Mens Brixtofte underholder på DR1 hækler jeg de sidste dimsedutter. Det kan sagtens klares uden økenkontakt, for hans stemme trænger gennem det meste. Han er svær at vælte. Selvtilliden er enorm.
Det er min også, når jeg hækler. Det er ikke svært. Det er bare at gøre, men tåler vel i grunden ingen sammenligning.
Gid jeg kunne finde hovede og hale… men det kan han vist heller ikke…
Som Ginsberg sagde: Hvis ikek han havde haft Hitler-frisure, havde han nok sluppet med 2 år. Der er et underligt forhold mellem de domme hærdede voldsmænd får, og det kreative økonomer får.
Tja, rent beset kommer jeg vel ikke fra Farum, men gik i gymnasiet der (og min mand, Anders er født og opvokset der), så jeg havde rig lejlighed til at studere byrådets forfald (kunne desværre ikke selv stemme ved det kommunevalg, der sidste gang satte PB på pinden)… ikke at jeg tror det ville have hjulpet (desværre). Måske har jeg mødt Kenneths mor ;-)
Det der med blæsten har vi også herovre, men den var nu dejlig lun og forårsagtig… jeg nød den på gåturen i byen!
Karen, Kenneth kommer også fra Farum og hans mor bor der stadig, så der er naturligvis en vis interesse for byens ve og vel herhjemme ;-)
Bolette, jeg håber du finder en lækrog i haven. Her blæser det alt for massivt til udeliv, men alene at have solen indenfor til at kaste lange skygger er skønt. Jeg nyder det :-)
Liselotte !!!! DU er en kreativ sjæl …som inspirerer os andre ..
fik jeg bare lyst at sige herfra arbejdet af
tænk at være buret inde når man ( jeg ) meget hellere vil være ude i min have …Når nu endelig det er blevet sol igen og lunt…
der er kun 2 timer og ni minutter tilbage af min arbejdsdag i skrivende stund…………..
Uha, som tidligere Farum-borger holdt jeg mig langt væk fra det program (… må indrømme at jeg får røde knopper), men følger hellere end gerne med på din blog.
… tænk at du allerede er ved at være færdig med tæppet… Jeg bukker dybt og begraver næsen i gruset af ren og skær beundring.
Jamen for pokker da… der er jo ingen anvisninger, for det er jo bare små runde, hjemmedigtede ting, som til sidst afsluttes med en række luftmasker – lige til at hænge på et eller andet ;-)
4 luftmasker samles med en kædemaske. Herefter hækler man fastmasker rundt i buen og rundt og rundt og tager ud med passende mellemrum til skidtet er stort nok. Altså… :-)
Hæ – men jeg er stort set nybegynder ud i hæklingens kunst….. i hvert fald har jeg ikke hæklet i 15-20 år……. Så jeg ville være overordentlig taknemmelig hvis du kunne/ville fortælle en lillebitte dimsedutanvisning :-) :-) :-)
Nå okay – jeg var ellers ved at drømme om at lave kanter og dimsedutter på det tæppe som jeg selv er gået i gang med. Stærkt foranlediget og så videre :-) Jeg synes nemlig ikke at jeg får de rå kanter så pæne…….
Jamen selv tak, Inge – for en af de ting som er dejligst ved at have den er, at I lægger kommentarer :-)
Dimsedutterne er nu til pynt på det tørklæde, som er vist på billedet. Det er nemlig slet ikke tæppet, som er færdigt og i gang med at blive hæftet. Den slags arbejde kræver bare pauser – og så blev det til et lille tørklæde ;-)
Karin, jeg tror Peter er ved at nå ind i virkeligheden.
HildeS, jeg er også blevet glad for boghjørnet :-)
Hei hei.
Så nydeleg hekleteppet ditt er, eg har ikkje tålmodighet til å hekle noko så stort: Du er god:)
Det vart eit flott bokhjørne, nydeleg.
Ha ein fin kveld Liselotte.
Hej
Jeg vil gerne takke for den dejlige blog du holder dig! Den er ofte til glæde og og inspiration. I dette øjeblik ser jeg dine hækledutter – er de til kanter på det smukke tæppe ?????? Hvordan hvordan ? :-) :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Ser jeg skrivende ud i den her? « Poetessens værksted
10. februar 2012 at 07:39[…] overvejer at begynde at hækle. Rate this: Share:Like this:LikeBe the first to like this post. from → billeder ← […]
Liselotte
15. april 2007 at 23:36Absolut mærkeligt forhold. Jeg er enig.
Kimporator
15. april 2007 at 20:35Som Ginsberg sagde: Hvis ikek han havde haft Hitler-frisure, havde han nok sluppet med 2 år. Der er et underligt forhold mellem de domme hærdede voldsmænd får, og det kreative økonomer får.
