Lang dag

Lige kommet hjem fra aftenmøde, som trak en smule ud, farer jeg ud i haven, for det er så vigtigt for mig, at nå at sanse den. Den er en stor del af mit hjemmeliv og jeg elsker den utrætteligt, for den giver så mange glæder.

Saftiggrønt græs og nyudsprungne træer møder øjet og det er svært ikke at glædes, for der er så smukt derude lige nu og allerede nu er der masser af farver, hvis man har øje for dem.

Klokkescillaer i massevis står allevegne og lyser blåt. De er så smukke og breder sig gerne, så dem er jeg glad for, fordi de er så tidlige.

I bedet er kejserkronen allerede oven af jorden og sådan fik jeg opklaret hvad de to håndstore løg var for nogle størrelser. Jeg havde opbevaret dem i en brun papirspose uden navn på og kunne selvfølgelig ikke huske, hvad de mange poser indeholdt. Løgene er derfor bare smidt tilfældigt og med et stille håb om, at de viser sig at være smukke og kejserkronen er jo en mægtig staude at have i et bed, som gerne skulle rumme blomster fra nu og frem til efteråret. Allerede engang i maj begynder den at visne og kan så passende afløses af blandt andet lupinerne, som står på spring.

I bedet står også et lille æbletræ. Det er endnu ikke sprunget ud, men dette træ ved jeg med sikkerhed er en Ingrid Marie, for jeg har selv købt og plantet det. Om nogle dage kan det afløse de andre frugttræer, som så begynder at smide deres blomsterpragt.

Bjergknopurt står allerede med den første blomst og om et øjeblik får den selskab af de mange andre på planten. Jeg elsker den blå farve og blomstens på én gang både sarte og robuste udseende.

Nede på Eternitten står syrenerne forøvrigt og er klar til at springe med forspring. De er længere end mine, men de er vel også nærmest muteret til ukendelighed efter alt det asbestindtag…

Selv industri og grå og forladt lagerplads bliver smukt i foråret, men tidligere i dag var der ikke tid til de store ekspeditioner, så jeg nøjedes med et par hurtige skud af foråret dernede.

Der er utroligt mange træer og buske i området. Det er med garanti ikke arkitekters værk, men de er der og de er smukke allesammen. De pynter på gråt.

Både ude og hjemme er foråret arriveret og nu er der ikke flere pligter tilbage i dag. Det passer mig fint, for jeg kører på næsten flade batterier, men huset dufter også dejligt af mad om et øjeblik og det kunne jo være, at der lå lidt energi gemt der. Jeg har tænkt mig, at give det en chance.