Udevejr

Virkeligheden er, at der ikke er tilstrækkeligt varmt til bare at sidde og lave ingenting udenfor på terrassen, men det er godt for noget, for jeg får ompottet i en rus af overmod og hovmod. Vi tror på det, ærteblomsterne og jeg…

Der er lavet to ærteblomsttårne. Sidste år havde jeg et enkelt og det gav tilstrækkeligt med blomster til hele sommeren og langt hen i efteråret. Det er gentaget, men i år er der etableret et, som er en tand større, på et andet sted på terrassen.

Jeg har nogle pileflettårne, som placeres i toppen af en spand/krukke og her rundt om plantes så ærteblomsterne, som villigt begynder at klatre i samme sekund, som de sættes i jorden. Begge tårne er placeret på steder, som er beskyttet i forhold til den kulde, som stadig findes om natten. Resten er op til Moder Natur.

De resterende planter er forsøgsvist sat forskellige steder i den øverste del af haven. Overlever de, bliver det smukt, men gør de ikke, er det bare ærgerligt. Jeg anvender Kenneths lidt afslappede tilgang til skidtet og så får vi se, om det lykkes.

Der er stadig et hav af ærteblomster tilbage. Det er de nye, smukke og en smule tøsede, lyserøde af slagsen. Jeg har endnu ikke besluttet, hvor de skal placeres, men der er tid endnu. De vokser ikke lige så stærkt, som disse og kan vel, i en snæver vending, redde hele projektet, hvis disse dør.

I et af terrassens stille hjørner, står Clematis og Skovranker, Pelargonier og små stedmoder, som alle trænger til at blive vandet igennem. De skal fortsat nurses lidt, så de er kun ude i solen. Til aften kommer de retur til afdelingen for planter med behov for beskyttelse en tid endnu. Med andre ord, kommer de ind til resten af den underlige indretning, jeg har nede på arbejdsværelset, men indtil da kan de nyde vejret ligesom Oskar og jeg har tænkt os.

Der er skønt derude :-)