13

Det gror, det skidt

Som en forsigtig mor, har jeg været længe om at give slip, men for en uges tid siden er stokroserne endelig kommet i jorden og jeg kan se, at de er ved at finde fodfæste. De trives faktisk, selvom de er latterligt små, når jeg sammenligner dem med de stokroser, jeg faldt over forleden.

Stokroserne

Jeg er sikker på, at den ekstra omsorg ikke har gjort nogen skade og jeg sværgede for et øjeblik siden, stående overfor dette eksemplar, at jeg egenhændigt skal komme og voldfjerne de uopdragne snegle, som øjensynligt finder velbehag i at tage midlertidigt ophold på planterne.

Når stokroserne er små og en smule bagefter, kan jeg til gengæld prale af en god start på den fremtidige figenhøst. Der er travlt derude og figentræet står beskyttet på en sydvestvendt mur, som giver tilstrækkelig læ til solid høst. De år, jeg er heldig, kan jeg høste langt hen i efteråret.

Figener på vej

Der går ikke frygtelig lang tid, før de første figener er klar. Siden følger en lind strøm af frugter, som smager himmelsk. Man kan kun glæde sig.

Ribs på vej

Også andre steder i haven sker der fremskridt. Ribsbuskene stod med blomster for et øjeblik siden, men allerede nu hænger bærrene og gør sig til i blæst og sol.

De ligner små prinser og prinsesser med deres fine kroner og de er kongelige værdige, når de om en måneds tid skal forvandles til rysteribs og tærtefyld. Uhm, hvor jeg glæder mig.

Du vil sikkert også kunne lide