Jeg har sådan et hjem, som aldrig nogensinde ville kunne tåle en boligbladsfotograf, for der ville være nullermænd, underlige bunker af uensartet beskaffenhed og liv der leves, som det falder for og det ville ikke gøre sig på en rulle film.
Jeg elsker at nusse, indrette, flytte blomster, skabe rammer, som er fine og rene, ordentlige og sirligt velovervejede, men virkeligheden overhaler mig altid indenom og jeg har forlængst indset, at det ikke nytter at give de andre skylden. De bærer den, men bestemt ikke alene, for jeg kan også sagtens selv.
I efteråret blev jeg igen ringet op af en stylist, som gerne ville komme og lave en fotoreportage om mit hjem. Hun ved jo ikke bedre…
Jeg er, med alderen, blevet vældig erfaren i tunnelsyn og kan snildt se igennem og forbi de underligste konstruktioner og dimsesamlinger og egentlig elsker jeg, at vi lever. Overalt.
Lige nu er bagvæggen nede på arbejdsværelset overtaget af en samling spirende forår og kønt er det ikke. Det ville heller ikke egne sig særligt godt til et boligmagasin, men det er mit og jeg elsker hver eneste spire, selvom placeringen vist kun forekommer logisk for mig.
Måske er det ikke særligt klogt at vande planter på et trægulv, for når jeg svinger vandkanden, kan der nemt forekomme småsøer bagefter, men skidt. Det går nok og jeg er jo egentlig lidt ligeglad bare tobaksplanter, chili, ærteblomster, tomater, agurker, solhat og squash trives og gror og det gør skidtet jo.
Engang, når væksthuset er blevet en realitet, skal der ikke længere stå planter overalt i huset, men det er stort og pladsen rigelig og jeg ved, at er det ikke planternes paradis er det med sikkerhed noget andet, som heller ikke tåler stilsikre boligmagasinøjne, men det er mit og jeg elsker det.
Nævnte jeg egentlig ikke en klud og en støvsuger tidligere…
20 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Udevejr
21. april 2007 at 14:46[…] for planter med behov for beskyttelse en tid endnu. Med andre ord, kommer de ind til resten af den underlige indretning, jeg har nede på arbejdsværelset, men indtil da kan de nyde vejret ligesom Oskar og jeg har […]
Liselotte
20. april 2007 at 23:39Vi gider ikke, Ella – så skal man jo støvsuge… og rydde op… ;-)
Ella
20. april 2007 at 21:37Den sport med at kigge efter gengangere på billeder i magasiner, er jeg også optaget af – autist – hvem? ;-)
Liselotte, jeres hjem ville være en lækkerbidsken for et magasin – hvis I gad :-)
Liselotte
20. april 2007 at 21:10Jeannette, så kan vi alle ånde lettet op nu – det var dejligt ;-)
stensamler, min weblog er jo også kun et produkt af de hjørner, hvor der ikke roder, så det… ;-)
Janne, jeg gad også godt lede lidt efter tingene, hvis jeg slap for støvsugeren – måske gad jeg endda lede meget… ;-)
Janne
20. april 2007 at 20:52Jeg har til forskel fra Palle faaet den hjaelp, jeg soegte. Og det kan der godt vaere hager ved. Den soedeste og mest EFFEKTIVE dame kommer og ordner mit hjem to gange om ugen, og det skinner naesten altid, saa jeg nogle gange overvejer at beholde solbrillerne paa, naar jeg kommer hjem (bor i syd!). Men den gaar ikke, for netop de bunker, der ikke kvalificerer til boligmagasinsreportagen er ryddet ad vejen, og i dem ligger sjovt nok det, jeg jaevnligt har brug for. Saa gaar jagten ind, og jeg maa bruge tid paa at rende rundt og finde det hele frem igen. Jeg naar som regel altid lige at blive faerdig, foer hjaelpen atter er paa vej til mine stuer, og saa starter hele moellen forfra. Jeg vil noedig lyde utaknemmelig, og jeg indroemmer gerne, at jeg er villig til at rekonstruere mine bunker hver uge for det dejlige faktum, at jeg ikke behoever at svinge stoevsugeren!
stensamler
20. april 2007 at 20:46Nullermænd kan godt gå efter struben, når de har ligget længe nok.
Har også altid tænkt på, at der aldrig er el-ledninger og den slags på billederne i boligmagasinerne.
