Ella og familie er lige taget hjem efter en dejlig dag. Den mandlige del af selskabet har været praktiske udenfor stort set hele dagen, men der var alt for få bare overkroppe…
Måske var det forståeligt nok, når man ser på vejret, som viste sig at falde ud til min fordel, for der er blevet arbejdet igennem. De har slidt, for at holde varmen og jeg skal love for, at de har nået meget.
Hegnet er reddet, efter at have fået udtalt slagside. Gyngestativet er væltet og der mangler vel egentlig kun lidt “finpudsning” på hegnet nu. Det er til at overkomme alene, så nu er det pludselig ikke nogen uoverskuelig opgave længere.
Mens fædrene arbejdede lå døtrene inde i sækkereden og så Råzone, mens de indtog enorme mængder slik og med mellemrum kommenterede den ondskab, som piger også besidder. Ella sad i sofaen, med kig til deres hårtoppe, og hæklede løs, mens hun snakkede på kryds og tværs med henholdsvis pigerne og mig, der stod i køkkenet. Hun mulittaskede så det basker, men det så ikke ud til at genere hverken hende eller hendes hækletøj.
Siden nåede vi lige en tur omkring Rema 1000 og herefter en smut over med Ellas mellemste, som også havde slidt med hegnet denne eftermiddag. Nu inviterede han indenfor, så jeg kunne se hans lejlighed. Jeg tror han har en af Aalborgs bedste udsigter. Jeg var helt misundelig.
Da arbejdsdagen var slut, serverede jeg lammecurry og nybagte boller. De sagde, det smagte godt, men måske var de bare høflige.
Nu står denne tallerken og frister lige foran mig. Jeg kan nok ikke lade den stå og det er ikke engang mig, som fortjener den, men Kenneth og Ole, som har været så flittige. Ole er her ikke og Kenneth er ved at besvime af træthed nede i sækkereden, så skulle jeg ikke lige…
6 kommentarer
mal din dag » Min lille glade ven
23. april 2007 at 12:09[…] Oskar er en herlig lille hund og vi er så gode venner. Hvor gode, fandt jeg ud af i går. Han plejer altid at ligge tæt i sofaen og jeg giver han godbidder, når ingen ser det. […]
Liselotte
23. april 2007 at 08:53Hold da op, kagen fristede, men sengen fristede endnu mere, så det endte med en tur ned under dynen i stedet for. Kagen står nu og kan friste Kenneth og Oline i dag, hvor jeg er afsted det meste af dagen.
Sylvia, det lyder som en himmerigsmundfuld, men sund var den nok ikke – ligesom min kage ;-)
Pia
23. april 2007 at 05:48Selvfølgelig skal du det, det er jo så sjældent der er jordbær;)
Sylvia
22. april 2007 at 23:42mmm…disse jorbær og den kaken gjør at jeg får vann i munnen!
Men jeg var på en Jubileumsfest i går med 80 gjester, og fikk servert den nydeligste mat. I dag blir det mest drukket vann…kremt!
Min mann dro inn på kjøkkenet og spurte kokken hvordan han hadde laget den nydeligste saus, som vi fikk til den hjemmelagede karamellpuddingen. Kun pisket fløte med sukker oppi, og en stor “splash” med karamellsaus. Den var nyyyydelig! Og smakte veldig hjemmelaget. Du burde forsøke!
Marianne
22. april 2007 at 22:12Det lyder til at have været en rigtig god dag i godt selskab, igen igen ;-)
Kagen ser ret god ud
Ella
22. april 2007 at 22:07Du har i høj grad fortjent din kage – du puklede løs hele dagen, for at forkæle os – og det blev vi, efter alle kunstens regler – tak for i dag, Liselotte :-)