Det kan man vist kalde hurtig ekspedition…
Torsdag eftermiddag gik jeg en smule amok på garn.dk‘s side og bestilte nogle af deres luksuriøse merinould, fordi jeg ikke kunne lade være. Oline er mere end sart, når det kommer til kradsefaktoren og jeg er vel det man kunne fristes til at kalde fuldstændigt ufølsom, så det er ikke altid vi er enige om garns kvaliteter, men her kunne hun ganske enkelt ikke påstå, at det blev uudholdeligt med garnet, for det er blødt som smør og andedun.
Posten har lige været her…
Der er 2 x 100 gram af den tykke Lucca merinould, som fint kan kombineres med det nøgle jeg fik foræret af Anne forleden. Babyblå og syrenfarvet. De er begge smukke.
Jeg bestilte også 4 x 100 gram af den tynde Lucca, til yndlingspindene, så der er basis for endnu flere småstrikkerier i fremtiden og så var der det supergode tilbud på Hill Merinould. En spole med 600 gram af det smukkeste auberginefarvede merinould, som er så blødt, som en barnenumse. Det kunne ende som en sweater til Oline, men ellers er der en vest jeg gerne vil strikke, så jeg holder mulighederne åbne.
Lige nu er der andet strikketøj på pindene. Birch bliver strikket i en aflang tørklædemodel, som passer fint til mit temperament. Jeg ved det bliver brugt fremover, men der er stadig lang vej endnu, så de nyindkøbte garner må vige for resterne af den grønne Kauni, som lige nu forvandles til Birch – et rigtigt hyggeligt strikketøj, men kan jeg mon vente…
14 kommentarer
Sas
30. maj 2007 at 16:24Hejsa
Faldt lige over din side på jubii depjatten :-)
Rigtig lækker blog, hvis man må tillade sig at sige sådan noget ;-)
Hvis du er på udkig efter mere lækkert non-stikke/klø garn så skulle du tage og tjekke http://www.nusseognoerkle.dk ud.
Hun har en masse lækkert über blødt garn, som jeg er helt vild med da jeg selv er nærmest alergisk over for stikkende strik.
Kan især anbefale de to mærker jeg selv er igang med at strikke i, Tanne’s Tråd og Filcolana strømpegarn.
MvH Strikkekatten
Slagt en hellig ko… » Rumarkitekt
9. maj 2007 at 15:17[…] kunne ikke lade det nye garn ligge, så nu er der syrenfarvet halsklud, som kun mangler endehæftning og en vask. Sikke et […]
Liselotte
21. april 2007 at 14:49Det sker da ALDRIG her, Mette… *hooost* ;-)
Mette
21. april 2007 at 14:47Jeg kender det, men det sker nu alligevel, at jeg falder for fristelsen til at gå i gang :-)
Liselotte
21. april 2007 at 14:22Mette G, det er svært ikke at falde for fristelsen til at begynde at strikke i det, men jeg har noget andet, som først… bla bla bla… ;-)
Mette
21. april 2007 at 13:40Lækkert garn og farver. Bare synet af det får det til at krible i mine fingre.
Rigtig god fornøjelse med det.
Hilsen
Mette G.
Hanne 2
21. april 2007 at 13:31Ja, den er også meget, meget smuk og enkel. Tidsløs! :-)
Liselotte
21. april 2007 at 13:06Det er nogle meget smukke farver, Hanne :-)
Ja, der er mange smukke modeller på den side. Jeg vil så gerne strikke Claudia (det er forøvrigt min kusine, som er model på billedet opdagede jeg lige), men der er mange andre fristelser også. Man kan jo lade sig inspirere og selv gå i gang med at designe :-)
Hanne 2
21. april 2007 at 12:50Sikke nogle dejlige farver! :-)
Der er nogle supersøde modeller (men så skal man også købe garn) hos : http://www.ausumlille.dk
Jeg er vild med slå-om bluserne! (Hvis man så bare havde talje til det! ) :-)
Liselotte
21. april 2007 at 11:44Lene, jeg tror denne uld vil være acceptabel, men du må jo komme ind forbi og mærke den. Den er blød, som en barnenumse :-)
Var du ude ved Ryå, eller har du et andet hemmeligt sted, hvor ostene kommer fra, Lene? Den historie må du da fortælle en dag :-)
Sifka, det er rigtigt lækkert garn. Det er bestemt ikke det sidste, som er købt dernede :-)
Luna, her er maskinparken klar til at sørge for opvinding, så ingen skal plages ;-)
Bolette, det lyder som udsigten til en vidunderlig weekend med bryllup og efterfølgende fest og overnatning. Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse :-)
PS – det er godt at blive mindet om, at en tur ud i det blå er livgivende engang imellem :-)
Bolette
21. april 2007 at 11:37Kære Liselotte..
Han en dejlig weekend er ikke kommet længere end til natkjolen og skal enda køre langt omlidt og til bryllup kærlighedsfest i RIBE
hm…. var vist mere til hjemmeliv men nu er det nu gaven er på plads og kjolen hænger klar på bøjle…
skal fatisk sove ude så lad os nu se men ihvertfald bliver det nok en festlig dag
ha det nu godt det hele ser dejligt ud
tak for din beskrivelse af din og ellas tur den anden dag ned til anne
Det resulterede i at jeg ringede til min anne og sagde at nu skal vi snart på tur igen .Det var vi langfredag med stor success
may the force be with u
Bolette
Luna
21. april 2007 at 11:11Lækre farver. Så skal det bare vindes op i nøgler, som man tit skulle gøre med garn i “gamle dage” da jeg var barn. Det var altid børnenes opgave….. Vi hadede det ;-)
Sifka
21. april 2007 at 11:08Guffeluffe til pindene må man sige. Det ser godt ud. God solrig lørdag.
Lene
21. april 2007 at 11:07Jeg har altid ment, at uld det var ikke mig, ihvertfald ikke tæt på kroppen, men det kan være, at jeg skal prøve det mærke :-)
Liselotte, jeg beundrer din evne til at se historien og billedet i en lille hverdagsting. Det tænkte jeg på, i dag da jeg var ude på vores lokale mejeri og købe ost, for jeg er slet ikke i tvivl om, at med dine øjne så var der blevet en dejlig livsbekræftende historie ud af det besøg :-)
Ha en hyggelig strikke lørdag, vejret er bedre i dag, men stadig koldt, så det er vist indesysler, der er bedst.