/watch?v=4TM3GbxaNLI
Tror du vil syns den er temmeligt underholdende også kva dit arbejde. Jeg har i hvert tilfælde grinet hysterisk af den de sidste par dage :-)
Liselotte
10. maj 2007 at 11:09Jeg snupper hunden i stedet for, Madame. Det skal ikke komme an på den slags detaljer – hvad enten han vil eller ej!
Madame
10. maj 2007 at 10:45Vi kender det vist alle sammen – det du beskriver. På mig hjælper det at gå ud og pusle i haven, lytte til fuglene, luge lidt ukrudt væk, få vejrtrækningen helt ned i det dybeste af maven og slappe af. Kun spise de laaaangsomme kulhydrater og ta’ en kat på skødet. Det med katten kan du nok ikke – håber, det lykkes alligevel Liselotte!
Liselotte
10. maj 2007 at 10:40Sylvia, det er en god idé med den gåtur :-)
Mie, jeg er sikkert selv skyld i hovedpinen, så jeg må vel selv tage ansvar for en bedring. Jeg er i gang… jeg drikker enorme mængder vand, spiser Panodil og griner. Det sidste hjælper garanteret! ;-)
Mie
10. maj 2007 at 09:55Altså Liselotte – du er jo selv ude om det, ikk. Du kunne bare lade være med at skære ansigter i går, jo – alle ved, at sådan nogen bliver siddende… og garantrisse også trækker øm knold med sig!
Ud i luften, løsne skuldrene… :-)
Sylvia
10. maj 2007 at 09:17En lang gåtur hadde jeg tenkt å anbefale…….med noe å drikke på ,og kameraet med…………..!
Jeg håper dagen din blir bedre enn du har det nå!
Liselotte
10. maj 2007 at 09:11Den med kaffen er for sent, for den er skænket og jeg skriger, hvis jeg ikke får lov til at drikke den! ;-)
Hovedpinen stammer fra nogle skuldre, som er en en smule spændte. Måske jeg i virkeligheden burde tage en smut i svømmehallen og blive blød igen – over det hele. Det eller en lang gåtur…
Ja, det er utroligt som man ind imellem kan opføre sig helt og aldeles latterligt, men jeg finder vel vej, om et øjeblik :-)
Lene
10. maj 2007 at 09:06De dage findes også, og det er underligt hvordan man egentlig kan stå ved siden af sig selv og studere virkningen.
Måske skal du ha sådan en dag med manglende fokus for at kunne fokusere igen. Håber du trods alt får en god dag
Lærlingen
10. maj 2007 at 09:04De dage kender jeg. Min kur er som regel, tre panodil (så er hovedpinen væk), en kop te (ikke kaffe til hovedpine), en gå tur, frisk luft. Finde et frdeligt sted med god udsigt og en nem bog. Og så lidt kreativt. Har læst du maler, så er det bare om at få rastløsheden ned på papir/lærred – akvarel er skønt sådan en dag :-) Bare en dag uden mål! Og chokolade – mørk – måske med marcipan fyld :-)
God dag!