Morgenflyvning

Morgenfrisk er jeg ikke, men ikke desto mindre er jeg oppe. En humlebi på størrelse med en jumbojet fløj ind i soveværelset for en times tid siden og det er tydeligt at se, at den slet ikke har certifikat til flyning. Efter tre fortumlede sammenstød med mig, sidder den nu i et hjørne af soveværelset og ser fornærmet ud. Det gør jeg ikke. Jeg stod i stedet op og lavede kaffe.

Mens vandet kogte, gik jeg en tur i haven. Den er stadig lidt nøgen, men det varer ikke mange dage, før den igen er grøn og frodig. Jeg glæder mig.

Min terrasse er vestvendt – eller sydvestvendt, tror jeg i grunden det hedder, hvis jeg skal være helt præcis. Det betyder, at der går nogle timer endnu, inden solen er heromme, men så kan man jo tage resterne i øjesyn i stedet for.

Der er kun enkelte rester af skelettet tilbage, så nu er der virkelig tomt nede for enden af huset. Det ligner en slagmark, men noget skal være skidt, før det bliver godt igen.

Det er svært at se på billedet, men arealet er rigtigt stort. Faktisk blev jeg overrasket over at se, hvor stort det hele i grunden er dernede. Heldigvis er bygningerne allerede medregnet og indtegnet på matrikelkort, så der er udelukkende tale om renovering, når vi går i gang med at bygge skidtet op igen. Der skal ikke lyses eller indberettes. Det er nemt.

Vi havde noget der må betegnes som et kæmpestort skur dernede. Det har vel været på godt tyve kvadratmeter, men altid føltes det trangt. Alle Alexanders udendørs hjælpemidler stod dernede og skuret var fyldt til randen.

Der var cyklen, som er et kæmpestort monstrum og hans terrængående vogn til strand og skov og så var der selvfølgelig også alle Olines køretøjer. En del af dem kom med Preben retur, så Emma på 7 år kan få fornøjelse af dem. Nu opdager vi med et, at det slet ikke er nødvendigt med et skur på den størrelse længere. Så blev der mere plads til væksthus og jeg klager ikke det mindste.

Jeg forudser, at vi skal bygge det sammen. Det bliver et hyggeligt projekt, som nok tager tid, men også bliver en sjov udfordring. Idéerne kradses ned på tilfældige papirlapper og halvdelen af dem vil med sikkerhed forsvinde, inden vi får begyndt på huset, men hele denne fase, med drømmene, er både sjov og hyggelig, så skidt med forsvindingsnumrene. Er idéerne gode nok, er de også langtidsholdbare uden notater.

Solsorten synger, solen skinner og jeg sidder her med min første kop kaffe. Livet er umanerlig godt lige nu.