Fordi min have er så stor, glemmer jeg ind imellm, at der også er havestykket på sydsiden af terrassen. Det er græs, græs og atter græs, for det er bare. Der er faktisk omkring 150 kvm have, men som sagt glemmer jeg det lidt, fordi det egentlig bare ligger for enden af alting og med naboen lige ved.
Jeg står lige nu og kigger ned langs huset og i retning af det vi kalder “skoven” nede i bunden af haven. Bagved mig ligger endnu et lille stykke græs, så kommer hegnet og bagved det gemmer sig en flisebelagt sti, som giver adgang til det bagvedliggende kvarter og Østerådalen. Stien er også vores og afslutter matriklen.
Til højre for mig, for enden af huset, ligger min overdækkede tørreplads. Her smælder vasketøjet på flittige dage, men ellers kommer jeg her sjældent. Ved gavlen er plantet en klatrehortensia, som forhåbentlig liver op, når jeg snart får fjernet græstørvet omkring den. Langs hegnet er plantet forskellige buske og småtræer, som gerne skal give fornemmelsen af natur.
Jeg skal snart i gang med at anlægge bed heroppe. Staudebed med masser af duftende, smukke blomster, for jeg har kun et enkelt staudebed og i grunden er det vel rigeligt, men jeg kan sagtens bruge endnu et.
Nu har jeg flyttet mig en smule. Hegnet er kommet med på billedet. Til venstre, henne for enden af huset, ligger tørrepladsen og jeg står under en allergifremkaldende birk, som jeg elsker overalt på jorden. Den er så smuk, synes jeg og jeg er heldig, for ingen i familien lider af allergi.
Naboen er kommet med nu. Tidligere havde de en stor, smuk kastanje stående for enden af deres hus. Den gav privatliv til os og smukt udsyn til skiftende bladhang, men de fældede den for et par år siden og det ærgrer mig fortsat, så det er her jeg gerne vil plante en akacie.
I dagligdagen opdager jeg end ikke, at der er nabohus, for jeg kommer sjældent i denne ende af haven og har ingen vinduer, som vender mod syd, men derfor kan man jo godt ønske sig en akacie.
Jeg har drejet mig en halv omgang og står nu med kig ned gennem haven. Bag hegnet ligger sommerens mest brugte plads, for her står grillbordet og de brede bænke, som levner plads til både siddende og liggende eftermiddagshygge. Om aftenen giver overdækningen plads til sene udemiddage, som ikke forstyrres det mindste af duggen.
Den overdækkede del af terrassen skal gerne, indenfor nogle år, dækkes ind med Clematis, Kaprifolie og Blåregn. Jeg er i gang og det ender vel med, at jeg også husker, at der ligger en have i denne ende af grunden også. Ellers kan jeg vel leje den ud ;-)
13 kommentarer
Liselotte
26. april 2007 at 22:42Det er en dejlig have, Hege :-)
Hege Glad
26. april 2007 at 21:37For en fantastisk og ikke minst stor have. Her hos oss er vi velsignet med 380 m2 tomt, – og på den står det et hus og et skur. Det er smått.
Liselotte
26. april 2007 at 14:56Det kan med garanti findes i de fleste haver ;-)
Moster Tulle
26. april 2007 at 14:20Shyyyy, Liselotte, du må ikke tage magien væk ;-)
Det kan sikkert også findes i min have om nogle år, forskellen er bare at så er det VORES rod…..
Liselotte
26. april 2007 at 14:12Bagefter kan I komme her forbi og rydde op, for det lyder helt som hjørner af min have, du beskriver. Gamle fliser, trætte potter, skvalderkål o.s.v. – det er der skam også her. I andre hjørner end dem du ser ;-)
Moster Tulle
26. april 2007 at 14:08Åh tak for endnu et par skønne billeder :-)
I har en fantastisk have , sådan som jeg håber min om nogle (mange) år vil tage sig ud – organiseret, men alligevel fri, smuk men alligevel “brugbar”, med smukke tørrepladser, frugttræer og en bænk hist og her, hvor solen rammer på en særlig god måde.
Foreløbig rydder vi op efter dem, der boede her før….gamle mystiske grusbunker, små juletræer i plasticpotter, skvalderkål gamle knækkede fliser, potter, der er gået i stykker….men vi når det nok :-)
Ella
26. april 2007 at 11:56Jeres have er en vidunderlig gammel bondehave, med det hele og meget mere, Liselotte :-)
Liselotte
26. april 2007 at 10:52Selvfølgelig :-)
Kirsten
26. april 2007 at 10:52Næh, plæner skal skam ikke nødvendigvis være i vater… men det kunne nu være dejligt at kunne spille fodbold med ungerne uden at frygte for liv og lemmer ;-)
Liselotte
26. april 2007 at 10:36Skal plæner være plane? ;-)
Min plæne er også arret efter mosegrise, men jeg anbefaler folk at gå på stierne, så de ikke falder og brækker benene ;-)
Kirsten
26. april 2007 at 10:34Jo, jo, vild på “sine steder”. Min er vild OVER DET HELE ;-)
Og jeg kan faktisk rigtig godt lide skvalderkål, mælkebøtter og tidsler. De er en pine, men de er meget, meget smukke! Dét jeg rigtig gerne vil ha´ gjort ved min have, er i første omgang at få det hele pløjet (nej, ikke fræset… dét er den for stor til) igennem, planeret, og sået nyt græs. Jeg ville elske at kunne gå igennem den, uden at være ved at brække benene på muldvarpeskud og huller efter mosegrisene…
Det får vente. Indtil videre har jeg forklaret mig med at det ikke er en have der er misligeholdt. Det er en naturgrund med boheme-look og patina ;-)
Liselotte
26. april 2007 at 10:25Min have er også vild på sine steder. Der er masser af ukrudt, underlige vækster, vildfarne planter og en temmelig afslappet holdning til det hele, for jeg gider heller ikke jage livet af mig selv, for at holde det hele sirligt i orden.
Når der står en Clematis, står der med sikkerhed også et par skvaldrekål. Når der står en Dahlia, står der med sikkerhed også mindst to mælkebøtter o.s.v. Der skal være plads til det hele og en have er vel til for at nydes. Den skal aldrig blive en plage :-)
Kirsten
26. april 2007 at 10:10*suk*
Åh, jeg bli´r altid så misundelig når jeg ser din have, Liselotte. Ikke at jeg ikke selv har én, for det har jeg skam – og også temmelig anseelig i størrelse (matriklen er 1½ ha).
MEN… det er marker, enge og en plæne der går i bakke-dal som et bedre månelandskab (mosegrisene har ikke været os nådige ;-)), så det kræver tid, penge og et vældigt energimæssigt overskud som jeg ikke lige mener at ha´ p.t. Men jeg vil glæde mig til at vores have kan komme til at ligne en rigtig have, bare lidt… og så må jeg tage det i meget små bidder indtil da :-)
On the upside: Vi har en dejlig stor ugeneret grund, med frugttræer, bærbuske, hyldeblomst og -bær i mængder vi aldrig havde drømt om, og vores børn har deres helt egen legeplads i haven med gigantsandkasse, legehus m/ egen have og plantekasser, bålplads, balancebomme og en kæmpetrampolin at muntre sig på… :-) Og lige nu vil jeg nok hellere hygge mig dér, sammen med dem, end jeg vil knokle r…. ud af bukserne for at det hele skal se ud ligesom hos Isabella Smith ;-)
Det skal det nok komme til om nogle år alligevel… håber jeg!