God grinedag

Dagen startede jo på skønneste vis, med en morgen og formiddag i stilhed. Jeg vidste den ville fortsætte i samme gode stil, da jeg ved 12.30-tiden kørte ud for at hente Oline hos en veninde, for derfra gik turen til Vejgård.

Vi landede ude ved Ella og AC lige omkring klokken 13, som aftalt. Egentlig skulle vi direkte herud i haven, men så lokkede Ella med temmelig tarvelige midler, for en historie om købmandens billige sommerblomster kunne jo sagtens lokke mig i fordærv og ikke mange minutter senere stod vi oppe foran en sand frodighed af blomster.

Jeg mødte familie og en tidligere kollega, som begge gjorde dagen endnu bedre, end den allerede var. De havde også ladet sig lokke, så der blev et frygteligt maseri omkring sommerblomsterne, men der var nok til alle.

Mens jeg provianterede, fik Ella sig en gevaldig snak med en ældre mand med hang til øl. Han ville frygteligt gerne snakke, så selvfølgelig fik han en sludder med Ella om både blomster og andet, som kunne trække samtalen i langdrag. Hun er en tusindkunstner, for sideløbende med hyggesnakken med ham den gamle, fik hun alligevel fyldt en kasse med sommerblomster og tillige med investeret i en havevogn med knirkende hjul og en kæmpestor kurv.

I erkendelse af, at der trods alt var grænser for hvor meget vi kan proppe i min bette bil, når vi også har pigerne med, indlod Ella sig på en gåtur hjem. “I følger bare efter”, sagde hun kæphøj, indtil det gik op for hende, at hun var kommet hjemmefra i hjemmeskoen. Så gik det kæphøje af hende og hun fortrak knirkende ned ad Nørre Tranders Vej.

Hun nåede ikke ret langt før jeg sørgede for, at hele købmandens samlede publikum fik syn for sagen med hjemmeskoen, for jeg måtte brat kalde hende tilbage til virkeligheden. Hun havde nemlig, i et øjebliks snusfornuft, taget både min pung og mine bilnøgler i tasken, fordi jeg altid har en urimelig lemfældig omgang med begge dele. Nu lå bilnøglen godt i bunden af hendes taske og det var nødvendigt med et kald af de knapt så elegante ned af vejen. Hun fattede budskabet og hold da kaje, hvor vi grinede, da hun måtte trisse tilbage af vejen i sin hjemmesko og med knirkende havevogn, for slukøret af aflevere nøglen. Et godt grin er sundt, siger de. Vi fik altså et rigtigt godt et af slagsen.

AC havde ondt i håret og Oline havde sovet alt for lidt, så jeg synes de to var tapre, som de sad der på bagsædet omgivet af sommerblomster og sodavand, mens jeg kørte i hælene af Ella. En hurtig aflevering hjemme på matriklen og så var vi på vej herud, hvor der siden blev snakket, grinet, spist frokost i det grønne, drukket kaffe, fourageret i haven og i det hele taget hygget igennem

Tøserne lå inde i stuen, for de skulle se SAW 3, de åndsvage unger. Endelig nåede Oline et punkt, hvor det blev for meget for selv hende og moderen kunne med slet skjult tilfredshed se, at det her havde været næsten for meget. Så kan hun lære det!

Bagefter kunne vi konstatere, at de ikke er ældre end de gider at lege. De har fræset rundt på traktor, grinet, drillet hinanden og i det hele taget været rigtigt søde og sjove at iagttage.

De hygger sig i hinandens selskab. Det er jeg så utroligt glad for.

Imens hyggede vi nu også igennem og ved aftentide indfandt herrerne sig, så der kunne indtages boblevand på terrassen, mens vi fik gang i grillen.

Mens solen var på vej ned, hyggede vi med alt og ingenting, mens vi oparbejdede appetit, for grillen duftede ikke ringe og med et glas i den ene hånd og godt selskab i den anden, kan man hurtigt få overbevist sig selv om, at det ikke fåes bedre. Jeg er faktisk temmelig sikker.

Der var tid til både snak, sen tur i haven, for at se på skovmærke, kastanjer og syrener og tid til sjov på plænen med Oskar. AC er blevet rigtigt gode venner med ham, så de fik løbet hinanden trætte, mens vi andre nøjedes med at se til. Der er grænser for energien, når man har talt og hygget så meget, som Ella og jeg nåede i dag.

Aftensmaden blev dejlig, selskabet endnu bedre og hvor jeg dog griner, når jeg er sammen med de mennesker. Det holder jeg altså særligt meget af. Nu bobler maven af stille glæde og det er en god følelse at gå i seng på.

Opvaskemaskinen passer sig selv, mand og barn hygger i stuen og jeg er ved at være grydeklar, så hvorfor ikke finde vej til en kølig dyne og duften af syrener, som siver stille ind i soveværelset.