Nederst i haven ligger stadig rester af weekendens nedrivning. Jeg opdager pludselig, at jeg ejer en mælkekasse. Nu mangler jeg bare en knallert…
I mellemtiden er kassen inddraget til at samle de Clematis og Skovranker, Kenneth har lavet denne vinter.
Små stiklinger har fået fodfæste og skal nu nurses en smule, inden de får gode ben at gå på, på udvalgte steder i haven.
Manden er et naturtalent, når det kommer til stiklinger og aflæggere af de underligste ting. Hans manglende respekt for planterne lader til at bekomme dem vel, for de sætter villigt rødder, selvom hans omgang med dem er mere end sporadisk. Jeg klager ikke. Jeg har foreløbig 8 nye planter at finde plads til.
Vasketøjet er indenfor igen. Det er lagt sammen og lagt på plads. Selv Olines sengetøj er lagt på, så det ikke overrasker med et bagholdsangreb senere i aften, når hun skal i seng. Vi er klar til en aften, som kun skal bruges til hyggelige sysler og det rene ingenting. Det passer os fint.
Jeg klør på og har det mægtigt sjovt…
Aftenen skal nok få ben at gå på…
20 kommentarer
Deborah
20. april 2007 at 10:27Det er ikke sjovt endnu, jeg kan ikke få det til det ;-( – Jeg prøver igen idag!
Githa
17. april 2007 at 10:40Liselotte i dag grines der også over det.
Og forsikringen trådte jo heldigvis ind og dækkede skaden. Men der var mange sjove bemærkninger fra naboer og hvem der ellers kom forbi :-)
Lidt ligesom engang jeg var inde og handle. Det tog en halv time at fylde 4 føtexposer til randen og så ud til cyklen som jeg havde parkeret udenfor. Men nogen havde syntes min saddel var så indbydende at de måtte “eje” den. Kun saddelpinden var tilbage. En morgenfrisk ung gut gik forbi og med et skævt smil sagde han bare “nu er det blevet til en rigtig damecykel hva”.
Heldige ham, at jeg havde hænderne fyldt af poser :-)
Men den grines der også af stadigvæk *g*
Githa
Liselotte
17. april 2007 at 09:46Bodil, det er underligt, for han er virkelig ikke særlig øm om de planter han forsøger at lave. Han glemmer dem. Han smider dem i et hjørne. Han vander dem meget sporadisk. Skidtet lykkes for ham… men det er jo dejligt for mig, så jeg klager ikke – jeg undrer mig bare ;-)
Bodil
17. april 2007 at 09:44Skønt med en mand med så grønne fingre – så er det ingen sag at få haven fyldt med frodighed. Det er bare at vente på at de små spirer bliver store og vildtvoksende.
Dit nye tæppe er SÅ smukt i farverne. Hvis jeg engang får en evighed til overs vil jeg også strikke et..
Liselotte
17. april 2007 at 09:43Naturligvis skal det være en Puch Maxi ;-)
Maltesen
17. april 2007 at 09:23Skal det være en knallert, bør det være en Puch Maxi i enten flaskegrøn eller postkasserød :-)
Det er bare om at google sig frem…
Liselotte
17. april 2007 at 08:37Githa, det var noget af en streg i regningen, skal jeg love for. Det var da en fantastisk historie – frygtelig og så egentlig temmelig sjov :-)
Fr. Møller, vil det sige, at jeg endelig har fået en mælkekasse og så har den ikke den rigtige farve. Det er trist, er det…
Sifka, jeg ønsker mig ikke sådan nogle… altså… ;-)
Sifka
16. april 2007 at 23:51…og scooterstøvler, med uægte lammeskindsfoer og kraftig lynlås!
Fr. Møller
16. april 2007 at 23:27Du kan godt glemme det. Mælkekassen bag på en knallert skal være grøn ;-). Nok bor jeg på stenbroen og elsker det – men…
Githa
16. april 2007 at 22:54Hej Liselotte.
Vær glad for du kun opdagede du var ejer af en mælkekasse.
