Terrasseforberedelser

Man må godt indrette sig lidt praktisk, når man er blomsterelsker, som slet ikke kan styre talenterne i sommermånederne og derfor har terrassen fyldt med alskens krukker.

Sidste år investerede jeg i Isabellas whiskytønder. Dyre var de, men jeg elsker dem og har ikke fortrudt ét sekund, at de endte herhjemme. Der blev indkøbt to styk. Den ene havde jeg blå hortensia i og det var betagende smukt, som den stod hele sommeren med skiftende blomsterudstilling.

Den anden lagde jeg al min tålmodighed i og begyndte langsomt at hælde vand i, for at lade træet udvide sig tilstrækkeligt til, at tønden endte med at være tæt. Myggelarver kunne ende med at blive sommerens mareridt, men jeg satsede og det fungerede fint, for jeg lod ikke vandet stå. Jeg skiftede det hele tiden.

På terrassen mangler jeg en vandhane, men i stedet brugte jeg nu tønden som vandbeholder. Den skulle kun fyldes engang imellem og faktisk lykkedes det mig, at få fornøjelse af meget af den regn, som faldt sidste sommer på den måde.

Forleden havde Netto zinkbaljer på bud og jeg snuppede en. Den ville passe fint til nogle af blomsternes behov for at stå længe og suge vand og så er den dekorativ tillige med, når den hænger på hegnet og venter på næste gang, den skal tages i brug.

Baljen har fået plads i hjørnet, som vist allerede er dømt til at ende, som Kenneths favoritplads derude. Han mener stolen er synonym med et glas iskoldt øl og hvem er jeg, hvis jeg skal til at anfægte det. Han sidder stille alt for sjældent, så kan hjørnet lokke ham, er det slet ikke så skidt endda.

På terrassen er der forøvrigt ingen sommerblomster endnu. Kun enkelte stedmoder står derude. Jeg venter med tålmodighed på varmere tider og sikke et held. Om nogle dage risikerer vi nattefrost igen, så jeg tager den med ro og regner med, at der om en uges tid eller to er ved at være tid til indkøbene, som jeg elsker.

Jeg køber mange sommerblomster. Jeg bruger hvert eneste år halve formuer på sommerblomsterne til terrassen, men jeg køber aldrig de store, dyre planter. Jeg køber de små og halvsløje, som ingen andre vil have. De vokser sig altid smukke og har man tålmodighed, kan der spares mange penge på den slags, men jeg gør det nu mest ud fra lysten til at få skidtet til at gro. Udfordringen der ligger i at hjemtage små, usle planter og lade dem vokse sig store og smukke.

Indtil da er stedmoderen forårsprederen her. Planterne er hårdføre og lader sig ikke afskrække af en let nattefrost, så de kan tåle tiden. De er yndige, men egentlig synes jeg, at de er lidt belastende efter en tid.

Pludselig bliver de ranglede, men jeg har en gammel trækasse, som er fyldt med god muldjord og fungerer som stedmodermark. I den ryger alle planterne, når de har gjort deres for foråret. I løbet af sommeren kan de vokse sig lige så ranglede, som de har lyst til, for de er stadig smukke, når de står helt tæt nede i knæhøjde og blomsterne kommer så rigeligt hele sommeren igennem, hvis man husker at fjerne de gamle blomster.

Sidste år købte jeg Kaprifolier. Tre styk blev indkøbt. De to blev sat nede ved de gamle stammer efter to 6 meter høje fyrretræer, som vi fældede for år tilbage. Stammerne står endnu i et par meters højde og er indhyllet i efeu og forhåbentlig snart kaprifolieduft.

Den sidste blev sat på bagsiden af terrassen, så den har mulighed for at kravle op langs siden af den overdækkede del. Den må gerne brede sig yderligere, så når risikoen for nattefrost er væk, skal den lige beskæres en smule og så håber jeg på lynvækst.

Sammen med et par Clematis skal den udgøre blomsterdækket på bagsiden af terrassen og meningen er, at planterne skal brede sig ud over terrassens overdækkede del, men lad os se om det lykkes. Gør det ikke, skal der nok være andre sommerblomster i den del af haven, som kan gøre oplevelsen af sommer total. Jeg er helt klar, så vejret kan bare komme an.