Man kunne forledes til at tro, at jeg havde pyntet mig for at matche et af mine kæreste ejer, men det er nu kun en tilfældighed, at jeg bærer en tudsegammel ring, som med lidt god vilje kan ligne den smukke knap, som sidder på et hjemmegjort kunststykke, som er en af mine kæreste foræringer.
Ringen er selvkøbt for mange år siden. Den smukke tinknap sidder på et lille hjemmefiltet etui, som er en gave, fra en jeg holder frygteligt meget af (og savner, så se så snart af at få bilen styret i retning af Aalborg, /many).
Etuiet rummer nu mit nye fotografiapparat og det ligger trygt, blødt og godt nede i det bundløse hul, som mine tasker altid forvandler sig til på rekordtid. Apparatet har den bedste plads i hele tasken og jeg elsker min gave, men jeg kunne nu godt bruge en visit af kreatøren snarest. Mon hun kan lokkes…
3 kommentarer
/many
23. april 2007 at 23:39Schhh! Har ikke tid. Filter bolde, dukker, punge, tasker, tehætter, gravide ugler og fisk. Skal have varelageret i orden, før der drages mod Esrum, Horsens og Bornholms middelalderfestivaler. Man agter at iklæde sig hørklædning og give den som bondekone i sommer.
For de mange rare uldting og de mange rare penge, skulle der blive til mindst udbetaling på stor villa, ferierejse(r) til fjerne steder, måske Ålborg, og en ny bil :o)
Liselotte
23. april 2007 at 21:22Ja, de må da være i familie i det mindste :-)
Hege Glad
23. april 2007 at 21:18Jeg tror nok at den ringen og den knappen er fetter og kusine, men hvilken er så fetteren og hvilken er kusinen? Kanskje det er to kusiner?