Kenneth fortsatte, hvor han slap. Nu ligger stenene på gårdspladsen. I løbet af de næste dage, finder de nye pladser omme i haven og jeg kan næsten ikke vente. Det bliver smukt, men det bedste er, at vi ved hvor de kommer fra. Vi har selv hentet dem.
Sammen med egen, skal de gøre haven endnu smukkere. Senere fortsætter Kenneth med endnu flere sten, når gårdspladsen skal lægges om. Senere…
I tjørnehækken er de første blade sprunget. Modige små putter sig i solens varme stråler, men jeg skal ikke nyde noget…
Jeg hader den tjørnehæk af et godt hjerte, men jeg klipper den ikke, så jeg klager ikke. Kenneth klipper og ender med lange, røde striber langs bare arme, når tiden er inde for en studsning.
Når den springer ud, er den smuk. Hvidtjørn er det, selvom vejen hedder Rødtjørnevej. Ikke alt her i verden er logisk…
Nede foran stubben efter mastodontelmen står de nyplantede syrener.
En sensommerdag med dejligt solskin, var Annemette og Heidi her. Sidst på dagen, lige før solen gik ned, flyttede vi syrener op foran stubben. Jeg husker den aften, for Alexander var med udenfor og han hyggede sig så gevaldigt med at være sammen med alle dem, som han elskede.
Det betyder meget for mig, at se dem stå med knopper. De lever videre. Det er vigtigt for mig og jeg vil aldrig glemme, at de er plantet sammen med Alexander.
Lige rundt om hjørnet står abrikosen. Nok blomstrer den, men ikke righoldigt og jeg er en anelse forbeholden nu, hvor jeg ser den etapeblomstre med en enkelt eller to af de smukke, sarte blomster.
Smuk er den uanset frugtmængden og giver den ikke i år, gav den så rigeligt sidste år og måske giver den endnu mere til næste år.
Den lover sol og sommer. I weekenden bliver vejret forrygende med noget der ligner sommertemperaturer og det fortsætter endnu flottere ind i næste uge.
Jeg har ferie i næste uge. Jeg føler mig meget heldig med udsigt til en uge, som kan tilbringes i haven.
8 kommentarer
Liselotte
13. april 2007 at 06:42Nya, du skal være meget velkommen :-)
Donald, man bliver jo helt forårskåd, gør man :-)
Tak Trine-Maria, og den med de kunstige mariehøns… kan vi ikke bare holde den mellem os?
Stenbroen har jeg også boet på. Den har sin forårscharme, men selvfølgelig ikke grønt og spring på samme måde, som en have har :-)
Trine-Maria
12. april 2007 at 21:52Din blog ER bare Danmarks smukkeste – dine billeder er så man får tårer i øjnene over al den skønhed (på stenbroen er der hverken noget grønt i sigte eller så meget som en edderkop at fotografere). Bruger du mon kunstige mariehøns? :-D
Jeg vil forsøge at tage revanche ved at køre på planteskolen og købe ind til altankasserne og de 2 potteplanter på væggen i weekenden, men her på 5. sal (på det forblæste hjørne) er der altså grænser for hvilke “grønsager” jeg kan få held med :-)
Tusind tak for alle billederne – det fremmer min tiltrængte forårsfornemmelse!
Donald
11. april 2007 at 22:22Billeder af udspring – herligt! Det er som om planter hjælper mig med at huske på de dejligste øjeblikke, især når de gør sig anstrengelser for at se pæne ud:-)
Nya
11. april 2007 at 20:10Jeg har først lige lært din side at kende i går og jeg har bare måtte se på den flere gange i dag. Fantastiske billeder du tager. Jeg forelskede mig i ‘dit’ sengetæppe og har allerede overtalt min svigerfars kone til at gå i gang med hæklenålen. Hvor bliver det dog dejligt en en uges ferie i haven, hvor der hver dag vil springe flere nye blade ud!
Liselotte
11. april 2007 at 19:42Tak skal du have, Palle :-)
Palle
11. april 2007 at 19:41Du er bare for go’ med det kamera og bare det var mig der havde tid til at tage billeder og blogge i et væk som du gør. Det er misundelsesværdigt. G
Go’ fornøjelse i haven og go’ ferie.
Liselotte
11. april 2007 at 18:43Du har helt ret, Ulla. Hækken bliver og ligeså navnet på huset, som egentlig tidligere blev kaldt “Krogen”.
Vores hus rummer mange gode historier, men det er også fra 1863, så lidt vand er der da “løbet i åen” siden…
For mange år siden drev Islev Jensen gartneri hernede. Resterne af drivhusene fandt vi ved overtagelsen. Soklerne står endnu og i det, som engang var det ene drivhus, har jeg i dag etableret køkkenhave. Det andet drivhus er endt som bocciabane og siden bålplads.
I tiden efter er der vist drevet hundekennel med bure etableret nede på soklerne, men alt det var væk, da vi overtog huset. Vi fandt bare soklerne og blev nysgerrige :-)
Ulla
11. april 2007 at 18:04Der er en forklaring på alt – næsten =0)
Rødtjørnevej hed Tjørnevænget før kommunesammenlægningen i 1970. Navneskiftet skete formodentlig fordi der p.g.a. sammenlægningen pludselig blev to veje med samme navn i kommunen. Det vil da næsten også være synd, at fjerne hækken når nu ejendommen hedder “Tjørnevang”?