Liselotte – din blog ER jo det mest fantastiske magasin! Det er meget generøst af dig. Tak for det!
fra det italienske land
Jeannette
20. april 2007 at 20:38Jeg har en lille yndlingssport, som jeg gerne vil dele:
Når jeg ser en boligreportage i et blad, nærstuderer jeg billederne for at finde ud af, hvilke ting der optræder flere steder. F.eks. kan særligt dekorative lysestager optræde på både spisebord og sofabord, den lækre coffeetable-book kan man også være heldig at se flere steder, for slet ikke at tale om blomster, frugtfade og dekorativt henslængte plaider.
Det er sjovt, fordi det bekræfter mig i, at INGEN bor som på billederne i bladene.
(Og desuden har jeg tilfældigvis et job, hvor jeg selv indimellem laver boligreportager til en avis, så jeg kan tilføje, at vi ofte snakker med indehaverne af “de perfekte hjem” om, at a) lidt støv kan ikke ses på billeder i en avis – muligvis i et glittet blad, b) hvis der er hjørner af huset/lejligheden, hvor der roder, fotograferer vi bare i en anden vinkel. Så kan man ikke se det (men det er heller ikke altid “rigtige Bo Bedre-hjem,” vi besøger).).
Bedste hilsner fra
Liselotte
20. april 2007 at 20:33Og god weekend til dig, Marianne :-)
Vi bestemmer heldigvis selv, hvor skabet (og spirerne) skal stå ;-)
Marianne/Amager
20. april 2007 at 18:02Det er lige nøjagtig sådan et hjem som dit man skulle lave en boligreportage om…. jeg er så træt om at læse om disse “perfekte hjem. Tit ser det ud som om der ikke bor mennesker. Og alligevel er jeg en af de mange tusinde som falder i og køber disse blade. Nu bor jeg jo tæt på Sverige/Malmø. Tager tit en smuttur over sundet og forfrisker mig med deres boligblade – e har altså en anden tilgang til tingene (smiler).
Det planter….. jo Liselotte. Jeg har spirerende planter overalt og lige som dig – de mærkeligste steder. Det første jeg gør om morgen er at vande dem (med engangsprøjter 20 ml eller 50 ml – så ved man hvad de får). Så går jeg rundt og synger for dem. Min datter Mille og bedre halvdel Michael mener at jeg snart er klar til en indlæggelse. Især når en et frø spirer for første gang og jeg står og siger; neeeeeeeeej og Åhhhhhhhh og nusse nusse.
Men det er så livsbekræftende, at så et frø og se det blive til en stor frodig plante – FANTASTISK –
God weekend til dig og alle de skønne læser på din blog
Marianne /Amager
Hanne
20. april 2007 at 16:40Hej Liselotte
Hvis du kniber dine ærteblomster nu (lige over 2. bladsæt), så forgrener de sig og bliver kraftigere…men det vidste du jo godt i forvejen ikk!
Har du lagt mærke til hvor mange besøgende du har på siden hver dag??? Tæl så lige hvor mange positive frem for negative kommentarer du får…Når du så har gjort det, så smid stængerne op og hækl et par rækker, mens du fryder dig over, hvor mange mennesker i det ganske danske, svenske, norske og finske land, som simpelthen ÆÆÆLSKER din side og din smag :-)
Jeg ville mene, det var det fedeste indlæg i Boligliv, jeg kunne komme i tanke om, hvis du viste bare halvdelen af dine festlige, farverige og livsbekræftende påfund til dem….
Tag den!
-altså positivt ment :-)
Liselotte
20. april 2007 at 15:50Kaja, der er naturligvis ryddet op og gjort klar til fotografens ankomst, men sådan vil vi jo også helst se boligreportagerne. Pænt, rent og ordentligt. Rodet kan vi jo se hjemme ;-)
Deborah, der er nu hyggeligst i hjem med liv og atmosfære i form af spor efter de, som bor der :-)
Deborah
20. april 2007 at 15:35Jeg kan altså også bedre lide hjem, hvor man kan se der bor nogen. Jeg har også underlige stiklinger og bunker. Og jo, du nævnte en støvklud og en støvsuger ;-)
Kaja
20. april 2007 at 14:03Sikke malende beskrivelser af rod og nullermænd. Du får det til at lyde hyggeligt :-)
Hvor mange mon egentlig har et hjem der tåler en fotograf? De fleste har nok rendt rundt med Nilfisken og en støveklud flere dage i forvejen. Alle de uanbringelige bunker er nok stablet sammen bag skabslåger og findes frem når fotografen har forladt matriklen.
