7

Ud i luften, Liselotte…

Mens vi venter på varmen og jeg anstrenger mig for at bevare energien, kan resterne af sidste års fornøjelser findes nede i skuret. Smidt i et hjørne, står et af Olines sommerfuglenet. Efeuen er næsten groet ind i skidtet, men ikke mere end det sikkert kan frigøres, hvis hun kunne finde det sjovt igen dette forår. Jeg håber det. Hun behøver ikke blive meget større lige nu.

Mens vi venter

Lige udenfor skuret, på hjørnet i mit bed, står en af de to pærekvæder, jeg plantede sidste år. Bladene krøllede pludselig og ubønhørligt sammen, mens træerne kom til at se mere og mere triste ud og mit ansigt har sikkert lignet, for jeg var ærgerlig, da det skete sidste sensommer.

Nu ser det ud til, at de trives alligevel. Bristefærdige knopper står på lur og venter på varmen, som skal give liv til træ og kommende frugter. Det bliver ikke i år jeg høster, men engang ude i fremtiden vil der kunne syltes og jeg glæder mig.

Pærekvæden er på vej

Pærekvædegelé, det ville være i orden med mig…

Lige omme på den anden side af plænen ligger skovbrynet. Det er store ord om et lille, smalt stykke jord, men fornemmelsen er god nok, når først træerne springer ud. Vegetationen ligeså. Vi mangler kun anemonerne, men dem skal vi hente hos Ella og Ole engang ved lejlighed.

Kastanje

I år skal der stynes og skovbunden skal have en chance. De gamle kastanjer står med tunge grene, som omtrent ligger langs jorden. Der skal udtyndes lidt, så der bliver plads, lys og luft og målet er, at opnå dybde i havens nederste rum. Det skal nok lykkes.

Kastanje

Kastanjerne er helt fantastiske på denne årstid. Lysene er på vej og om et øjeblik sender de kaskader af hvide blomster ud over verden og alting ser anderledes ud, når man kigger i deres retning.

Lige nu er de klistrede og uldne kunstværker, som stadig savner en smule varme. De af dem, som er kommet med indenfor, er sprunget ud og om nogle dage vil også lysene begynde at blomstre. Vi snyder lidt med forårstemperaturerne indenfor.

Bjørnehuer

Pilens gæs er på retræte. Snart er der ikke spor tilbage, men lige nu ligner de mest af alt små lyse bjørneskindshuer, når de stolte vender sig mod lyset. De er så smukke, så det er med at nyde, mens tid er. Om et øjeblik er det for sent.

Foråret står på lur. I weekenden skal det gode vejr ankomme. Det må det gerne, for jeg har lige opdaget, at min ferie starter på fredag…

Du vil sikkert også kunne lide