I aften har min familie og jeg haft det så skønt. Vi har været hjemme hos Ella og hendes skønne familie. Vi har spist pragtfuld mad, grinet os til mavepiner og spillet Bezzerwizzer.
Ella og jeg siger ikke, hvem der vandt, men deres forbogstaver er E og L ;-)
I Ellas have står små anemonemænd og -koner. Der står også italiensk ingefær. Det gjorde der i hvert fald, til jeg tog en styrtdyk ned i det. Malou strøg forbi mig, da jeg sad på hug og gjorde verden usikker. Så væltede jeg. Lige durk ned i ingefærens brogede blade.
Godt de har mere end én visk i haven.
Hvor har jeg dog haft det dejligt. Jeg sidder tilbage med følelsen af, altid at have haft Ella og hendes dejlige familie i mit liv. Det er jo løgn, men sådan vedbliver det til gengæld med at være resten af det, som er tilbage, hvis jeg får lov til at bestemme.
Jeg går i seng med glædesbobler i maven. På onsdag tager Ella og jeg på udflugt igen. Det kan kun blive sjovt.
9 kommentarer
mal din dag » Duftende minder
17. april 2007 at 12:16[…] snebolle satte gang i minderne. Eller det var vel egentlig Liselotte, der begyndte. Hun forelskede sig hovedkuls i havens smukke […]
Liselotte
16. april 2007 at 08:58Er du tosset, Hanne – den har jeg da ikke billeder af. Beviser skaffede jeg af vejen øjeblikkelig. Jeg rettede skidtet op igen og lod som ingenting ;-)
Hanne
16. april 2007 at 00:39Glædesbobler i maven…du har en skøn måde at lege med ordene på.
Vi ville da gerne se et billede af en fladmast ingefær, hi hi
Ella
16. april 2007 at 00:19Jeg mener, at det er en balkananemone :-)
Liselotte
16. april 2007 at 00:12Ella, jeg vil altid-altid-altid være taknemmelig over, at du ikke var der med kameraet, at du ved det! Og jeg smiler også endnu indeni og udenpå, gør jeg :-)
Irene, vi må vente på sagkundskaben (Ella), men smuk er den i hvert fald. Meget smuk :-)
Irene
16. april 2007 at 00:06Hedder den anemone “Lucy’s Wood”. Hvis den gør, så er den vist sjælden, har jeg hørt. Tiværtifal på den lysegrønne!
Ella
16. april 2007 at 00:05Jeg ærgrer mig over at jeg ikke var der med kamaraet da du lå og rodede i ingefæren – jeg har jo sagt at den er giftig og at du ikke må bide i den ;-)
Jeg smiler endnu indeni og egentlig også udenpå :-)
Liselotte
16. april 2007 at 00:00Det har vi, Karin – helt igennem skøn :-)
Jeg håber, at jeg er tilgivet, men jeg tror også ingefæren overlever, så mon ikke det går ;-)
Karin
15. april 2007 at 23:55Dejligt at I har haft sådan en skøn aften. Det er godt at møde og kende gode venner.
Og venner tilgiver heldigvis styrtdyk i den italienske ingefær ;-)