Det kan ses på hjemmet, at man lever der.
Liselotte
20. april 2007 at 13:53Lene, det ville være en hel ørkenfuld de skulle sluge ;-)
Liselotte
20. april 2007 at 13:52Man kan fylde livet med alt muligt. Man vælger jo selv.
Mit er fyldt med ting, som for størstedelen gør mig glad. Mange af de ting jeg og min familie beskæftiger os med, er noget, som roder og kræver plads, men skidt med det, for den bedste følelse i min mave er den, som opstår når jeg sidder fordybet i mit og fornemmer, at resten af familien hygger sig lige så meget med deres.
Når nullermændene, eller hybelkaninerne, begynder at angribe bagfra støvsuger jeg, men indtil da kan det vente ;-)
Lene
20. april 2007 at 13:49Jeg ville elske at se dit hjem i et blad, for det ville vise et mennesker, der lever, er til stede her og nu, men det kan da godt være at stylisten skulle sluge et par kameler :-)
Sylvia
20. april 2007 at 13:44Det norske ordet for nullermænd er hybelkaniner; det også for at de formerer seg så raskt!!
Der man ser at noen bor og lever, der er det godt å være.
Noen venninner har ikke en hobby, og deres fritid går til å rydde og gjøre rent….og da sitter de der etterpå og lurer på hva det neste er de skal gjøre.
Jeg fyller mine dager med håndarbeid, hobby og ting jeg har lyst til, så får husarbeidet vente enda en dag……….men da er det heller ikke pent nok til å komme i et interiørmagasin. Det er vel også slik du lever…?
For tiden har jeg forsøkt meg på farging av garn….GØY! Det griser og loer, men du hvor gøy!
Ha en superduper helg, Liselotte. Og nyt den.
Karen S
20. april 2007 at 13:41Liv der leves…. jeg tror, at du lige har lysnet min hverdag med adskillige grader… for liv der leves af to nygifte på 56kvm med garn, bøger og gaver overalt, er ikke særlig ryddeligt. Men det er DEJLIGT ;-)
Jeg har for øvrigt slet ikke dine grønne fingre, selvom det da går fremad… har nu to levende (stadig) planter i lejligheden….
Forresten Palle, så er nullermænd fredelige nok, men når de bliver store nok til at man kan høre troppeøvelserne under sengen og sofaen, så skal de have en tur med støvsugeren… ellers sover man ikke roligt ;-)
… pas på, Nullermændene kommer!!!
Miss Blue Eyes
20. april 2007 at 13:30Lige præcis sådan skal et hjem være!!! Når ejg ser et hjem i et af bladene tænker jeg tit: “Wauw! Dér ville jeg gerne bo!” Men så tænker jeg også at hvis jeg boede der, ville der jo slet ikke se sådan ud, for jeg ville rode, og sætte puderne forkert, og sætte forkerte bøger i reolerne, forkerte billeder på væggene og i det hele taget slet ikke være så stilet som i bladet. Men til gengæld afspejler min bolig mig og hvad jeg brænder for. Nullermænd og det hele!
Palle
20. april 2007 at 13:29Nullermænd gør ikke noget. De hverken bider eller sviner, så lad dem bare ligge lidt endnu. Det eneste de gør er at vokse, emn så er de også nemmere at få øje på.
Jeg hader at gøre rent og det er altid noget der foregår lørdag formiddag. Det er simpelthed det største tidsspilde som der findes. På den anden side er det også fedt når det er gjort. Min mor var rengøringsnarkoman og jeg ved det er arveligt. I den grad. Men af en eller anden årsag er det jeg har arvet af det gen, indne for de sidste 10 år langsomt men støt begyndt at degredere. SKRÆMMNEDE, men sandt.
Jeg har søgt hjælp, men Vivi vil bare ikke have andre inden for dørene for at flyttevores nullermænd.
Jeg har ellers argumenteret for at nu når jeg går ind for købe 6, så kunne pengene da bruges på købe rengøring. Ikke tale om. Pengene går i stedet til god rødvin og effektiv afslapning når den drikkes. Det er egentlig også ret hyggeligt og romantisk. Og nullermændene må godt kigge på – de sladre trodsalt ikke.