Ser jeg skrivende ud i den her? « stensamler
13. april 2007 at 07:32[…] PS: overvejer at begynde at hækle. […]
Karen S
11. april 2007 at 20:12Tja, rent beset kommer jeg vel ikke fra Farum, men gik i gymnasiet der (og min mand, Anders er født og opvokset der), så jeg havde rig lejlighed til at studere byrådets forfald (kunne desværre ikke selv stemme ved det kommunevalg, der sidste gang satte PB på pinden)… ikke at jeg tror det ville have hjulpet (desværre). Måske har jeg mødt Kenneths mor ;-)
Det der med blæsten har vi også herovre, men den var nu dejlig lun og forårsagtig… jeg nød den på gåturen i byen!
Liselotte
11. april 2007 at 16:01Karen, Kenneth kommer også fra Farum og hans mor bor der stadig, så der er naturligvis en vis interesse for byens ve og vel herhjemme ;-)
Bolette, jeg håber du finder en lækrog i haven. Her blæser det alt for massivt til udeliv, men alene at have solen indenfor til at kaste lange skygger er skønt. Jeg nyder det :-)
Bolette
11. april 2007 at 12:53Liselotte !!!! DU er en kreativ sjæl …som inspirerer os andre ..
fik jeg bare lyst at sige herfra arbejdet af
tænk at være buret inde når man ( jeg ) meget hellere vil være ude i min have …Når nu endelig det er blevet sol igen og lunt…
der er kun 2 timer og ni minutter tilbage af min arbejdsdag i skrivende stund…………..
så er det hjem og ud ud ud……….
Bolette
Karen S
11. april 2007 at 10:38Uha, som tidligere Farum-borger holdt jeg mig langt væk fra det program (… må indrømme at jeg får røde knopper), men følger hellere end gerne med på din blog.
… tænk at du allerede er ved at være færdig med tæppet… Jeg bukker dybt og begraver næsen i gruset af ren og skær beundring.
Kh Karen S
Liselotte
11. april 2007 at 10:38Jamen for pokker da… der er jo ingen anvisninger, for det er jo bare små runde, hjemmedigtede ting, som til sidst afsluttes med en række luftmasker – lige til at hænge på et eller andet ;-)
4 luftmasker samles med en kædemaske. Herefter hækler man fastmasker rundt i buen og rundt og rundt og tager ud med passende mellemrum til skidtet er stort nok. Altså… :-)
Karin
11. april 2007 at 09:41Jeg så ikke det sidste med ham Peter, men det lyder lovende at virkeligheden er ved at finde ham – eller omvendt – eller noget….
Sikke en voldsom interesse for dine dimsedutter ;-) Jamen, jeg glæder mig da også til at se nærmere anvisninger – hvis du vil dele ud?!
Bolette
11. april 2007 at 08:30bare sige wauw nogle flotte dutter ……..
jep ….ha en dejlig dag !
Bolette
Deborah
11. april 2007 at 06:53Nej hvem kan snart finde hoved el. hale i det, ikke ret mange tror jeg.
Inge
11. april 2007 at 06:01Hæ – men jeg er stort set nybegynder ud i hæklingens kunst….. i hvert fald har jeg ikke hæklet i 15-20 år……. Så jeg ville være overordentlig taknemmelig hvis du kunne/ville fortælle en lillebitte dimsedutanvisning :-) :-) :-)
Liselotte
10. april 2007 at 22:42Jamen så laver du da bare dimsedutter i hobetal, Inge ;-)
Inge
10. april 2007 at 22:38Nå okay – jeg var ellers ved at drømme om at lave kanter og dimsedutter på det tæppe som jeg selv er gået i gang med. Stærkt foranlediget og så videre :-) Jeg synes nemlig ikke at jeg får de rå kanter så pæne…….
Liselotte
10. april 2007 at 22:25Jamen selv tak, Inge – for en af de ting som er dejligst ved at have den er, at I lægger kommentarer :-)
Dimsedutterne er nu til pynt på det tørklæde, som er vist på billedet. Det er nemlig slet ikke tæppet, som er færdigt og i gang med at blive hæftet. Den slags arbejde kræver bare pauser – og så blev det til et lille tørklæde ;-)
Karin, jeg tror Peter er ved at nå ind i virkeligheden.
HildeS, jeg er også blevet glad for boghjørnet :-)
HildeS.
10. april 2007 at 21:49Hei hei.
Så nydeleg hekleteppet ditt er, eg har ikkje tålmodighet til å hekle noko så stort: Du er god:)
Det vart eit flott bokhjørne, nydeleg.
Ha ein fin kveld Liselotte.
Karin
10. april 2007 at 21:45Tillid er godt – både til sig selv og andre, men nogle gange er det også godt at finde ydmygheden frem…. Mon ikke P.B. bør skifte sindsstemning?!
Jeg har også stor tillid til dit hækleprojekt – det ser godt ud! Hvad er dimsedutterne til?
Inge
10. april 2007 at 21:30Hej
Jeg vil gerne takke for den dejlige blog du holder dig! Den er ofte til glæde og og inspiration. I dette øjeblik ser jeg dine hækledutter – er de til kanter på det smukke tæppe ?????? Hvordan hvordan ? :-) :-)