Hmmm…
Så går vi i gang. Vi snakker hår, længder, pandehår eller ikke og naturligvis runder vi de fraværende grå hår og derefter de obligatoriske lyse striber. Et nyt produkt er kommet på markedet “…og det giver de mest fantastiske, kolde striber og vi VED jo, at dine striber skal være kolde og ikke gyldne…”.
Efter flere timer i stolen for at få de famøse lyse striber, var kommentaren for et øjeblik siden, da jeg vendte hjem:
– Sig mig engang… er de begyndt at klippe dig gråhåret?
Jeg tror vi er ude i noget hævnakt her, for der er stadig ikke rigtigt grå hår at spore på mit hovede og det passer ikke en frisør, som per erfaring ved, at den slags skal der være rigeligt af i min alder. Nu har de fandeme LAVET dem og ladet mig BETALE for dem!
Jeg elsker forøvrigt damerne. Jeg elsker den salon. Jeg elsker, at vi i dag nåede at runde underlivsoperationer, yngre mænd versus alderssvarende, Paradise Hotel (ja, jeg måtte først have forklaret hvad det var), mandenumser i jeans, øjenvipperfarvning, rædselshistorier om fejlplukkede bryn og et par sommerferier, som ikke blev helt som tænkt. Vi når vidt omkring og når tiden er gået og jeg kan rejse mig fra stolen, glæder jeg mig allerede til næste gang.
Om nogle timer starter min arbejdsdag. Den inkluderer en tur til Salling. Mary skal frekventeres, men inden jeg sætter i gang, er der stadig nogle timers terrassenydelse at dyrke, så det vil jeg gøre. Kaffen er nemlig klar…
18 kommentarer
Liselotte
27. april 2007 at 09:18Det går (helt sikkert) nok, så jeg skal nok overleve ;-)
HenrietteB
27. april 2007 at 09:04Så længe du ikke er klippet rødhåret med en rusten træsaks, som min farfar altid sagde – så går det nok!
;-)
Liselotte
26. april 2007 at 22:55Britta, de gode historier var gratis :-)
Randi, jeg kan faktisk vældig godt lide gråt hår, men jeg synes nu det er pænest i mørkt hår, mens det breder sig ;-)
Randi
26. april 2007 at 22:42Min mormor på 90 har stadig leverpostejsfarvet hår med kun ganske, ganske få grå stænk. Det samme gælder min mor – bortset fra at det er ægte mørkebrunt og ikke leverpostej. Jeg selv ligger midt i mellem de to kulørmæssigt – og jeg satser kraftigt på at have arvet deres antigråthårsgener ;-)
Liselotte
26. april 2007 at 22:41Jamen måske er det i virkeligheden ikke gråt, men bare lyst – måske var det bare for at drille, men altså… :-(
Min mor var gråhåret allerede tidligt i 30’erne. Min søster har masser af grå hår. Jeg har ikke mere end tre, hvis vi tæller dem mellem tænderne med, så det er lidt underligt, som den slags fordeler sig, men fandeme om jeg vil til at betale for at få dem. Så hellere gro dem selv :-)
PS – jeg ville altså gerne have min mors hvide hår, når jeg når hendes alder. Det er så smukt :-)
Britta Thomsen
26. april 2007 at 22:39Jeg gider nu heller ikke betale for at skjule mine grå hår, men selvfølgelig kunne det være rart som dig, slet ikke at have nogen. Min husbond begyndte at blive gråhåret som 16-årig, så jeg har vel egentlig ikke noget at brokke mig over ;-)
Nu prøver du så at skulle leve med de grå hår, og hvis de kommer af sig selv på et senere tidspunkt, ved du jo at det ikke gør ondt at være gråhåret :-)
Var det kun det nye hår du betalte for, eller kostede det ekstra for den gode snak :)
Hilsen Britta T.
Donald
26. april 2007 at 21:40Liselotte og Fr. Møller: I er sandelig heldige!
@Yrsa: Men vi andre med grå hår kan nogle gange se mere charmerende ud end før de grå hår (det kræver dog lidt extra kneb:-)
Yrsa
26. april 2007 at 19:27Der ER åbenbart nogle som er heldige – jeg fik mit første grå hår som 25 årig og har vist nok ret mange af slagsen – hvis de altså lige fik lov at vokse ud UDEN at blie farvelagt :-)
Jeg er sikker på at jeg i hvert fald skal runde de 50 før jeg lader dem vokse ud, men nu må vi se….
Har før set “købe grå hår” og et nogle gange til piger som var i 20’erne har dog ikke før tænkt på det som “hævnakt” men kan godt se…. :-)
Fr. Møller
26. april 2007 at 19:11De grå hår, som jeg vel ellers burde have rigeligt af, har heller ikke indfundet sig her. Det er spøjst. Min mor, som trods alt er 19 år ældre end mig, er først lige begyndt at få dem i synlig grad. Hvorimod hendes mor – altså min mormor- var fuldstændig gråhåret, da hun var i min alder.
Jeg betaler gerne for at blive klippet – de har bedre sakse og bedre forstand på at bruge dem, end jeg nogensinde får. Men betale for “striber, reflekser og hvad har vi” – aldrig da!!! Jeg synes ærlig talt, det er kønnere med naturligt gråt hår end det kunstige frisørlook, de fleste klimakteriemakreller efterhånden har til fælles… Det er lige så latterligt som at rende rundt med Polycolor nr. 44 i stedet for sin egen farve.
capac
26. april 2007 at 17:13Jamen, du kan jo ligeså godt stå ved det Liselotte: Du tilhører det “grå guld” (selv om portemonæen måske blev berøvet lidt guld…)! :-D
Liselotte
26. april 2007 at 16:28Ja ja ja… jeg skal kommer efter dem, skal jeg ;-)
Ella
26. april 2007 at 16:11Tø-hø ;-)
Liselotte
26. april 2007 at 15:56Jeg vil skam heller ikke slippe, Ella – jeg vil bare lave dem selv og ikke have kunstige af slagsen ;-)
Ella
26. april 2007 at 15:19Jeg tænkte også Salling, selv om jeg jo godt vidste at du skulle vest på i dag – god tur :-)
Og iøvrigt, velkommen i klubben, hvorfor skulle du slippe ;-)
Liselotte
26. april 2007 at 14:58capac – jeg ved ikke rigtigt… jeg synes det var dyrt, for at blive klippet gråhåret ;-)
Pia, jeg bliver klippet i Vejgård hos Salon Haircuts.
Lene, jeg kan sagtens forstå dine tanker kunne vandre den vej, men nej, det er ikke stormagasinet ;-)
Lene
26. april 2007 at 14:48Ha Liselotte, min hjerne står stille lige nu, jeg læste Salling som stormagasinet salling, og hvad havde kronprinsesse Mary med det at gøre udover at man overfor Salling kan købe teen opkaldt efter hende i Krone. Nå jeg vil slet ikke læse om haver og pauser. God arbejdslyst og sejltur :-)
Pia
26. april 2007 at 14:18det lyder da ellers som en hyggelig salon – hvor bliver du klippet?
capac
26. april 2007 at 14:18Ha! Jeg er også blevet klippet gråhåret og -skægget. Dog uden merbetaling! :-)