Mine dronninger er forvist til terrassen. I vandbad med fødderne og sol på toppen, skal pelargonierne lige drikke sig mætte og det kan de passende gøre, mens jeg svinger støvsugeren og støvkluden.
Indenfor er der ryddet op nu og faktisk er støvsugning og nedbringning af nullermænd nu et overstået kapitel, så jeg hviler mig. Det må man godt, når huset dufter af Ajax og igen er til at se hovede og hale på.
Egentlig burde jeg vaske gulvene også, men jeg orker ikke og faktisk er det Kenneths job, fordi mobbesvingningen giver mig ondt i arme og skuldre, men det afholder mig nu ikke fra at gøre det ind imellem. I dag tror jeg, han skal have lov…
Endnu et hold vasketøj er kommet på snoren. Solen og luften får lov til at gøre resten og i stedet vil jeg tage vejret i øjesyn, for det ser dejligt ud.
Der er planter, som trænger til at en ompotning. Jeg har faktisk lovet dem det og på pantereolen er Kenneths østershatte alligevel ved at stjæle al pladsen. Måske jeg bare skulle komme i gang…
2 kommentarer
Liselotte
21. april 2007 at 14:21Det gør godt for humøret, Ella :-)
– og jeg har lige fundet duftende snebolle på bud ude i Plantorama, så jeg tænker, at der kunne henlægges et visit (hvis kroppen vil) i morgen i dit gode selskab. Og så har de blåbær… på bud… som kunne stå nede i skoven…
Åh, som jeg drømmer… :-)
Ella
21. april 2007 at 13:29Du er da for vild, Liselotte, jeg bliver helt misundelig ;-)
Det er bare så lækkert, når der er ryddet op og gjort rent i hytten :-)