Jeg elsker skumringen. De minutter, hvor lyset forsvinder og dag forvandles til aften er så fulde af poesi, silke og sødme.
I dag er helt speciel, for vejret har hele dagen været en af mine yndlingsvejr, nemlig det afventende, milde og friske forårsvejr, som kan gå forud for en byge eller to. Luften er fortættet og mættet med energier, som ikke udlades og der er forventning i luften.
Der er også skumringsgaver i haven…
– hvis man går med øjnene åbne…
Det gjorde jeg for et øjeblik siden og nederst i haven var en turbobøtte, som allerede havde taget faldskærm på. Underneden sad et insekt, som måske havde søgt ly for den regnskylle, som har truet det meste af dagen, men endnu ikke er landet. Smart, synes jeg.
7 kommentarer
Liselotte
24. april 2007 at 21:37Lige præcis, Sifka – det elsker jeg også :)
Sifka
24. april 2007 at 20:34Det sker at jeg holder mørkning. Der er intet dunkelt over det, jeg sidder bare stille og nyder når lyset langsomt dæmpes. Meditativt.
Liselotte
24. april 2007 at 20:06Ikke spor, Lene! Jeg sidder også ned og slår græs :-)
Vejret er skønt… og der er stadig mildt og lunt udenfor.
Lene
24. april 2007 at 20:02Også et vejr efter mit hoved, jeg sad i en trøje og slog græs, det var da til at holde ud :-)
Lyder lidt selvmodsigende: sad og slog græs, men det er dejligt:-)
Liselotte
24. april 2007 at 19:53Det er i dag et vejr… Ella – et herligt vejr :-)
Tak skal du have, Anita :-)
Anita
24. april 2007 at 19:51Det billede sidder lige i skabet!!!
Ella
24. april 2007 at 19:49Vejret i dag er sådan et rigtigt grødevejr – et havevejr – solsorten fløjter i vilden sky og regnen kommer – måske. Jeg sad og tænkte på at skrive om det – nu behøver jeg ikke – tak :-)