Jeg opdagede engang en tidlig morgen at være den lykkelige – eller snarere ulykkelige – ejer af hele 4 mælkekasser.
Men det var såmænd fordi nogle andre synes de skulle være ejere af min bils 4 fælge :-/
Nå skidt…jeg gik til bageren i stedet så :-)
Kh Githa
Liselotte
16. april 2007 at 21:53Godt skidtet passede, Kate :-)
Birgitte, jeg håber din ryg er bedre, for det er da skidt at have ondt :-(
Julie og Irene, jeg ønsker mig IKKE en Kansas kedeldragt. Bare så I ved det…
Marianne og Deborah, jeg klør på – det er sjovt :-)
heidi, jeg venter nok lige lidt med knallerten… ;-)
Palle, man kan sagtens få brug for at starte på en frisk. Jeg er også startet på Blogger i sin tid :-)
Helle, jeg kan da snuppe Olines løbehjul ned til købmanden. Det kan køre næsten lige så stærkt. Hvis man gider… ;-)
Helle
16. april 2007 at 21:46Fik lige en griner….. ku’ lige se dig på en rød “Maxi”, med mælke kassen bagpå. Lørdag eftermiddag, legede mine tøser “polle fra Snave”. De havde nemlig også fundet en mælkekasse, den var godt nok fra Arla…
God aften, og god fornøjelse med de smukke bølger. Det ender vel med, jeg skal ud og tigge garnrester, rundt omkring.
Helle
Palle
16. april 2007 at 21:40Min aften har ihvertfald fået gået på sine ben og nu er de så vakelvorne at jeg ikke gider mere i dag.
Har nemlig startet op på en ny blog og nedlagt den gamle. Hårdt men sjovt og så ville det være rar om de gratis blog skabeloner var lidt mere brugervenlige. Selvfølgelig kan man som dig Liselotte, gøre det på den profesionelle måde med en rigtig hjemmeside. Men det venter jeg lige med et stykke tid endnu. Jeg nøjes med at beundre din side og får så samtidig noget inspiration samtidig med.
Go’ aften fra Palle
heidi
16. april 2007 at 21:21Ja, det med kasse på knallert er jeg også vokst opp med her i Norge.. Det er kun da min mand sykler til butikken med en gammel melkekasse med tomgods bakpå (til glass sortering) at jeg nok synes han kan finne noe annet.. ( blir litt generet av det da det ikke er mange andre som i disse tider tyr til slike framkomsmiddler..) men miljøvennligt er det jo.. Lykke til med knallertkjøp og heklingen..
Deborah
16. april 2007 at 21:12Fede farver på det nye tæppe – Jeg vil prøve at købe garn imorgen :-)
Marianne
16. april 2007 at 21:07Ja, nu mangler du bare en knallert :-)
Tænk du er igang igen med et tæppe. Virkeligt imponerende.
Irene
16. april 2007 at 19:34Julie, sådan en vinterkededragt hedder en “Vorupørpels” … Bruges både af m og k!
Julie
16. april 2007 at 19:26Og så mangler du en Kansas kedeldragt!! Ingen knallertkører med respekt for sig selv kører uden – og kører du hurtigt nok, så går vinterkedeldragten an hele sommeren ;-)
KH Julie
birgitte
16. april 2007 at 18:57Fede farver, det kan du bare. Du er da allerede kommet langt.
Jeg gik i stå med mit igår med hold i ryggen, øv. Men jeg er stædig, sååååå.
Fik en griner over knallerten og mælkekassen. Vi har en sådan fyr i byen.
Venter spændt på min pakke fra Isabella.
God aften,
Birgitte
Kate
16. april 2007 at 18:35Ja…det ku’ jeg på forhånd ha’ sagt mig selv. Når Liselotte har lavet en opskrift på et hæklet tæppe, så passer mønstret s.. og alt går op i en højere enhed. Ens i begge ender og den slags hejs.
Jeg har lige hæklet min første bølge i et kommende stort hav og hvor blir’ jeg glad når ting passer lige på en luftmaske!
Du er en svedske
God fyraften fra Kate i Kalvehave